torsdag den 27. september 2007

Tag en luder med i biffen

DR1 har netop sendt denne uges "Task Force" omtalt i indlægget herunder. Det omhandlede en sexbio på Vesterbro - Non Stop Bio - som udlejede lokaler til gadeprostituerede og deres kunder. Temaet var rufferi. For god ordens skyld skal det nævnes, at rufferi defineres som "fremmelse af utugt for vindings skyld" (jf. ordbogen.com)


Her følger et lille ustruktureret referat af programmet:

Der var fokus på udtryk og udsagn som: "sexslaveri", "du er en fucking luder" (skulle være sagt af ejeren af Non Stop Bio), "fattige kvinder fra fattige lande solgt som sexslaver"; undersøgelse fra Reden: "kvinder sælges i Europa - på Vesterbro i Danmark - for at tjene penge til deres bagmand"; "Stor risiko på Vesterbro for at finde ofre for menneskehandel". Forstandenderen, Dorit Otzen nævner ét eksempel på et offer for denne menneskehandel og fortæller at "mænd på Non Stop Bio hjælper ikke"; "Kvinder er blevet slået og mishandlet i Non Stop Bio". DR speaker konkluderer: "Ingen ved hvor mange, der er solgt som sexslaver, men de prostituerede arbejder ofte under tvang" (Er det en selvmodsigelse eller er det bare mig?!)

Lederen fra Non Stop Bio udtaler, at har har fået at vide af politiet, at så længe han ikke modtog betaling fra prostituerede, så var det lovligt og at han ikke kan tage sig af, om det er konen, kæresten eller en anden dame diverse mænd tager med ned i biografen.

En advokat med speciale i strafferet udtaler, at det er ligegyldig, hvem lederen for biografen får sine penge fra og at lederen godt ved, hvem der kommer der, og at det er "forbudt efter lovens formål" (what ever that means?!).

Ifølge Task Forces beregninger omsættes der i EU for 60 milliarder pr. år af prostituerede. I Danmark udregner de, at der omsættes for 1.25 milliarder pr. år udfra at Reden tror de fleste har 5 kunder pr dag; nogle har 20-30 om dagen.

Luderen optaget på skjult kamera tager 600 kr. for det hele; ligemeget hvor meget eller lidt.


I alt var kilderne i programmet altså som følger:

- Reden v/ Dorit Otzen
- To tidligere gadeprostituerede - en udsat for slavehandel
- 2 prostituerede kvinder på gaden optaget med skjult kamera
- Task Forces egne beregninger
- Lederen af Non Stop Bio
- Advokat med speciale i strafferet

2 kække damer i røde jakker spiker programet up.
Det gentages, at prostitueret ikke er højt prioriteret hos politiet.
Task Force opfordrer til man reagerer på programmet pr. mail.



Dette fandt jeg interessant:

- Programmets budskab var, at Non Stop Bio var onde og medskyldige i prostitution.
Selvsamme prostitution blev udstillet som UDELUKKENDE menneskeshandelsbaseret sexslaveri samtidig med at det konkluderes at ingen ved hvor mange kvinder i Danmark, der er udsat for kvindehandel.
- Politiet gjorde ikke deres job, når de ikke stoppede Non Stop Bio's rufferi.
- En udefinert undersøgelse af et udefineret omfang med et udefineret fokus fra Reden konkluderer, at der er kvinder i Danmark, der er udsat for menneskehandel - stadig uden nogen ved hvor mange.
- Når DR har udstillet al prositution som slavehandel og derefter udregner, hvor meget, der omsættes for i EU og DK pr år blandt prostituerede må det pragmatisk ses forstås som en indikation for hvor meget sex mellem en slave og dennes herre, der foregår pr år.


- Hvor var de sobre tal?: Hvor mange prostituerede er der i DK?; Hvor mange er der på gaden?; Hvor mange i KBH?; Hvor mange på Vesterbro?; Hvor mange har har anden etnisk baggrund?; Hvor mange er fra udlandet?; Og - tal på bordet - hvor mange er udsatte, i gæld, under tvang?
&
- Hvor var de prostituerede, der fortsat er i branchen og hvor var Seksual Politisk Forum, Gimel mv. - de øvrige kilder med relevans?



Konklusion:
Virkelig populistisk journalistik med facinerende evne for at lefte for Hr og Fru Hakkebøfs påduttede holdninger!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej med dig Frække Rikke. Jeg er blevet tagged og sender den hermed videre til dig. Du skal skrive 7 sandheder om dig selv og sende den videre... Spørgsmålet er jo så om der er nogen sandheder du IKKE har fortalt her endnu.. :-) Håber ikke du tager mig det ilde op at jeg sender den til dig, jeg kender sgu ikke mange herinde..
Og du er jo en person der er god til at skrive din mening. Også om dig selv. Det kan jeg lide

Knus Skovtrolden

Frække Rikke sagde ...

@Henriette

Hahahah, der må være noget jeg ikke har fortalt om mig selv endnu ;-)
Jeg tager imod din udfordring, men tænker lige over hvad jeg dog skal springe ud i af spændede sandheder ;-)

sex dating sagde ...

Jeg føler mig som du sikkert kunne undervise en klasse om, hvordan man gøre en stor blog. Dette er fantastisk!