søndag den 30. september 2007

En hverdagsbegivenhed?

Det er sjældent, jeg går i byen, for for mig har det to formål:
1) At ryste numsen, hvilket jeg er bomben til
2) At flirte

Jeg er til hiphop, r 'n b, soul osv., men for gammel til de steder, hvor de spiller den type musik, og de fleste af mine venner er ikke til den type musik og ikke til numserysten. Og flirt får jeg en del af i min hverdag, så in sum: Jeg har sjældent behov for at stå i et overfyldt rum og råbe med andre mennesker over spiritus.

I går var jeg til middag med to veninder. Jeg følte, jeg ikke havde været vågen i 2 døgn pga. det mørke, tunge, nattelignende vejr, men efter champagne, sushi og rødvin og tøseævl om studier, politik, mænd og sex (masser af eksplicit sexsnak!) vågnede jeg alligevel op til dåd. Det var en rigtig hyggelig aften, men det var planen at tage ned på en trendy nørrebrobar, hvor der er kø, hvis man kommer efter 23tiden, så afsted måtte vi. Jeg havde glemt hvor meget spiritus de smider i deres drinks dernede, og efter en hurtigt indtaget drink var jeg dinglende beruset, da jeg sjældent er fuld og slet ikke kan tåle blandingsmisbrug ;-)


I dag har jeg så tømmermænd og husker kun brudstykker af aftenen: Vi tre veninder lavede en quick poll blandt alle de mænd, vi kom i nærheden af. Spørgsmålet var: "Ser du porno, selvom du har kæreste på?"Jeg kan afsløre at 100% af barens mænd svarede "ja"! Det gjorde naturligvis, at jeg kom i kontakt med vældigt mange mænd, søde mænd: Der var ham med et billede af niecen på mobilen, dørmanden med undulatsønnen på mobilen, den engelsktalende arabiske mand, der fortalte om hans religiøse ven, der hverken onanerede eller så porno (why ?why? why?). Og så var der de to - den stille og den ævlende og en helt masse flere - bekendte, ukendte og flings. Den ævlende tilbød mig en trekant med ham og den stille. Mens flere af mine veninder måske ville have tænkt: "Hvis jeg var lidt fuldere, kunne jeg måske finde på det", tænkte jeg "Hvis bare jeg var mere ædru, så var det da et udemærket tilbud!".
Og bom, så kunne jeg ikke mere. jeg skulle hjem, og det skulle være med taxa. To fingre i halsen, masser af vand og en lille smule søvn.

Betjenten presser vældigt på for at komme forbi i aften, men jeg kan ikke have noget i munden endnu, så jeg har ikke givet ham et svar endnu. Jeg har dog sagt, at hvis han bliver inviteret blivet det af et passivt hunkønsvæsen med tømmermænd. Han var med på den, så måske jeg skulle gribe chancen for at nyde den feminine (tantrisk terminologi!), passive seksuelle identitet!

lørdag den 29. september 2007

Tagged!

Så var det min tur til at blive tagged af en herlig lille skovtrold. Det betyder så, jeg skal skrive 7 sandheder om mig selv. Faktisk ser jeg det lidt som at lege "Jeg har aldrig" eller "Skelletter i skabet" i folkeskolen og gymnasiet (og universitetet for nogen af os ;-) ) Here goes...

1. Jeg spiser piller hver aften. 2 stk. I andre ville nok kalde dem lykkepiller, men det er så misvisende et ord. Grunden til jeg spiser dem er, at jeg er ikke skabt med en almindelig serotoninproduktion i hjernen. Jeg er ikke sindslidende, men heller ikke normal nok til at være normal.


2. Det er mig, der er storesøsteren. Jeg er altid klar med gode råd og vejledning og refleksive spørgsmål til mine veninder, men kan ikke lide, når de udsætter mig for det samme, for jeg har ikke behov for at andre har en holdning til mit liv og min livsstil.


3. Jeg har et commitment issue: Jeg kan ikke fokusere på en opgave ad gangen. Jeg tænker altid på alle de ting jeg kunne lave i stedet. Ofte resultere det i at jeg ikke lave en bønne ;-)

4. Jeg er engang blevet overfaldet.

5. Jeg er bedst til small talk med mennesker, der er omkring 50. Sådan er jeg opdraget.

6. Jeg har fra naturens hånd hår på storetåen, skæve hofter, grimme tæer, svage øjne og rødprikket hud på numsen, og overarmene og så er jeg 1/4 et eller andet fremmed, som ingen ved fordi min biofar er adopteret.



7. Jeg kan ikke lide at fortælle folk sandheder om mig selv. Det virker også så selvoptaget. Jeg får ondt i maven og kvalme af at være sårbar.


.

torsdag den 27. september 2007

Tag en luder med i biffen

DR1 har netop sendt denne uges "Task Force" omtalt i indlægget herunder. Det omhandlede en sexbio på Vesterbro - Non Stop Bio - som udlejede lokaler til gadeprostituerede og deres kunder. Temaet var rufferi. For god ordens skyld skal det nævnes, at rufferi defineres som "fremmelse af utugt for vindings skyld" (jf. ordbogen.com)


Her følger et lille ustruktureret referat af programmet:

Der var fokus på udtryk og udsagn som: "sexslaveri", "du er en fucking luder" (skulle være sagt af ejeren af Non Stop Bio), "fattige kvinder fra fattige lande solgt som sexslaver"; undersøgelse fra Reden: "kvinder sælges i Europa - på Vesterbro i Danmark - for at tjene penge til deres bagmand"; "Stor risiko på Vesterbro for at finde ofre for menneskehandel". Forstandenderen, Dorit Otzen nævner ét eksempel på et offer for denne menneskehandel og fortæller at "mænd på Non Stop Bio hjælper ikke"; "Kvinder er blevet slået og mishandlet i Non Stop Bio". DR speaker konkluderer: "Ingen ved hvor mange, der er solgt som sexslaver, men de prostituerede arbejder ofte under tvang" (Er det en selvmodsigelse eller er det bare mig?!)

Lederen fra Non Stop Bio udtaler, at har har fået at vide af politiet, at så længe han ikke modtog betaling fra prostituerede, så var det lovligt og at han ikke kan tage sig af, om det er konen, kæresten eller en anden dame diverse mænd tager med ned i biografen.

En advokat med speciale i strafferet udtaler, at det er ligegyldig, hvem lederen for biografen får sine penge fra og at lederen godt ved, hvem der kommer der, og at det er "forbudt efter lovens formål" (what ever that means?!).

Ifølge Task Forces beregninger omsættes der i EU for 60 milliarder pr. år af prostituerede. I Danmark udregner de, at der omsættes for 1.25 milliarder pr. år udfra at Reden tror de fleste har 5 kunder pr dag; nogle har 20-30 om dagen.

Luderen optaget på skjult kamera tager 600 kr. for det hele; ligemeget hvor meget eller lidt.


I alt var kilderne i programmet altså som følger:

- Reden v/ Dorit Otzen
- To tidligere gadeprostituerede - en udsat for slavehandel
- 2 prostituerede kvinder på gaden optaget med skjult kamera
- Task Forces egne beregninger
- Lederen af Non Stop Bio
- Advokat med speciale i strafferet

2 kække damer i røde jakker spiker programet up.
Det gentages, at prostitueret ikke er højt prioriteret hos politiet.
Task Force opfordrer til man reagerer på programmet pr. mail.



Dette fandt jeg interessant:

- Programmets budskab var, at Non Stop Bio var onde og medskyldige i prostitution.
Selvsamme prostitution blev udstillet som UDELUKKENDE menneskeshandelsbaseret sexslaveri samtidig med at det konkluderes at ingen ved hvor mange kvinder i Danmark, der er udsat for kvindehandel.
- Politiet gjorde ikke deres job, når de ikke stoppede Non Stop Bio's rufferi.
- En udefinert undersøgelse af et udefineret omfang med et udefineret fokus fra Reden konkluderer, at der er kvinder i Danmark, der er udsat for menneskehandel - stadig uden nogen ved hvor mange.
- Når DR har udstillet al prositution som slavehandel og derefter udregner, hvor meget, der omsættes for i EU og DK pr år blandt prostituerede må det pragmatisk ses forstås som en indikation for hvor meget sex mellem en slave og dennes herre, der foregår pr år.


- Hvor var de sobre tal?: Hvor mange prostituerede er der i DK?; Hvor mange er der på gaden?; Hvor mange i KBH?; Hvor mange på Vesterbro?; Hvor mange har har anden etnisk baggrund?; Hvor mange er fra udlandet?; Og - tal på bordet - hvor mange er udsatte, i gæld, under tvang?
&
- Hvor var de prostituerede, der fortsat er i branchen og hvor var Seksual Politisk Forum, Gimel mv. - de øvrige kilder med relevans?



Konklusion:
Virkelig populistisk journalistik med facinerende evne for at lefte for Hr og Fru Hakkebøfs påduttede holdninger!

Tv om rufferi

I aften kl. 21.25 viser DR1 deres program "Taskforce":

Tag en luder med i biffen
Programmet kigger nærmere på en københavnsk pornobiograf, der ikke kun lever af at leje pornofilm ud. Den lejer også lokaler ud til prostitution. Og det er rufferi. Udenlandske prostituerede bruger dagligt biografen, og politiet har indtil nu været magtesløse.
Vært: Kasper Simonsen.
www.dr.dk/taskforce.
Sendes også 28.9.

onsdag den 26. september 2007

Der var så meget jeg ville sige...

...men jeg er simpelthen så træt pga. rigtig meget arbejde (og sex også, heldigvis!)

1
Jeg ville skrive et langt indlæg om Christina Alzaga, som har skrevet specialet: "Pige på lagnet : socialitet, entreprenørmentalitet og risikovillighed i indendørsprostitution". Hun har haft artikler i Dansk Sociologi og er blevet omtalt i weekendavisen. Hun er sej. Hun er den eneste (!), der har lavet feltstudier blandt prostituerede i Skandinavien! Og det synes jeg er interessant i lyset af al den "almene viden" man kan finde om ludere i Danmark. Desværre arbejder hun vist i det private erhvervsliv nu, men hendes speciale er interessant, og min fremtidige phD skal jo handle om et eller andet... :-)



2
Jeg ville også skrive et langt indlæg med dokumentation hentet inden for sundhedspsykologien om hvorfor, vi ikke bør se os selv som kritisk reflekterende fornuftsvæsener, når det handler om skønhedsidealer på grund af den meget stærke påvirkning af det såkaldt ubevidste.
Desuden ville jeg gerne have diskuteret, hvorfor vi er så hysteriske over at kvinders (naturlige) seksualitet udstilles i form af porno i kiosker mv., men ikke har et problem med de plastiske, uniseksuelle, lugtfri, fejlfri, svedfri kroppe modeindustrien udstiller?!



3
Og så nåede jeg til hverdagens almindeligheder helt uden akademisk vinkling: sex.
Jeg dyrkede det i søndags med betjenten. Det var kedeligt; jeg bebrejdede ham det inde i mit hoved. Det var meget søndagsagtigt med pizza, slik og film og nøgenhed - hyggeligt, men kedelig sex.
I går dyrkede jeg sex igen et par gange. Denne gang med tømren. Han var så fantastisk sidst, og han kan stadig sit kram, men jeg var ikke hel
t til at få i humør. Godt nok hamrede naboen på væggen, da min duracellkaninselsker og jeg tog anden laaaaange omgang, men jeg larmede "bare" fordi han rammer mit g-punkt hver gang, så smerte møder nydelse.
Heldigvis er han også til nussen, spisen chokolade og hyggesnakken om kvinder og mænd og sex og hverdagsliv - og der kan han også sit kram; dejligt refleksivt menneske og en forbandet charmetrold. Jeg kan godt forstå mange af hans tidligere b-venner faldt for ham... men det gør jeg dog ikke. Han sover her forøvrigt ikke, hvilket er dejligt!

Nå, men det jeg tænker på er: Hvorfor er jeg ikke til at tænde op under? Har jeg mistet min lyst til sex? Har jeg dyrket for mange kinks til, at jeg kan nyde almindelig sex? Eller er det fordi, jeg faktisk er forelsket i min underviser? ...og i så fald: Hvad fanden skal jeg gøre med den forelskelse? - det er ikke det jeg er ekspert i. Hvad gør man?
Håber ikke jeg har fucked mit sexliv, om man så må sige... Og jeg håber ikke, jeg er helt rigtigt forelsket for det tør jeg ikke!


mandag den 24. september 2007

Isabella - en rigtig luder

Jeg er oprørt, men har intet intellektuelt at sige om det.

Læs Human Stain & Luders indlæg om hvordan det er gået Isabella Lund - hvordan man får én til ikke længere at ytre en sandhed.

lørdag den 22. september 2007

Mmmmmm mænd

I lyset af aftenens koncert bringer jeg her to lækre, lækre herre:


(Jeg kan godt lide folk, der skider højt og helligt på janteloven og har et glimt i øjet!)

fredag den 21. september 2007

1, 2, 3 ... mænd

1
Jeg er så afslappet i dag, som jeg ikke har været en hel uge - helt udmattet faktisk. Jeg havde nemlig en ny mand på besøg i går: Tømren. Tømren har blå øjne, små søde lyse krøller, et svingende jysk og en lækker firskåren krop med solbrun babyhud og markeret mave, bryst og arm. Meget fræk sammensætning! Han er ikke meget højere end mig, og jeg er lav, men da jeg inviterede ham ind under min dyne tog han om mig, som en rigtig mand, og det føltes som om han var den højeste, bredeste mand, der nogensinde havde været i min seng. Han spillede min krop, som havde han øvet sig på samtlige stringe i årevis. Der var ingen kinks, ingen perversitet, ingen grænseoverskriden, ingen nasty kommentarer - det var god, gammeldags, grundig sex. Og det var lige det jeg manglede! Han kunne i lang, lang tid, hårdt og hurtigt og af flere omgange - en rigtig duracellkanin. Han ramte alt det han skulle og var grundig og givende. "Hvad skal man med kinks, når det grundlæggende kan være så godt?" tænkte jeg bagefter...
Åh, jeg glæder mig til han er på øen igen næste uge.


2
Betjenten, som jeg har set en del gange, var meget stille med sin ønsker, lyster og kinks i starten af vores forhold, men nu har han fået munden på gled - specielt på tekst. I morges sendte han mig en fræk, fræk sms midt under en forelæsning, der fik mit ømme skød til at give et lille ryk. Han er ved at være tændt på tanken om at dominere mig, efter jeg har vist ham, hvordan det skal gøres ved at dominere ham. Nu får jeg frække smser om, hvad han gerne vil udsætte mig for. Betjenten har nattevagter for tiden, men vi skal være nøgne hele dagen søndag under hans dyne, før han skal på vagt.

3
Jeg er forelsket. Og jeg hader at være forelsket. Jeg hader det! Det er i min underviser. Og jeg tror det er lidt gensidigt, usandsynligt som det kan lyde. Kan ikke beskrive det, for det vil være for let at genkende scenariet. Men jeg fik i hvert fald et stærkt indtryk af, at han havde en interesse i mig - men det kan selvfølgelig være min faglighed, men det håber jeg ikke! Men hvad fanden gør man - det er min underviser?! Og så står jeg og bliver småjaloux, når han taler med andre studerende.
Det værste jeg har prøvet i mit liv er forelskelse og ulykkelig forelskelse (begge dele!), og det er desværre ikke udtryk for et liv uden gnidninger, kriser og store, sorte perioder.

Sex er bare lettest!

onsdag den 19. september 2007

Et modspil leder til supplement...

Zenia har givet mig lidt modspil i en kommentar til indlægget herunder, hvilket leder mig til at supplere min tekst. Hun skriver, at vi skal huske, at der er mange kvinder, der er slanke, der også kæmper med selvtillid osv (læs evt. selv kommentaren herunder).


Jeg er såmænd helt enig. Men nu har jeg med vilje valgt idoler og ikke bare et billede af en rund, fyldig kvindeform og en udmagret krop. Min kommentar går ikke på de dagligdags-kvinder, der går rundt i Danmarks gader, men på de idealer vi i den vestlige verden lader os overvælde af. Det, der provokerer mig er, at vi intelligte vestlige kvinder lader os indoktrinere af skønhedsidealet- om vi vil det eller ej; vi må enten forholde og til det ved at efterstræbe det eller afvise det. Vi kan ikke ikke-reagere! Ingen kvinde i DK kan sige sig fri fra at have et forhold til modens idealer eller til de Hollywood-stjerner, der imitere dem! Og jeg ønsker ikke at vi skal ERSTATTE de nuværende skøndhedidealer - men at vi skal SUPPLERE dem - og måske kræve at de ligger nogenlunde inden for en radius af BMI 18 til 25, altså er sunde.

Hermed mit manifest ;-)

tirsdag den 18. september 2007

OKS: Oplysning til Kvinder om Samfundet

Dette er Marilyn Monroe. Hun var en størrelse 46.




Det her er Paris Hilton. Hun er en størrelse 0 - et nummer i tøj, der endnu ikke eksisterer i Danmark.



Jeg ved godt hvem jeg gerne vil ligne. Jeg ved godt hvem jeg ville røre ved. Jeg ved godt hvem jeg vil spise som.

Endelig efterår!

Åh, jeg er en landsforræder!

I modsætning til alle de solskinshungrende danskere falder der en ro over mig, når luften køles ned, regnen falder og de røde blade daler mod jorden. Endelig kan jeg sætte bremsen i. Endelig må jeg være inden døre uden dårlig samvittighed. Endelig kan jeg lege hule igen.
Min veninde siger hun ved præcis hvornår foråret starter, for der starter min promiskuøsitet; min higen efter energiudløsning og modspil. Hun ved også, hvornår efteråret tager sit officielle afsæt, for der pakker jeg energikufferten sammen, kravler tilbage i min hule (der heldigvis nu falder noget mørke på allerede ved halvotte-tiden) og begynder at nørde (fagnørde og jobnørde forstås). Jeg begynder at have plads til refleksion og får et dagligt indskud inspiration fra studium og job, der skaber en meget stabil ramme om en distræt, melankolsk skæbnes liv.


Jeg er simpelthen bare ikke ved at overvældes af begejstring, når jeg får lov at sidde på en hård, småfugtig græsplæne og drikke en flaskeøl, der gør mig træt allerede kl. 15. Jeg kan ikke holde ud at læse uden for - jeg bliver irriteret! Og decideret solbadning er helt og aldeles udelukket! - Hvor gør folk af deres energi? Bliver de ikke rastløse over al den sommerhygge?

De fleste mener, at der begås flest selvmord i juletiden, men flere statistiker taler imod denne forventing: De sker i den tidlige sommer; De sker når vejret, naturen og byen forventer, at du skal vågne op til dåd, være glad og stråle som en sol af bar begejstring over lyset og fuglenes kvidren. Jeg er langt fra selvmordets rand, men jeg kan godt forstå dem, der stopper der.

Længe leve efteråret!

mandag den 17. september 2007

En ode til DR2

Hvor er DR2 vidunderlig. Den overrasker for hver en dag, der går. Jeg står op til P1, men går i seng med DR2. I aften er det en helt særlig god DR2-aften.
Først fik jeg stimuleret mine karriere- og generelle tanker om mennesker i "Magtens Mennesker". Så var Deadline på skærmen - i aften med Helle Thorning og Margrete Vestager. De blev holdt i stram snor af den dygtige jounalist, Martin Breum. Nu er der så Den 11. Time - det mest pudsige, underfundige, underspillede show i mand minde med altid herlige Michael Bethelsen.


Og så skulle man tro aftenen var fyldt op med godter og overstået - men nej!: Bagefter er der premiere på ingen mindre end Drengene fra Angora. Og så er John Stewart på med sit Daily Show; primært om en mand, jeg heller ikke bryder mig meget om (George Bush!), og den vidunderlige mand Clement Kjersgaard afslutter min aften af med sit intelligente magasin fra USA. Hvor heldig kan man være? Jeg bliver helt elektrisk!

Men hvorfor er alle hovedpersonerne mænd?

søndag den 16. september 2007

Min helt egen tid

Så blev jeg droppet: "Hej XXX. Jeg bliver desværre nødt til at aflyse i aften, vi snakkes. "Mr. T".
Så prøvede jeg at hente en ind fra bænken - den jydske betjent - men han var optaget.
Men så kom jeg i tanke om, at jeg jo kunne nørde studium, læse i de bøger jeg har lånt på biblioteket, blogge, og måske gøre min sambo den tjeneste at rydde op efter gårdagens fest...



Og så har jeg en fribillet til biografen liggende, og elsker at gå i bio alene, og ellers kommer der jo også Forbrydelsen (elsker dr1-serier!) Og så var der jo også legetøjskuffen man kunne benytte og gøre som onanea :-D
Hvor kan det være skønt når andre forærer en noget tid!

Knaldfræk!



Jeg er ligeglad. Jeg ved godt hun er det englænderne kalder en "Chav" og har den der provensielle sluttyhed over sig, men jeg synes altså hun er pivfræk!

2 ting

1. Til en forelæsning med en studerende-præsentation den anden dag tog jeg mig selv i at forestille mig at jeg skubbede denne her mus af en bebrillet engel med kruset hår op ad tavlen og tilfredstille hende... Igen vil jeg påstå jeg ikke er til kvinder, men jeg forestiller mig tit hvordan det må være at være mand og bare tage en kvinde. Jeg tror nu mere det er en projicering af mig over i kvinde der bliver taget, der tænder mig, hvis jeg må tillade mig at afstedkomme en freudiansk analyse?!

2. Mr. T. kommer i aften. Vi skal se forbrydelsen! Men egentlig håber jeg på, at vi skal råbolle i stedet for, for det er tiltrængt! Han er godt nok så smal og spinkel at jeg kunne knuse ham mellem mine runde lår, men derfor kan han vel godt være lidt af et animal... Forhåbentligt!

Hermed søndagens unuancerede indlæg, og nu står jeg op!

fredag den 14. september 2007

Nørder, sårbarhed og singleliv

Hmm, jeg har gjort mig en masse tanker det sidste døgn om min status som single kvinder, de fyre jeg render ind i og min længsel efter både sex og intimitet.

OM MR. T.
Mest presserende tanke: Jeg har skrevet til Mr. T. om vi skulle tage os en date nr. 2. Svaret lød at han måtte tilstå at han var mere interesseret i en sexdate eller vennedate (sidste nok bare høflighed!) end en "date date", som han kaldte det. Egentligt kommer det ikke synderligt meget bag på mig af flere grunde:
1. Jeg mødte ham gennem sexdating (!)
2. Jeg er sjældent erhvervsmandens ideele kæresteideal; min analyse: er for fremme i skoene, men måske jeg skal genoverveje den?!
Nu er spørgsmålet så, om jeg svarer ja til tilbudet?



OM NØRDER
Human stain har som altid ret i sine betragtninger - både på sin egen blog og i sine kommentarer til mig. Jeg er gennemskuet: Jeg har nørdetække og jeg er også i stor grad selv draget af nørder. Nørder her skal læses som fagnørder; ét-emne-passionerede mænd; stærk reflekterende mænd eller slet og ret nogle ganske almindelige mænd, der har en lidt utilpasset/skæv identitet og sårbarhed gemt under overfladen. Og af samme grund er jeg også vældig tiltrukket af den intelligens, sårbarhed og refleksion Human Stain udviser på sin blog.

The Fuck of my Life var også med en nørd - en virksomhedsleder, der var meget bestemt og kantet. Bag facaden var der en sårbar dreng, han ikke lod nogen se. Da vi gik fra hinanden , sagde han, at jeg var den person, der kendte ham bedst... og jeg havde aldrig fået lov at lære ham at kende: jeg måtte ikke vide noget om hans job, om hans bardom, om hans seksuelle fortid. Men min fascination af ham var så stor og stærk, at jeg ikke kunne lade være med at være sammen med ham i en lang periode på trods af, at det var mere som en usund besættelse end et parforhold. Selv da han en dag skræmte livet af mig, fordi han var så tæt på noget sociopati, som man kan komme uden at være sociopat, og ikke altid fik udtrykt tingene på en empatisk måde, gik jeg alligevel tilbage til ham (til mine nærmestes store irritation!)

Anyway, den første nat jeg var sammen med ham (oh, havde forøvrigt givet hans bedste ven hoved til en fest nogle måneder i forvejen! *G*) kunne jeg ikke gå hele vejen - han var for stor - men det var fedt. Han var utroligt pasioneret - en lille dreng i en stor legetøjsbutik. Han sagde endda nogle ord, jeg aldrig glemmer: "Du er smuk. Og du ved det godt. Og du bruger det... imod mig". Der er få mænd, der har kaldt mig smuk. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han mente det.
Vores forhold fortsatte. Han bestemte til dagligt, og han bestemte over mig, og han bestemte i sengen. Det passede mig ikke, når vi ikke var i seng sammen, men vi var stort set altid på lagnet, og der elskede jeg hans bestemte facon. Han kunne finde på at bede mig om at tage alt tøjet af, sætte mig på knæ midt i hans oplyste helleruplejlighed og give ham hoved til der var noget at sluge, som det første, når jeg kom ind ad døren. Og jeg havde bare af at adlyde.
Han kunne finde på at småvoldtage mig på bagsædet af en taxa, og jeg var i ekstase. Han kunne finde på at åbne mine bukser og trække dem og min g-streng ned til knæene og bare kigge på min mis, snabbe efter vejret og klæde mig på igen.

Han hentede mig altid i sin potensforlænger af en bil og allerede når jeg stod i badet - og igen, når jeg satte mig ind i bilen - var jeg så våd og længtes så meget efter ham, at jeg næsten ikke kunne udholde de små 15minutters køretur. Han havde det på samme måde. Jeg klædte mig som en luder mange gange og følte mig som hans private luder, og jeg elskede det.
Jeg har aldrig hverken før eller siden oplevet så megen passion og længsel. Jeg har oplevet langt bedre teknisk snilde og bedre timing osv. i sengen med andre fyre, men ham her behøvede hverken det ene eller det andet. Bare hinandens nærvær fik os begge til at stønne. Åh, den nørd, jeg savner ham :-)

Jeg har mange nørdeanekdoter i ærmet, men lad mig nøjes med at fortælle om den nyeste:
Jeg har en underviser. Jeg har lyst til at fortælle en masse detaljer, men det er ikke udelukket, at han er typen, der ville læse en del blogs, så jeg må heller lade være. Hvorom alting er så stod han der og talte om mit absolutte yndlingsemne i mit absolutte yndlingsfag; kikset hår, noller tøj, dårlig holdning, pudsige karaktertræk og stor opmærksomhed på mit lyttende, smilende ansigt. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, selvom emnet får min adrenalin til at pumpe. Jeg forestillede mig, at jeg rejste mig op, skubbede mit bord væk, gik bag katederet og skubbede ham op ad tavlen. Et forundret, men lidt begejstre udtryk, ville komme til syne i hans øjne, og jeg ville sluge ham med øjne, læber, tunge og en hårdt greb i hans krave...
Jeg ved ikke endnu om det er emnet eller ham; eller de to i kombinationen, der tænder mig, men jeg har i sinde at finde ud af det! Han har ingen ring på og jeg har fanget hans opmærksomhed om ikke andet, så fagligt.

Og efter disse anekdoter må jeg så spørge mig selv: Hvorfor er jeg så så tiltrukket af nørder?
Umiddelbart er svaret simpelt: jeg genkender mig selv i dem. Jeg var den misforståede, den socialt utilpassede og den mærkværdige hele vejen op til 3.g. Livet gav mig en lektion i hvad, der sker med personer, der ikke passer ind, og jeg måtte lære at acceptere, at nogle ting skulle jeg holde inden i mig selv eller lukke ud på mere socialt acceptable måder. Jeg kunne ikke bare følge mine impulser, være spontan, sig og gøre som jeg følte for at gøre. Nu føler jeg mig - og undskyld til min læser, hvis han/hun finder mig selvhøjtidelig - som en særling in disguise. Jeg bliver mere og mere normal, men har stadig pudsige islæt. Jeg er en nørd; en fagnørd og har stadig en nørdet side, der gør at jeg kan være på vej til studiet i sutsko, med fedtet hår, bomuldsbukser, ingen bh og en undertrøje.. Han sågar gjort det i min studietid op til flere gange, men tøjler nu mig selv. Jeg kan blive besat af et emne; specielt hvis det er et "skjult emne", som hverdagsdiskursen ikke kan rumme - fx lovligheden i prostitution og promiskuøsitet. Jeg elsker det forkerte, det anderledes og alt det, der dyrker den side af mig selv, som falder - og tidligere faldt voldsomt - uden for rammerne. Derfor min fascination af nørder vil jeg tro.

Når det så er sagt, skal det også ærligt tilstås at udseende spiller en rolle. Ikke forstået som at han skal være den lækreste lækre, men jeg skal være tiltrukket. Har fx en ven som jeg godt kan føle mig meget meget forelsket i. Jeg ville væres stolt af at gå ned ad gaden med ham i hånden, skønt han er ganske overvægtig og ikke vildt smart påklædt. Han har været forelsket i mig. Men jeg KAN ikke være fysisk sammen med ham! Jeg KAN ikke; jeg VILLE gerne.

Date med den solbrune

Jeg var på noget, der vist var en date i går.
Jeg synes, jeg havde været lidt uheldig og lidt af en nerd magnet på det sidste, så jeg måtte virkelig overbevise mig selv om, at ham her nok skulle være ham, jeg havde lyst til at se regelmæssigt. Så jeg tog et langt bad, exfolierede, barberede, rensede og skyllede. Jeg pakkede linsevæsken, tandbørsten, p-pillerne og et kondom i forventningens glæde. Jeg nåede også lige at få taget det værste af en begejstret tilstand, så det ikke var min mis, der skulle bestemme aftenens forløb, hvis jeg blev tiltrukket af den solbrune. Jeg stod på metroen.

Jeg stod af metroen og der var han: solbrun, ung, høj, slank med uren hud, et tale problem (mumlen og besværet mht. at få ordene ud) og dårlig humor... Uuuuiih.
De første 5 minutter brugte jeg på at spole alle sex and the city afsnit igennem i mit hoved for at finde et fif til at komme ud af den her aften, men samtidigt nagede det mig, at jeg var så overfladisk, at jeg ikke engang gad tilbringe én aften med ham her.


Vi ankommer til et moderne kollegium, og det viser sig at vi skal lave maden sammen, og at det skal foregå i et fælles kollegiekøkken. Han har ikke ryddet op på sit værelse, men der er da plads til at ligge min jakke. Kollegiekøkkenet er fyldt af unge studerende, der opfører sig på den der teenage-jeg-vil-have-opmærksomheden-måde. Jeg bemærker, at ingen hilser på den solbrune. Han hilser heller ikke på dem.
Jeg åbner den medbragte - gode! - flaske vin og får hældt en ordentlig røvfuld i mig, så jeg kan kapere den uvante situation, som minder mig om min kollegiefortid, der allerede synes meget fjern og barnagtig. Efter vinen kan jeg lidt bedre håndtere situationen, og kan ignorere at jeg kun forstår halvdelen af den solbrunes udtale.
I løbet af den korte aften (!), som foregår kortvarigt omkring måltidet, vi sammen har tilberedt og i form af en gåtur, går det op for mig, at jeg er i selskab med et af de der få originale genityper, der har det med at leve et liv som den misforståede og asociale, og som selv er bevidst om, hvor de er placeret i andres øjne. Det viste sig, jeg var i selskab med en person, der kunne perspektivere svære problemstillinger på et splitsekund og konstruere nye vinkler - helt uden for boksen.
Det endte med at være en interessant aften, men dagen derpå er tanken: why? - hvorfor får jeg kun nørder tildelt for tiden? Ja, jeg er fortsat overfladisk...

Til aida


Den er større i virkeligheden.
Den kan ramme et g-punkt.
Den kan købes på sexdatings webshop (og nej, jeg får ikke procenter, for at nævne sexdating så ofte ;-)

torsdag den 13. september 2007

Om min blog

Lenore skriver i dag om, om man skal holde sig til et enkelt emne på sin blog. Det affødte en masse selvhøjtidligt ævl fra min side, som jeg så - i min rødvinsrus - også synes jeg vil bringe her. Det handler nemlig om min blog.

"Hmm, jeg synes faktisk det er et utroligt spændede emne du her smider på bordet. Jeg får klart flest kommentarer og læsere, når jeg skriver om sex, og noget af det, der morer mig mest og interesserer mig meget, er at skrive om sex. (Prøv at sammenligne mit korte indlæg om journalisten Martin Krasnik og mine indlæg om kvindesex *G*)
Det sjove er så, at jeg faktisk ser min blog som politisk - seksualpolitisk vel at mærke - inden for et område, jeg synes, vi skal være mere liberale indenfor, og hvor det er kvindernes tur til at tage teten og sige: Jeg er madonna, men også luder.
Jeg synes det er ekstremt vigtigt fordi kvinders forventede seksualitet smitter af på samfundets, mændendes, institutionernes og statens syn på kvinder (og også på forvirrede, såkaldte feminister som Reden og Leonora Christine Skov).
Når det så er sagt, er mit sexliv så skjult en del af mit hverdags liv, så kun få ville kunne afsløre min sande identitet, når jeg holder mig til det.
Men overordnet: Jeg skriver dagbog på nettet. Jeg skriver, fordi jeg har behov for det og får meget ud af den sparring uden fordømmelse af min "sande person", der hører med. Jeg skriver, når jeg har det skidt og hvis jeg er rigtig glad og i alle tilfælde af den simple grund: mit liv er sjovere, når jeg får tømt hjerne- og hjertedepotet på min blog.
Til sidst vil jeg bemærke, at jeg - ligesom Froggy - har lyst til at skrive mere om politik, medier, kommunikation, sprog og meget andet, og jeg overvejer det ofte i løbet af dagen, men når jeg så kommer hjem efter job og studier gider min hjerne ikke helt være med ;-)

tirsdag den 11. september 2007

Vrede unge mænd?!

Efter en kort dag på jobbet og få ærinder har jeg udnyttet (i bogstavelig forstand) resten af timerne i dag til at sidde på nettet. Jeg har surfet og mailet og blogget og chattet...
Her til aften gik der så lidt lir i mig, og jeg synes, jeg skulle prikke til nogle af mine sexdatingkontakter, som jeg er på messenger med og webflirte lidt. 2 var spritnye kontakter, som kontaktede mig. Den ene lagde ud med at brokke sig over, at der ingen seriøse kvinder var på sexdating, og den har jeg hørt så mange gange, at jeg ikke kan sige andet end "Ja, det må være lidt træls at være mand derinde engang imellem, når man sjældent får svar", hvilket bare fik ham til at uddybe, HVOR hårdt det var. Den chat sluttede.
Den næste kontaktede mig og flirtede lidt. Det var en hyggelig chat, men da vi kom til den fiktive del omkring hans ankomst hos mig og al den lir, der så skulle foregå, gjorde jeg kort opmærksom på, at det var en dejlig fantasi, men at det - som der står i min profil - ikke er aktuelt pt. Han blev sur; sagde: "Ja, jeg sagde sgu da heller ikke, jeg stod uden for din dør lige nu" og loggede af med det sammen. OKAY!
Tredje mand kontaktede mig for at høre, om jeg ikke ville mødes. Jeg gjorde igen opmærksom på min profil, der meget klart siger, at mænd er dejlige og at jeg ikke vil være en narrefisse, så jeg melder klart ud: er til weblir pt, da jeg leder efter mere ude i "virkeligheden". Han ærgrer sig, forklarer mig hvor hårdt det er at være mand på SD og i verden generelt. Vi kom dog væk fra emnet og fik en lille fræk chat kørende, til han skulle til fodbold.
Efter endelig at have fået lidt medvind i de erotiske sejl, spejder jeg efter en anden af mine chatbekendtskaber, som med det samme spørger om jeg er "frisk". Jeg referer igen til det, han godt ved - nemlig at jeg pt. kun er til weblir - og efter lidt pressen på - på en aldeles ucharmerende vis - "råber" han (hvis man kan chat-råbe?!) "NARREFISSE"; "SKRID VÆK MED DIG" og meget grimmere ting. Han er selvfølgelig blokeret nu - hvor meget fejl kan man tage af mennesker?

Efter sådan en dag tænker jeg en del, og jeg blev faktisk ganske ked af den behandling, og begynder at tænke over, om jeg har fortjent at blive kaldt grimme ting? Jeg melder altid klart ud for netop IKKE at være en narrefisse, for sådan nogen har jeg det selv svært med i både mande- og kvindeforklædning. Men er det virkelig så hårdt at være mand? Lægger de meget under for nogle kvinder, der så viser sig bare at spille et spil med deres hoveder som terninger? Og bør jeg gøre noget andet for at bevise, at jeg ikke er sådan (i hvert fald ikke med bevidst vilje?!).
Kan jeg gøre andet, end det jeg gør? Eller handler det i virkeligheden om at kvinder har hugget rettighederne til at opføre sig som prinsesser OG være aggressive og dyrke den amerikanske serielle datingkultur - måske uden at vi har gjort mændene opmærksomme på det? Er den moderne kvinde (hvis det er mig?!) bare for meget?

Efter alle disse spørgsmål dukkede op i mit hoved kom jeg til at tænke på hvordan denne blog mon tog sig ud set fra (den mandelige?!) læser(en)s side... Det ser måske ud, som om jeg er ligeglad med mænd - at jeg skifter dem ud, som andre skifter karklud, men lad mig da go on record: Jeg leder lige nu efter en mand, der kan rumme mig, og som jeg kan få et dybere forhold med end en enkelt sexdate tilbyder. Når jeg bliver vild med en mand, drømmer jeg om mit bryllup og om børn og om den tale min bonusfar skal holde til mit bryllu. Jeg ser mig selv sidde i en rokkestol og læse passager af bøger op for min mand, når jeg bliver pensioneret. Jeg drømmer om det hele, men ved siden af drømmer jeg også om god sex og er bevidst om hvor fantastisk mit liv er, når jeg er så heldig at dejlige mænd vil dyrke sex med mig. Jeg synes mænd er vidunderlige, og når jeg fx ikke kontakter Mr. T. igen er det, fordi jeg kun tror der MÅSKE kunne være noget mere mellem os, og det vil jeg ikke tilbyde ham, hvis han er mere sikker på sin tiltrækning af min person (hvilket han giver udtryk for at være).
Jeg vil hellere såres end såre, for jeg har en mørkegrå samvittighed.

Hermed dagens manifest!
Cherry


PS Jeg endte selvfølgelig med at protest-onanere mig til 2 orgasmer efter at sidste mand på dagens program havde svinet mig til. Han kan blokere mig på messenger, men han skal ikke have lov at blokere mine orgasmer, så jeg gav den hele armen (skal ikke forstås bogstaveligt! ;-)

Har tyvstjålet en ide...

Forskerspiren skriver i dag om en fjollet test


Man kan tage en test på en norsk hjemmeside, og se hvilken historisk person, man ligner. Jeg kan virkelig IKKE lide mit resultat - jeg er bestemt ingen victorianer, når det drejer sig om seksualdiskurs, men alligevel blev dette resultatet:

Dronning Victoria

Du er en av tidenes mest kjente kongelige. Du har makt og status, men kanskje ikke egentlig de evnene som skulle til for å fylle stillingen din. De fleste lurer nok litt på hvordan du egentlig havnet i en så mektig stilling som du er i, og det er nok de som ler av deg bak din rygg. Men hvorfor skulle du bry deg? Du hersker over alle, uansett!

16.74% har falt innenfor denne kategorien.

bildetekst

Erfaren blogger? - HJÆLP

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

Q-sex2 & dominans

Som en naturlig konsekvens af mit sidste indlæg er jeg blevet spurgt hvorfor jeg ikke springer ud i det med kvindesex, og det har jeg så brugt lidt af arbejdstiden i dag på at tænke over ;-)
Grunden til jeg ikke er sprunget ud i kvindesex er at tanken/fantasien/girl-on-girl porn osv. godt kan få mig erotisk opstemt - ikke knaldliderlig, men opstemt; Men selve tanken om at udleve pigesex tænder mig ikke frygteligt... Det ville mere være for at blive oplært af en kvinde i kvindens anatomi, som jeg tidligere har indikret.
Et scenario, der dog kunne få mig til at springe ud i pigesex, var hvis jeg efter nogle øl og spontant blev inviteret til at lære oralsex på kvinder, som en lille sjov leg mellem mig og en anden/flere; som børn ville aftale at lege. Sex er sjovest, når det er voksnes udgave af barnlig leg.

Noget, der alligevel får mig til i ny og næ at overveje en kvinde-sexdate, er, at jeg ved med mig selv, at jeg skal have udlevet nogle ting, førend jeg en dag skal indgå i institutionen ægteskab; Ellers er jeg bange for at jeg bliver træt af den samme mand og forlader ham for at nyde et passioneret liv eller - Gud forbyde det!!! - være ham utro. Men øverst på afprøve-listen, står noget, jeg altid har fortrudt, jeg ikke sprang ud i, da situationen bød det: sex med to mænd på én gang (måske tre).



Det der tænder mig ved at være sammen med mere end én mand, er den naturlige dominans , der ville ligge i luften. Jeg er til dominans af den subtile art, hvor det er indforstået, at det er manden, der bestemmer; Der behøver ikke indgå klap i numsen eller bondage - det er ligeså frækt/langt frækkere, når det er psykologisk dominans.

Q-sex

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

mandag den 10. september 2007

Onani

Jeg har onaneret siden jeg var omkring de tolv. Jeg kan huske at min klassekammerat fortalte mig, at hun nogle gange satte sig ned i bruseren og lod strålerne ramme hendes mis, og så gav det sådan nogle trækninger. Hun sagde det med strålende øjne. I samme periode læste jeg en serie teenagebøger. Den første hed "Pigeliv" og hele serien handlede om pigen Livs vej gennem puberteten. Liv lod også bruserens stråler ramme hendes mis til det rykkede i hende, og jeg blev enig med mig selv om, at der måtte være et eller andet der, jeg gik glip af. Jeg fandt meget hurtigt ud af hvordan jeg fik dejlige trækninger ud af bruserens stråler - det er vel et dyrisk instinkt, der gør det så let?! I mange år derefter brokkede min mor sig over mine meeeeget lange bade og al den spildte vand.
Da min 18års fødselsdag blev afholdt - med sextema naturligvis - blev jeg foræret en pocket massager af et par drengevenner, der ofte havde hørt min mund udtrykke slemme ting, mens pæne piger holdt sig for ørene. Lomme-massageapparatet skulle være rigtig godt at have med på lange ture, hvor man tenderede til ømnakke, men jeg forstod godt hvad jeg skulle bruge det til.



Næste dag lagde jeg alle mine gaver ud på gulvet for at fotografere dem til evigt minde. Min mor så også alle gaverne, og derefter forstod hun vist godt hvorfor vi pludseligt sparede penge på vandregningen, men til gengæld brugte flere batterier. Hun forstod også, at jeg ikke altid kunne komme løbende ned ad trappen i det øjeblik hver eftermiddag, hvor hun råbte "Jeg er hjemme. Skal du have kaffe?" Det er ved at være 7 lommevibratorer siden, jeg sidst hørte hende råbe det.
Først de seneste par år har jeg forstået glæden ved en dildo. Før var jeg tilfreds med udelukkende klitstimulation, men jeg begyndte mere og mere at føre min lille vibrator ind i mig efter jeg var kommet, fordi det var som om der manglede noget - der manglede fyld.
Så snart jeg erkendte dette nye behov - og det gik hurtigt - sendte jeg med netduen bud efter en gummidildo. Den var enorm og min veninde fik lov at døbe den, men jeg blev aldrig så gode venner med den, at jeg kan huske dens navn. Mændene derimod var meget forelsket i den, især når du kun kunne se en meget lille del af den.
En ny blev indkøbt; en flot sort-guld farvet en i hårdt plastik med en spids formet som lige præcis til mit g-punkt. Og mine orgasmer blev forspillet og efterspillet med min nye ven.

Orgasmer er vidunderlige, og jeg tror aldrig jeg har fået én orgasme der lignede en anden 100%. Nu om stunder holder jeg min guld-ven oppe mod mit g-punkt, mens min lommevibrator stimulerer min klit, og BA BA BA BA BAAAA - I'M LOVIN' IT!
I dag fik jeg en vidunderlig orgasme, så nu vil jeg prøve at fange et øjeblik af intetheden og evigheden endnu engang...

søndag den 9. september 2007

Datingekspert?

Jeg er i en kommentar blevet kaldt datingekspert og spurgt hvor jeg fanger de mange fisk. Her er mit svar:

Jamen jeg tager da imod den titel med kyshånd; Synes også jeg er ved at have lidt erfaring. Tog mig selv i at planlægge dates efter hvornår det er sundt igen at vaske hår *g*.
Og hvor jeg støver dem op? Faktisk så har jeg mødt dem jeg dater for tiden på sexdating, men mange af dem har bare været der et stykke tid for sjov og har fundet ud af, at de ville noget mere. Hvis man får interesse for nogen på sexdating inviterer man dem typisk over i messenger og "lærer dem at kende". Der finder man ud af, om det er madonna eller luder, man har fanget og alt efter humør går man efter det ene eller det andet.
Jeg er altid på sexdating, men det svinger om jeg leder efter det ene eller det andet. Pt. leder jeg kun efter billedbyt og chat/webcam/telefonsex, fordi jeg ude i virkeligheden prøver at finde en, der kan give mig god sex og mere ;-)



De datingsider, jeg har været på på nettet (en 3-4 stykker), afspejler nærmest en underverden af mærkværdige personer, seksuelle tilbøjlighder og afvigende manøvre - og derfor er de fantastiske! Skønt de afvises som overfladiske og fortsat er tabubelagte hos konservative, diverse kæresterpar og puritanske singlekvinder, så emmer de af autencitet. Særligt min yndlingsside sexdating.dk er genial, fordi folk er hudløse, lige på og sårbare fra start til slut; Det bliver de nødt til, hvis de skal overleve det forum (hvor kvinderne desværre - for mændene - er i enormt mindretal!). Det er en meget hudløs og humoristisk dialog man oftest har med diverse kvinder, par og mænd derinde. Og ja, kvinder og par skriver til mig om jeg ikke har lyst til at møde dem, selvom jeg ikke har segmenteret mig til disse målgrupper derinde, og det tager jeg som et kompliment. Mon jeg siger ja tak en dag?

Den værste datingside jeg har været på er elitedaters.dk. Alle profilerne har de her elementer:
- i 30erne
- karrieremindede (evt. studerende on the side)
- træner 3 gange om ugen
- nyder mad og rødvin, men kan også godt lide at gå ud med vennerne
- har været ude at rejse i lang tid/bo i udlandet
- er træt af at lede på diskoteker

GAAAAAAAAB! - Så skriv dog noget uden for kassen! De dates jeg har haft herfra, har blot gået ud på stort set at ridse mit lange CV op, fortælle om hvad jeg brænder for ved mine jobs og studier og definere mine fremtidsplaner - Lige efter bogen! Nøj, det var kedeligt. Så hellere "rigtig date" mænd fra sexdating.

Martin Krasnik

...er min nye yndlingsjournalist. Han havde en høj stjerne hos mig i forvejen, men nu da han har skrevet en artikel i Weekendavisen med de usigelige, politisk ukorrekte ord: Måske(!) er muslimer teorrorister, fordi koranen så ufatteligt mange steder opfordrer til hellig krig og dræben af vantro, er han min favorit... Desudn påpeger han, at i modsætning til andre religioner, der også kan tolke disse budskaber ind i deres religiøse skrifter, har de øverste herrer - imamer mv. - ikke taget afstand - og tager fortsat ikke skarp afstand - fra drab og terror.



Jeg siger ikke jeg giver ham ret, for jeg har aldrig læst koranen eller interesseret mig frygteligt for islam, men det er fandme stærkt gjort at træde frem mod alle politisk korrekte røster og bringe et usagt perspektiv ind i debatten! Sådan Martin Krasnik!

(udlægningen af MK's udsagn er min, ikke et citat)

Date with Mr. T.

Ja, den første del af dagen gik med at være frk. Nedtur over min økonomiske situation. Blir straffet for at tjene for mange penge! Buuhuuuu! Forældrene fik nys om det, og så brød helvede løs. I min familie er man ikke værdig til en status som menneske, hvis ikke man har orden i økonomien. Der er to ting, der er vigtigere end alt andet i min famile: Økonomien og akademisk dannelse. Derudover er det ikke så vigtigt om det går godt, for de to hovedmarkører for hvordan det går, hvor glad man er og hvor velfungerende man er_ økonomi og akademisk... Aaargh! Men så kom storebror ind i billedet, regnede og regnede for mig, og fandt ud af at tingene slet ikke stod så slemt til. Overhovedet ikke faktisk. Og så lovede han at ringe hjem til de gamle og rede min røv! Ja, man er vel 25 år voksen???! ;-)



Nå, men dagen blev bedre, da brorman came to the rescue, så jeg udsatte min aftale med Mr. T. en time, så jeg havde tid til at komme mig oven på dagens drama og få ryddet alle mine papire, aviser og jakker ud i pulterrummet og køre en støvsuger gennem lejligheden. Klokken blev 19 og jeg mødte ham på en flise... eller bare på gadehjørnet. Jeg vidste godt han var smalt bygget, men jesus christ han var en bette en; meget smal og tynd i drengerøvstøj. Hans ansigt er ikke smukt, men heller ikke grimt, men meget særegent; øjnene meget lyse og intense på en lidt alienagtig måde og så var han lidt som en kejtet knægt. Han er 31, phD og leder af et eller andet i en ITvirksomhed.
Vi lejede en film - The Departed - og lavede hjemmelavede tortilla. Vi spiste og drak vin og ævlede løs om alverdes emner: skattepolitik, arbejdsmoral, hverdagen osv.
Det var vældig hyggeligt, og mit humør var godt efter dagen var redet. Og det var hyggeligt da vi satte og ned og så filmen i min (meget lille!) sofa. Jeg sad i den ene side og følte mig som 13 igen, da han indimellem forsøgt liiige at stryge siden af mit lår med sin hånd og lavede klassikeren med hånden om på ryglænet og min ryg. Tja, jeg have givet op efter et forsøg eller to, men vi kom vist op på ca. 7 gange tilnærmelse. Og jeg, tja, jeg havde ikke lyst. Ikke fordi han ikke var sød eller jeg synes han var aldeles utiltrækkende, men jeg havde bare ikke lyst. Jeg ser ham måske igen.
På mandag har jeg en date med en studerende fra det naturvidenskabelige fakultet, 24 år og solbrun.

lørdag den 8. september 2007

Gadeprostituerede har en stemme!

I dag bringer Luder en artikel fra Information om gadeprostitution, som også Human Stain linker til og opfordrer andre til at linke til. Jeg linker hermed til den, da jeg mener at hallalhippier og forvirrede 68'ere med deres døtre i hælene ikke skal være de eneste stemmer i den puritanske debat om prostitution. Det må være enhvers ret at bruge og sælge sin krop som han/hun ønsker. Det kan ikke komme staten ved så længe, der ikke er tale om slavehandel. Læs på: http://information.dk/145715

fredag den 7. september 2007

Netrettigheder?

I forbindelse med min stille søgen efter et nyt job bruger jeg diverse networkingmuligheder, der er på nettet - fx K-Forum. Det er oplagt at potentielle arbejdsgivere googler mig, hvilke nævnte Forum også opfordrer til. Derfor vil jeg gerne have et par ting slettet fra en hjemmeside et sted jeg har boet og arbejdet lidt. Jeg har derfor skrevet til de, der er webansvarlige.
Jeg er måske naiv, men jeg troede jeg havde nogle rettigheder - selv på nettet. I hvert fald troede jeg ikke jeg skulle have en masse bedrevidenhed med på vejen ved en uskyldig forespørgsel, men det skulle jeg så. Har jeg ingen rettigheder i denne forbindelse? Er det virkelig en slem forespørgsel?

Her er korrepondancen:

JEG SKREV

Hej med jer

Når man googler mit navn, dukker der et par sider op fra XXXXXXX.dk. Har I mulighed for at slette mit navn?

DE SKREV

Kunne det tænkes, at du gad give os de direkte links til de sider du evt. måtte ønske at have slettet?

JEG SKREV

Ja, det kan jeg da. Vidste ikke det var med det udgangspunkt man fjernede dem - du må undskylde de ike var med i første mail. Tak!

www.xxxxxxx.dk etc.

DE SKREV
Det gør det da noget nemmere for os at se hvad det er du mener.

De 3 af url'erne er vores forum, hvor du egentlig selv har skrevet indlæggene.
Med hensyn til XXXX så synes jeg at det er et
godt dokument, så det synes jeg vil være synd at fjerne.

Jeg ønsker ivertfald lige at få ... andre i netudvalgets input på om vi fjerner det eller ej.


JEG SKREV
Hej igen

Jeg er bevidst om, jeg selv har skrevet det hele, men i jobsøgningssituationen ville jeg gerne man ikke kunne finde det ved en søgning på mit navn. XXXX kunne evt. bare ryddes for mit navn?

DE SKREV
Umiddelbart synes jeg ikke at de der links skaber et problem for dig, de viser vel bare at du deltog i det sociale liv XXXX. Måske endda at disse links som virker harmløse kan gøre at noget kedeligt om dig et andet sted drukner i mængden af harmløse indlæg.

JEG SKREV

Det synes jeg ikke. Jeg vil gerne have dem slettet.

DE SKREV

Well, hidtil har det kun været mig som har skrevet noget.
Jeg hører lige XXXX, om hvad han siger, og evt. spørger vi beboerrådet.

DE SKREV(en anden person)
Jeg er noget utilbøjelig til at slette dine indlæg på forummet. De er ikke specielt kompromitterende, og de er en del af en sammenhæng på forummet. Du må have vidst at indlæggende kom på internettet da du skrev dem.

Hvis du har lyst kan jeg vel egentligt godt ændre dit brugernavn til noget andet end XXXX. Det burde være godt nok.

Hvad med XXXX? Er det ikke et som XXXX har betalt for? Så kan vi vel ikke så godt fjerne det. Men hvis det virkeligt er vigtigt for dig kunne man vel fjerne den linje i det som siger ("skrevet af XXXX").

Jeg kan dog ikke se grunden til at vi skal bruge tid på at fjerne dit navn. Det er jo ikke som om at du har brug for at dække over en nynazistisk fortid eller lignende. :)

Er det godt nok nu?

Jeg har været småsyg længe, jeg skærer tænder eller presser dem sammen om natten, jeg havde migræne i går, og jeg besvimede i dag. Jeg tror ikke jeg har det så godt.
Men jeg er jo en ambitiøs anno2007-kvinde med 2 vidensjob og et kandidatstudium, jeg tager seriøst - og verden ser mig som en well-oiled machine og så kan jeg da ikke være så defekt?!

Konkret har jeg haft frygteligt dårlig samvittighed ift. en chef, der svigter og lægger al ansvar på sine undersåtter, fordi jeg føler, jeg har svigtet. Men jeg ved rationelt, at jeg ikke har svigtet, og jeg har talt med kolleger på både det job og det andet job, som giver mig ret. I dag fik jeg fred efter en stor opgave var "løst" (dvs. løst ringe og utilfredsstillende pga. chefens mangel på ansvarsfølelse). Jeg snakkede med en rigtig bramfri kollega, der talte mig fra den dårlige samvittighed. (Kunne dog ikke høre det sidste, fordi jeg åbenbart skulle besvime ;-)
Noget andet, der nager mig, er at jeg åbenbart skulle have betalt 6 måneders SU tilbage, men jeg har regnet forkert, og nu kan jeg kun nå at betale 3 måneder tilbage. Og så skulle man tro jeg havde penge, men nææææh nej, dem har jeg brugt, så nu står den på underskud til januar! Det ligner mig overhovedet ikke!
Noget tredje, der driller mig, er den evige længsel efter det der signal om om livet er godt nok - om man forvalter sin tid, energi og de mange, mange muligheder rigtigt? Hvornår er det så godt, at det er godt nok?

onsdag den 5. september 2007

Job


Jeg har et job i det offentlige. Og i dag - under et møde med chefen - gik det virkelig op for mig at jeg ikke gider det mere. Jeg gider ikke at det konstant er et ressourcespørgsmål om arbejdspladsen kan belønne de ressourcer, som jeg stiller til rådighed. Så nu er jeg officielt jobsøgende.



Vil forsøge at finde job inden for mit fagforbund (noget projektlignende) eller inden for undervisning... Sender uopfordrede ansøgninger ud til mit netværk sidst på efteråret. Ja, det er det jeg gør. Vedtaget.

Diverse - og en ny mand

Jeg har lavet en lille voxpop i højre side. Stem på om man er kold i røven og siger tingene som de er, eller om man lader det hele løbe langsomt ud i sandet eller bare holder helt op med at svare, når man skal afvise det andet køn (eller sit eget, hvis man er homoseksuel!)
Jeg kan afsløre, at jeg selv stemmer for at lade tingene løbe ud i sandet, og han ikke fanger et hint, så tier jeg bare stille. Hvorfor er jeg sådan en kælling? - fordi jeg foretrækker at blive afvist på den måde selv!

Mr. T.
Jeg har skrevet sammen med en fyr i lang tid. Han er phD-uddannet og ude i den rigtige verden og tjene rigtige penge. Han er meget ærlig, men også en smart ass, der kommer de rigtige steder og er en nørrebro-drengerøv i 30erne (Oh no!). Han har en tør humor og er enig med mig i at forhold er noget, der efterhånden kun kan presses ned i én type kasse - og den kasse er så kedelig! Vi leder begge efter det-der-midt-imellem, hvor man ikke lover hinanden mere end man kan holde, men hvor man nyder hinandens selskab og giver hinanden omsorg. Hvordan det så skal kunne føres ud i livet ved jeg ikke, men vi kunne jo starte med at møde hinanden. Han kommer til take away og film på lørdag.




Jeg er ikke til sexdates for tiden. Faktisk ikke til megen anden sex end den jeg udøver alene under dynen hver aften med et vibrerende plastikstykke let presset mod min klit. Og det er dejligt; Dejligt intimt og trygt og behageligt - og sådan skal livet jo også være engang imellem!

Kunsten at sige "nej"

Hvordan siger man nej på den rigtige måde?
Min date sendte den obligatoriske sms efter vores travetursdate. Den handlede om, at jeg var sød, og at han gerne ville se mig igen. Jeg svarede, at jeg ikke havde overskud. Han skrev og spurgte om vi skulle holde kontakten. Jeg svarede ikke. Han skrev, at han ikke havde i sinde at opgive kontakten til en, han virkelig godt kunne lide. Jeg skrev tak for de søde ord og gentog at overskudet manglede. Han skrev, at det da var mærkeligt, at jeg gik ud med ham og SÅ fandt ud af, at jeg ikke havde overskud. Jeg har ikke skrevet tilbage. Han har ret.


Men hvordan siger man nej tak til en, man har haft en almindelig, civiliseret date med venlige udvekslingeraf bemærkninger og smil med? Siger man: "Tak for i dag. Det har desværre ingen interesse" eller blot "vi ses" (og så tier for evigt?) eller - Gud for byde det - giver man ham en obligatorisk chance mere?

Jeg ved ikke hvordan MAN gør (og hvem helvede er forøvrigt "man"?), men jeg foretrækker selv, at tingene løber ud i sandet, hvis jeg står på den anden side af en overstået date, og det er mig, der er interesseret i mere. Alternativt spørger jeg utvetydigt: Havde det interesse eller skal vi stoppe her - og gør klart at det er i orden at vælge option B.



Min mor har lært mig at man skal opføre sig etisk og forklarede det til et barnehavebarn: man skal opføre sig over for de andre børn, sådan som man vil have dem til at være over for en selv.
Min moster har lært mig en simpel regel i forhold: Hvis man har det bedre sammen end alene , skal man være sammen. Har man det bedre alene, skal man være alene.
Det er simplet, letspiseligt og effektivt - lige til at fordøje for den travle kvinde og mand anno 2007.



Jeg vil gerne være alene.

tirsdag den 4. september 2007

Noch ein Date

Ude at gå i fælledparken - Det er min nye date trend, for det er praktisk, man bliver ikke fuld af nervøs energi og så får man motion samtidig.
Jeg mødtes med en mand med rygsækken oppe på nakken, let overbid og ellers "almindelig nydelig". Jeg skyldte ham vist en date. Han fangede mig på sms en aften, hvr jeg drømte om at blive nusset på ryggen af en der holder af mig.
Vi gik, vi snakkede om vore studier, og han snakkede meget om sig selv. Jeg brugte mit job inden for coaching (cirka) til at stille spørgsmål, så jeg selv blev fri for at tale. Og så tænkte ellers på mine møder i morgen.
Jeg er sikker på han er sød, men jeg orker ikke interessere mig for en anden pt. og han var alt for flink og nørdet. Min mor ville kunne lide ham! Sex kunne aldrig komme på tale.
Jeg er hjemme til tirsdags tema på DR2, og det er dejligt!
Hverken Madonna eller Luder.