
Nå, men dagen blev bedre, da brorman came to the rescue, så jeg udsatte min aftale med Mr. T. en time, så jeg havde tid til at komme mig oven på dagens drama og få ryddet alle mine papire, aviser og jakker ud i pulterrummet og køre en støvsuger gennem lejligheden. Klokken blev 19 og jeg mødte ham på en flise... eller bare på gadehjørnet. Jeg vidste godt han var smalt bygget, men jesus christ han var en bette en; meget smal og tynd i drengerøvstøj. Hans ansigt er ikke smukt, men heller ikke grimt, men meget særegent; øjnene meget lyse og intense på en lidt alienagtig måde og så var han lidt som en kejtet knægt. Han er 31, phD og leder af et eller andet i en ITvirksomhed.
Vi lejede en film - The Departed - og lavede hjemmelavede tortilla. Vi spiste og drak vin og ævlede løs om alverdes emner: skattepolitik, arbejdsmoral, hverdagen osv.
Det var vældig hyggeligt, og mit humør var godt efter dagen var redet. Og det var hyggeligt da vi satte og ned og så filmen i min (meget lille!) sofa. Jeg sad i den ene side og følte mig som 13 igen, da han indimellem forsøgt liiige at stryge siden af mit lår med sin hånd og lavede klassikeren med hånden om på ryglænet og min ryg. Tja, jeg have givet op efter et forsøg eller to, men vi kom vist op på ca. 7 gange tilnærmelse. Og jeg, tja, jeg havde ikke lyst. Ikke fordi han ikke var sød eller jeg synes han var aldeles utiltrækkende, men jeg havde bare ikke lyst. Jeg ser ham måske igen.
På mandag har jeg en date med en studerende fra det naturvidenskabelige fakultet, 24 år og solbrun.
1 kommentar:
Godt så.
Fra nu af, må du sgu være at betegne som lidt af en dating-ekspert.
Hvor helvede støver du alle de dates op? Ja. ja. Det er nok lettere, hvis man er kvinde.
Men helt ærligt!
Føler mig godt og grundig snydt. *GG*
Send en kommentar