Nørder, sårbarhed og singleliv

Hmm, jeg har gjort mig en masse tanker det sidste døgn om min status som single kvinder, de fyre jeg render ind i og min længsel efter både sex og intimitet.

OM MR. T.
Mest presserende tanke: Jeg har skrevet til Mr. T. om vi skulle tage os en date nr. 2. Svaret lød at han måtte tilstå at han var mere interesseret i en sexdate eller vennedate (sidste nok bare høflighed!) end en "date date", som han kaldte det. Egentligt kommer det ikke synderligt meget bag på mig af flere grunde:
1. Jeg mødte ham gennem sexdating (!)
2. Jeg er sjældent erhvervsmandens ideele kæresteideal; min analyse: er for fremme i skoene, men måske jeg skal genoverveje den?!
Nu er spørgsmålet så, om jeg svarer ja til tilbudet?



OM NØRDER
Human stain har som altid ret i sine betragtninger - både på sin egen blog og i sine kommentarer til mig. Jeg er gennemskuet: Jeg har nørdetække og jeg er også i stor grad selv draget af nørder. Nørder her skal læses som fagnørder; ét-emne-passionerede mænd; stærk reflekterende mænd eller slet og ret nogle ganske almindelige mænd, der har en lidt utilpasset/skæv identitet og sårbarhed gemt under overfladen. Og af samme grund er jeg også vældig tiltrukket af den intelligens, sårbarhed og refleksion Human Stain udviser på sin blog.

The Fuck of my Life var også med en nørd - en virksomhedsleder, der var meget bestemt og kantet. Bag facaden var der en sårbar dreng, han ikke lod nogen se. Da vi gik fra hinanden , sagde han, at jeg var den person, der kendte ham bedst... og jeg havde aldrig fået lov at lære ham at kende: jeg måtte ikke vide noget om hans job, om hans bardom, om hans seksuelle fortid. Men min fascination af ham var så stor og stærk, at jeg ikke kunne lade være med at være sammen med ham i en lang periode på trods af, at det var mere som en usund besættelse end et parforhold. Selv da han en dag skræmte livet af mig, fordi han var så tæt på noget sociopati, som man kan komme uden at være sociopat, og ikke altid fik udtrykt tingene på en empatisk måde, gik jeg alligevel tilbage til ham (til mine nærmestes store irritation!)

Anyway, den første nat jeg var sammen med ham (oh, havde forøvrigt givet hans bedste ven hoved til en fest nogle måneder i forvejen! *G*) kunne jeg ikke gå hele vejen - han var for stor - men det var fedt. Han var utroligt pasioneret - en lille dreng i en stor legetøjsbutik. Han sagde endda nogle ord, jeg aldrig glemmer: "Du er smuk. Og du ved det godt. Og du bruger det... imod mig". Der er få mænd, der har kaldt mig smuk. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han mente det.
Vores forhold fortsatte. Han bestemte til dagligt, og han bestemte over mig, og han bestemte i sengen. Det passede mig ikke, når vi ikke var i seng sammen, men vi var stort set altid på lagnet, og der elskede jeg hans bestemte facon. Han kunne finde på at bede mig om at tage alt tøjet af, sætte mig på knæ midt i hans oplyste helleruplejlighed og give ham hoved til der var noget at sluge, som det første, når jeg kom ind ad døren. Og jeg havde bare af at adlyde.
Han kunne finde på at småvoldtage mig på bagsædet af en taxa, og jeg var i ekstase. Han kunne finde på at åbne mine bukser og trække dem og min g-streng ned til knæene og bare kigge på min mis, snabbe efter vejret og klæde mig på igen.

Han hentede mig altid i sin potensforlænger af en bil og allerede når jeg stod i badet - og igen, når jeg satte mig ind i bilen - var jeg så våd og længtes så meget efter ham, at jeg næsten ikke kunne udholde de små 15minutters køretur. Han havde det på samme måde. Jeg klædte mig som en luder mange gange og følte mig som hans private luder, og jeg elskede det.
Jeg har aldrig hverken før eller siden oplevet så megen passion og længsel. Jeg har oplevet langt bedre teknisk snilde og bedre timing osv. i sengen med andre fyre, men ham her behøvede hverken det ene eller det andet. Bare hinandens nærvær fik os begge til at stønne. Åh, den nørd, jeg savner ham :-)

Jeg har mange nørdeanekdoter i ærmet, men lad mig nøjes med at fortælle om den nyeste:
Jeg har en underviser. Jeg har lyst til at fortælle en masse detaljer, men det er ikke udelukket, at han er typen, der ville læse en del blogs, så jeg må heller lade være. Hvorom alting er så stod han der og talte om mit absolutte yndlingsemne i mit absolutte yndlingsfag; kikset hår, noller tøj, dårlig holdning, pudsige karaktertræk og stor opmærksomhed på mit lyttende, smilende ansigt. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, selvom emnet får min adrenalin til at pumpe. Jeg forestillede mig, at jeg rejste mig op, skubbede mit bord væk, gik bag katederet og skubbede ham op ad tavlen. Et forundret, men lidt begejstre udtryk, ville komme til syne i hans øjne, og jeg ville sluge ham med øjne, læber, tunge og en hårdt greb i hans krave...
Jeg ved ikke endnu om det er emnet eller ham; eller de to i kombinationen, der tænder mig, men jeg har i sinde at finde ud af det! Han har ingen ring på og jeg har fanget hans opmærksomhed om ikke andet, så fagligt.

Og efter disse anekdoter må jeg så spørge mig selv: Hvorfor er jeg så så tiltrukket af nørder?
Umiddelbart er svaret simpelt: jeg genkender mig selv i dem. Jeg var den misforståede, den socialt utilpassede og den mærkværdige hele vejen op til 3.g. Livet gav mig en lektion i hvad, der sker med personer, der ikke passer ind, og jeg måtte lære at acceptere, at nogle ting skulle jeg holde inden i mig selv eller lukke ud på mere socialt acceptable måder. Jeg kunne ikke bare følge mine impulser, være spontan, sig og gøre som jeg følte for at gøre. Nu føler jeg mig - og undskyld til min læser, hvis han/hun finder mig selvhøjtidelig - som en særling in disguise. Jeg bliver mere og mere normal, men har stadig pudsige islæt. Jeg er en nørd; en fagnørd og har stadig en nørdet side, der gør at jeg kan være på vej til studiet i sutsko, med fedtet hår, bomuldsbukser, ingen bh og en undertrøje.. Han sågar gjort det i min studietid op til flere gange, men tøjler nu mig selv. Jeg kan blive besat af et emne; specielt hvis det er et "skjult emne", som hverdagsdiskursen ikke kan rumme - fx lovligheden i prostitution og promiskuøsitet. Jeg elsker det forkerte, det anderledes og alt det, der dyrker den side af mig selv, som falder - og tidligere faldt voldsomt - uden for rammerne. Derfor min fascination af nørder vil jeg tro.

Når det så er sagt, skal det også ærligt tilstås at udseende spiller en rolle. Ikke forstået som at han skal være den lækreste lækre, men jeg skal være tiltrukket. Har fx en ven som jeg godt kan føle mig meget meget forelsket i. Jeg ville væres stolt af at gå ned ad gaden med ham i hånden, skønt han er ganske overvægtig og ikke vildt smart påklædt. Han har været forelsket i mig. Men jeg KAN ikke være fysisk sammen med ham! Jeg KAN ikke; jeg VILLE gerne.