fredag den 7. september 2007

Er det godt nok nu?

Jeg har været småsyg længe, jeg skærer tænder eller presser dem sammen om natten, jeg havde migræne i går, og jeg besvimede i dag. Jeg tror ikke jeg har det så godt.
Men jeg er jo en ambitiøs anno2007-kvinde med 2 vidensjob og et kandidatstudium, jeg tager seriøst - og verden ser mig som en well-oiled machine og så kan jeg da ikke være så defekt?!

Konkret har jeg haft frygteligt dårlig samvittighed ift. en chef, der svigter og lægger al ansvar på sine undersåtter, fordi jeg føler, jeg har svigtet. Men jeg ved rationelt, at jeg ikke har svigtet, og jeg har talt med kolleger på både det job og det andet job, som giver mig ret. I dag fik jeg fred efter en stor opgave var "løst" (dvs. løst ringe og utilfredsstillende pga. chefens mangel på ansvarsfølelse). Jeg snakkede med en rigtig bramfri kollega, der talte mig fra den dårlige samvittighed. (Kunne dog ikke høre det sidste, fordi jeg åbenbart skulle besvime ;-)
Noget andet, der nager mig, er at jeg åbenbart skulle have betalt 6 måneders SU tilbage, men jeg har regnet forkert, og nu kan jeg kun nå at betale 3 måneder tilbage. Og så skulle man tro jeg havde penge, men nææææh nej, dem har jeg brugt, så nu står den på underskud til januar! Det ligner mig overhovedet ikke!
Noget tredje, der driller mig, er den evige længsel efter det der signal om om livet er godt nok - om man forvalter sin tid, energi og de mange, mange muligheder rigtigt? Hvornår er det så godt, at det er godt nok?

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hmm.
Kunne sagtens komme med en milliard gode råd.
Men de vil være lidt hule, da jeg selv har det med at brænde mit lys i begge ender.
Men. Skal du ikke prøve at have dig en weekend, hvor du ikke laver noget. Hvor du får pulsen ned og slapper af?
Det lyder sgu som om du trænger.
Og. Så får du et energigivende kram af mig. Det kan være det hjælper på humøret.

Cherry sagde ...

@Froggy

Din besked får mig til at smile - tak for det!
Jeg har desværre ikke tid til en helt fri weekend. Men jeg skal ikke så meget. Jeg skal rydde op og gøre rent i lejligheden, læse til 2 fag og forberede nogle forskningsresultater til fremlæggelse og fortsætte puslespillet om min økonomi. Og så får Mr. T på besøg lørdag og en rigtig god ven kommer til middag søndag. Nå, okay, jeg skal lidt, men det kunne være meget værre. ;-)

Anonym sagde ...

Froggy to the rescue!
;-)

Mr. T.?
Kender du ham?
http://www.imdb.com/name/nm0001558/

;-)

Cherry sagde ...

Jeps. Han er en af mine nearest and dearest *g*
Nej, den Mr. T, jeg har skrevet om, kommer forbi til en film ;-)

Anonym sagde ...

Øv. Kunne være sejt ellers.
Må jeg foreslå Rambo 3 så?
Der er den ægte mr. T. jo med. *GG*

P.S. Jeg keder mig.
(ikke her - bare sådan generelt)