Zenia har givet mig lidt modspil i en kommentar til indlægget herunder, hvilket leder mig til at supplere min tekst. Hun skriver, at vi skal huske, at der er mange kvinder, der er slanke, der også kæmper med selvtillid osv (læs evt. selv kommentaren herunder).
Jeg er såmænd helt enig. Men nu har jeg med vilje valgt idoler og ikke bare et billede af en rund, fyldig kvindeform og en udmagret krop. Min kommentar går ikke på de dagligdags-kvinder, der går rundt i Danmarks gader, men på de idealer vi i den vestlige verden lader os overvælde af. Det, der provokerer mig er, at vi intelligte vestlige kvinder lader os indoktrinere af skønhedsidealet- om vi vil det eller ej; vi må enten forholde og til det ved at efterstræbe det eller afvise det. Vi kan ikke ikke-reagere! Ingen kvinde i DK kan sige sig fri fra at have et forhold til modens idealer eller til de Hollywood-stjerner, der imitere dem! Og jeg ønsker ikke at vi skal ERSTATTE de nuværende skøndhedidealer - men at vi skal SUPPLERE dem - og måske kræve at de ligger nogenlunde inden for en radius af BMI 18 til 25, altså er sunde.
Hermed mit manifest ;-)
7 kommentarer:
Jeg er stadigvæk enig med dig.
Har for øvrigt sendt dig en mail.
Invitation til en date? :P
Nå ja, man har kun det sjov, man selv laver. I øvrigt, godt indlæg Rikke. Jeg er helt enig. :)
@Lenore
Selvfølgelig en invitation til en date. Hvad ellers?
Du vil jo ikke ;-)
Nah. Ikke helt.
;-)
Du har helt ret i, at man ikke kan ikke-reagere. Og min reaktion er jo netop et forsøg på at reagere nuanceret. :)
Jeg tror egentlig mest, at min kommentar var afledt af andre kommentarer til indlægget - det der med, at "kvinder helst skal ligne kvinder" og andre udsagn, som jo faktisk kan være rigtig modbydelige, hvis man er meget slank og måske ser ud, som skønhedsidealerne foreskriver.
Så ja - min pointe er vel, at det ikke er enten/eller. Jeg er med på, at vi ikke kan ikke-reagere, men vi er ikke tvungne til enten at købe idealerne eller at afvise dem pure. Vi kan også bruge dem til at forholde os reflekterende til, hvordan vi ønsker at se ud - og til i det hele taget at spørge os selv, hvad der betyder noget for netop os.
Når det så er sagt, så er det der med udseende jo sådan noget miskmask at sige noget klogt om - for et er, hvad man på samfundsmæssigt og overordnet plan må forholde sig til, et andet er så, at man bare hver især har personlige præferencer. Og der findes mænd, der mest begærer de helt tynde, mens andre slet ikke kan tænde på nogen, der ikke er småbuttede. Og kvinder har naturligvis også præferencer. Jeg ønsker f.eks. seriøst for alle, at de føler sig sexede, men det er ikke alle, jeg synes er det.
@ Zenia
Jeg takker for modspillet! Det er altid godt! Det glæder mig at blive skubbet til at tænke videre...
Vi er jo ganske enige, men jeg er ikke enig den her del:
"men vi er ikke tvungne til enten at købe idealerne eller at afvise dem pure. Vi kan også bruge dem til at forholde os reflekterende til, hvordan vi ønsker at se ud - og til i det hele taget at spørge os selv, hvad der betyder noget for netop os."
Min analyse var meget firkantet, og jeg tror da heller ikke vi kan sætte det i to kasser mærket enten "afvisning" eller "godtagelse". Men jeg tror heller ikke vi kan reflektere kritisk over de billeder vi bliver bombarderet med, for vi er ikke kun fornuftsvæsner, men også væsner der intutivt opfatter og opfatter med og i underbevidstheden, så billederne påvirker os mere en vi måske kan erkende... mener jeg ;-) Hvis vi ikke aktivt fravælger at det usundt tynde er vores ideal, bliver det det.
Selvfølgelig kan vi da reflektere kritisk over idealerne - det er jo just det, vi gør her.
Jeg er med på, at der er en risiko for blindt at acceptere de gængse skønhedsidealer, fordi man forholder sig ureflekteret, men ja - der er mange andre idealer i verden, og jeg tror, det er lige så "blindt" at tro, at det kun er model-idealerne, der præger folks billede af, hvordan 'man' skal se ud/være, etc.
Det er selvfølgelig ufedt, hvis modeindustrien kun rekrutterer kvinder med spiseforstyrrelser, men det i sig selv synes jeg egentlig er værre, end at alle vi andre får et ensidigt billede af kvindekroppe at se. Her er den rimelig frit tilgængelige porno på internettet i øvrigt en morsom aktør at få med på banen, for her har man jo nem adgang til kvinder, der ser ud på alle mulige måder. ;)
Nå - det blev vist lidt vrøvlende (der er Disney Sjov og barnesnak i baggrunden), men jeg håber, det gav en smule mening...
Send en kommentar