onsdag den 14. november 2007
Glædelig demokratidag!
Det jeg er allermest skuffet over - ja, mere skuffet end over at bo i et land, hvor folk er pjattede med DF - er Khader. Han har gjort NA til sit projekt; NA <-> Khader, om man så må opstille det. Efter sin tale tillod han sig så at drage familien ind i billedet, så de nu også kan identificere sig med fiaskoen og medierne kan udnytte dem i deres betragtninger. Der er mange, der får brug for en tudekiks nu.
Khader har netop ikke klaret valgkampen godt, fordi han har forsøgt at gøre op med spin, men spin betyder at tænke før man taler i mange sammenhænge. Og det har Khader ikke gjort. Khader har været det hele menneske, og han har defor taget sejre som sine egne, og på det sidste så også fiskoer som sine egne. Og det kan man ikke i politik. Vi har bevist det nu. Det er for opslidende at identificere hele sin person med politik og sin politik med hele sin person. Jeg tror snart Ander Samuelsen opgiver. Han er en intelligent mand, der skulle have været formand og have været synlig i valgkampen. Det er en skam han ikke var der til at hive partiet op, så det danske demokrati kunne få en ordentlig rusketur.
Stik Khader en kiks, hvis du ser ham, men lad os give NA og deres pop-kandidater en chance!
mandag den 12. november 2007
Liste med porno
søndag den 11. november 2007
Gratis porno?
lørdag den 10. november 2007
fredag den 9. november 2007
Jeg er Fyn i prostitutionsdebatten
IRL er jeg "the odd one out": Jeg argumenterer imod det forkastelige, usømmelige og stigmatiserende i prostitution. Jeg argumenterer for, at vi skal undersøge prostitutions realisation i Danmark - i Skandinavien - førend vi kan have en holdning til emnet; før vi forbyder det. Jeg råber op og bliver ved. Jeg bliver ved med at finde argumenter frem - primært om den skabte stigmatisering, vi finder i prostitutionsdiskursern, og hvis sandhedsværdi vi ikke har bevis for i form af de metoder og midler vi normalt måler virkeligheden gennem: statistikker, forskning og gennemgribende, værdifrie analyser. Så sådan er jeg IRL, og sådan bliver jeg opfattet IRL.
I blogsfæren sker det, at jeg kommenterer på diverse blogs, der omhandler prostitution. Her bliver jeg ofte (mis?)forstået som en wanna be, er mit indtryk. Jeg bliver ofte mødt med et modspil à la "Ja ja, men du forstår ikke...", når jeg støtter op om prostituerede og deres holdninger. Og de har da ret. Jeg er ikke prostitueret, så jeg har ingen anelse om, hvad det vil sige, og jeg ved godt, det ikke er det samme som at dyrke min promiskuøse livsstil.
Det slår mig blot, at det ligger lidt i luften, at jeg påtager mig den "skæve" holdning til prostitution som et led i en eller anden selvbranding. En branding, jeg kan bruge til at spille interessant over for læserne - måske især de mandlige? Måske er det paranoidt, måske er det rigtigt observeret?
I alle fald vil jeg fortælle min læser, at jeg ikke mener, jeg kan sætte mig ind i, hvad det vil sige at være prostitueret, selvom tanken ikke ligger mig fjern: Jeg ville gerne tjene penge på sex, hvis jeg kunne undslippe stigmatiseringen. Men jeg skal da gerne tilstå at blogs som fx Luders gjorde mig mere interesseret i emnet og emnets dybde, og at det faktiske var hende, der gjorde, at jeg besluttede at oprette en blog, hvor sex og prostitution var et emne.
Men lad mig også fortælle min læser, at jeg siden jeg var barn - og bevidst siden jeg var 9 - har interesseret mig meget for, hvorfor min egen seksualitet ikke måtte udtrykkes; hvorfor det betød noget, om det var en kvinde eller mand, jeg kyssede; hvorfor jeg ikke måtte være hele den, jeg er; og hvorfor jeg skulle forholde mig anderledes til krop, seksualitet og føleleser end mænd.
Det er så blevet bakket op af min næsten deterministiske, mere akademiske interesse for at bryde diskurser ned ved at bruge diskursteori som metode. Og sammenlagt har disse elementer gjort, at jeg ikke forstår hvorfor frivillig prostitution og afvigende seksualitet (ikke for at stille dem ens) ikke er accepterede i samfundet som helhed.
TILFØJET:
Okay, jeg lyder som en, der trænger til en tudekiks. Det skal for god ordens skyld bemærkes at det er de aller færreste steder i blogsfæren mine kommenterer bliver mødt med suk ;-) Og tak for det.
Splittes
Jeg oprettede en ny elitedaters-profil i går aftes. Åbenbart fordi jeg vil have en kæreste? Jeg ved det ikke. Jo, det kunne være hyggeligt at gå ud med en fyr og have en at ligge i sengen med hele søndagen. Men jeg skal jo så også love mig selv ud til ham og kun ham?! Og umiddelbart er der for mange ting, jeg skal før jeg kan det.
Jeg har fx ikke været i seng med to mænd på én gang endnu, og jeg har endnu ikke fundet nogen, der har lyst til at tage til Manifest, Klub Sort eller Warehouse9, der kan tage det "alvorligt". Jeg kender ikke nogen, der er outrere og synes det er fint at kysse på tværs en festlig nat igennem og bare giver los! Og det ville jeg nu hellere end at være kærestekedelig.
De fleste af mine venner er vældigt pæne - selv dem, der mener de ikke er det. Og de synes min livsstil outrer bare fordi jeg dyrker sex med mænd jeg finder på nettet. Altså, der skal åbenbart ikke meget til.
Der er så meget man skal nå før man dør!
Jeg er jo en abe!
Jeg sad til forelæsning i dag og havde en V-hals bluse på. Jeg klør med en negl på en af de der små huddimser man har indimellem - de der, der ikke er bumser, men bare lissom stikker lidt ud. Min huddims falder af huden og sidder nu på min negl. Og hvad gør jeg så? - Jeg putter fingeren i munden! Helt ubevidst og automatisk!
Hvad skete der for det?
Jeg er da glad for, der skal meget mere til, førend jeg bliver rød i hovedet!
onsdag den 7. november 2007
Jamen, er det ikke samfundets skyld nogle gange?
Har jeg kontrol over, at jeg har en ikke-ideel boligsitutation? Burde jeg bare sige "Jeg bor i et velfærdssamfund, jeg får kandidatlønning en dag - jeg køber sgu noget" eller må jeg brokke mig over, at jeg har boet med fremmede mennesker i 7 år og er træt grænsende til det udkørte, fordi jeg ikke kan have flere "fremmede" omkring mig nu? Jeg vil have lidt plads og ro. Jeg trænger virkelig til det.
Jeg har vel kontrol over, at jeg pacer mig selv i sådan en grad, at jeg er fuldt ud blokeret i hovedet? Men er det så nu jeg KUN kan bebrejde mig selv? Eller kan jeg få lov at bebrejde min uddannelsesinstitution og den politiske retorik og bekendtgørelser, at jeg løber og løber, mens jeg står bomstille? Jeg skal fremme min karriere hele tiden. Jeg har så travlt så travlt, at jeg ikke kan nå at studere. Og jeg har så travlt med at vurdere ALLE DE MANGE muligheder jeg har, at jeg ikke griber én eneste.
Er det samfundets ånd, der er skyld i min komplette besættelse i aldrig at være dygtig, klog og duelig nok? Må jeg bebrejde den ånd, der taler om det HELE menneske hele tiden og i alt, og må jeg bebrejde ånden, at jeg navlepiller, fordi jeg konstant skal være klar til at besvare "hvem er jeg", "hvad vil jeg", "hvad kan jeg", "hvor vil jeg hen". Den individbaserede ånd.
Hvad er samfundet og hvad er jeg?
TV2: Det er samfundets skyld
Jeg sidder her på Viby Torv og sumper med en guldøl
og en drøm der forlængst er forbi
Jeg er træf af mig selv, mit liv, min hund, min kat
min kone har forladt mig. Hun er syg oveni
Jeg kan ikke klare at leve. Jeg kan ikke klare at dø
Jeg kan slet ikke klare mig selv
Jeg keder mig af helvedes til, jeg tror jeg går ud
og slår en eller anden tilfældig ihjel
Det’ samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Jeg sidder her og roder med min sidste million
den er netop lige feset ind
på min konto her i Schweiz. Det er ellers svært at lave
business, man tjener stort set ingenting
Jeg er skilt og gift for tredie gang og har en elskerinde
konkurrenterne godt kan li
men der er så meget jantelov, misundelse og had
Det er hårdt at være styrtende rig
Det er samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Jeg sidder i din radio. Jeg kommer ind i stuen
Det er mig fra fjernsynet af
Det er mig der er showet. Det er mig der er stjernen
Det er mig idioterne vil ha
Jeg snakker mest om ingenting, mig selv og så mig selv
og nogen gange får jeg det næsten helt skidt
Jeg mener hvor dum kan man blive. Hvordan kan så
mange mennesker i længden være tilfreds med så lidt?
Det er samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Det er et nødråb. Et ægte nødråb. S.O.S. Nødråb!
Jeg kommer med min mærklig sprog, min mad og min
kultur og et udseende du ikk kan ii
Stur, stur næse. Busket øjenbryn. Papkasse
Knald i låget, svær at forstå
Hva ska lille land med kæmpe arbejdsløshed
krise, vold og hærværk, ikke til at tro
Det er altsammen min skuld
Ja, det er altsammen min skuld
Ja, det hele er hans skuld
åh, det hele er hans:
SKYLD!
De andres s ky ld!
Det’ samfundets skyld. S.0.S. Jeg er desperat nu.
S.O.S. Det er et nødråb. S.O.S. Det’ samfundets skyld.
S.O.S. Det er et nødråb. S.O.S. De andres skyld.
Jeg er deperat nu!
http://www.tv2fan.dk/diskografi/tekster.aspx?textid=100
Afstemning om afstemning
49% sagde de stemte ud fra partiets ideologi
22% sagde partiets holdning til enkeltsager var tungen på vægtskålen
20% svarede "noget femte"
6% sagde de stemte ud fra det partiernes repræsentanter siger under debatter
1% stemte efter partiets repræsentanters umiddelbare image
Det kommer bag på mig at næsten halvdelen af de 60, der svarede stemte ud fra ideologi. Hvor traditionelt?! Og så tænker jeg også på, om man er bevidst om det, hvis man stemmer ud fra politikernes image?
Den nye afstemning handler om, om man er til at give eller få en finger eller bliver slikket/slikker i numsen under sex.
Jeg er nysgerrig. Det er mit klare intryk at numse og numsehuller er det helt store og helt frække selv for missionær-monogame mennesker i 2007. ;-)
Hvem skal man kneppe for at finde den rette kandidat?
I fritiden bruger jeg al min tid på aviser, netaviser, tv-nyheder, radio-nyhedr og IRL valgdebatter, for jeg mangler nogle at stemme på. Har skrevet mails og stillet IRL-sprørgsmål og er fortsat i tvivl.
Skal jeg stemme på Ø for at beholde vagthunden i dansk politik?
Skal jeg stemme på SF for at støtte de bløde værdier?
Skal jeg stemme på Socialdemokraterne, fordi det kunne være super fedt at have en kvindelig statsminister?
Skal jeg stemme på Radikale fordi jeg nærer sympati for Vestager og hendes retoriske form?
Skal jeg stemme Ny Alliance fordi jeg vil have lavere skat og gerne vil ryste posen med de fasttømrede ideologier?
Skal jeg stemme Venstre, fordi de skal forestille at være liberale (liberale detailstyrere?)
Skal jeg stemme Konservative fordi jeg har gjort det før?
Skal jeg stemme DF fordi de vil give mig mere i SU og større fribeløb?
Okay, DF, Venstre og Kristendemokraterne får ikke min stemme, for det står klart, at jeg ikke vil stemme på nogen, der mener, de kan definere en bestemt danskhed, som oven i købet oftest opstilles udfra Udanskhed - altså den fremmede andethed. Jeg vil ikke stemme Venstre, for de markedsbaserer uddannelsessystemet, og her er virkelig et område vi IKKE må liberalisere, privatisere, markedsbasere, hvis vi vil have et videnssamfund, som ikke består på baggrund af individets pengepung og kynisk udbud/efterspørgsels-financiering. Og et parti, der bygger på et religiøst fundament kan jeg ikke støtte. Er det ikke det vi klandrer muslimerne for?
På bolleområdet har det været (for!) fredeligt indtil i forgårs. Tømren forelskede sig alligevel ikke i den kvinde, han havde samlet op, og så valgt han at udtrykke sin seksualitet med mig. Mmm, det var længe siden (altså, et par uger), så jeg var let at få til at sitre. Og jeg elsker at han tænder så hårdt på at lege med min mis! Jeg var tændt, så vi skulle lige prøve noget nyt (nyt i vores forhold!), så jeg forsøgte mig med en finger i rumpetten på ham, og det tog han godt imod. Faktisk så godt at han fik et lille black out, men han har heller ikke prøvet det før, så overraskelsens ophidselse kunne få lov at spille ind. Det er ikke alle mænd, der tager lige godt imod den diciplin, men de fleste, der er åbne for det, nyder det.
Og så lige en reklame:
I aften har Bethelsen haft en interessant ældre amerikansk kvinde i studiet og tale om onani. Rigtig godt program
lørdag den 27. oktober 2007
Afstemning om sengepartnere
Kvindernes top 3:
1. George Clooney (54%)
2. Mogens Lykketoft (27%)
3. Frank Sinatra (18%)
Mændenes ditto:
1. Marilyn Monroe (41%)
2. Paris Hilton (38%)
3. Anne Knudsen (19%)
De valgte mænd var vist ikke så repræsentative for forskellige (stereo)typer, som kvinderne var.
DEN NYE AFSTEMNING handler selvfølgelig om valget d. 13. november.
fredag den 26. oktober 2007
En overspringshandling: hvor mange har jeg dyrket sex med?
Hvordan vælger du?
Jeg stemmer udfra nogle kerneområder, jeg synes er ekstremt vigtige:
- Uddannelsespolitik, viden & forskning (fx pædagogik, fokus og grundforskning)
- Sociale temaer, som jeg finder præserende at gøre noget ved, fordi de er vigtige for hverdagen, for statens indflydelse på den enkeltes livsstil og valg, og fordi det siger meget om de værdier, vi som samfund vælger at efterleve (fx prostitution)
- Menneskerettigheder & indvandrer- og integrationspolitik (fx asylpolitiken)
- Skatteprocenten (fx ned med skat på arbejde)
- Grundlag: liberalisme med social omtanke
Ved sidste EU-afstemning var min taktik dog anderledes. Jeg besluttede mig for at se alle de politiske rundbordsdebatter, og så stemme på den politiker, der ikke svinede de andre, selv han/hun evt. selv blev svinet. Kun Poul Nyrup og Anders Samuelsen svinede ikke de øvrige i debatten, og jeg valgte så Samuelsen, fordi en internettest viste at jeg var mere enig med ham en Nyrup.
Du kan forøvrigt tage tests her:
Politiken
Altinget
Hvad kigger du efter, når du vælger parti?
torsdag den 25. oktober 2007
Barnlig fascination
Jeg kan huske, da jeg var i min spæde pubertet og brysterne og pubeshårene spirede. Jeg stod en aften efter de gamle var faldet i søvn og betragtede min krop i lang tid i spejlet. Jeg smed mit nattøj styk for styk og stod bare og kiggede og lod min hånd glider over min krop. Det var en let uvirkelig følelse.
Det er ikke en uvirkelig følelse mere. Jeg kender min krop, men nyder stadig dens forandringer. Jeg smilede ved mig selv forleden, da jeg opdagede mit første case af appelsinhud på siden af lårene. Det var da smukt. Det stirrede bare tilbage på mig og sagde: "Tja, du er blevet ældre gamle jas. Vi har jo oplevet lidt af hvert sammen os to - hovedet og kroppen - og det skal da markeres".
Min krop er et mærkværdigt kunstværk. Den ligner ingen anden af de milliarder af kroppe, der findes. Alles kroppe er unik, det ved jeg, men jeg synes nu min er noget helt særligt. Jeg kigger på den med kærlige øjne: På de skæve hofter, der giver et pudsigt knæk i den ene side af taljen, på de mindste tæer og foden, der i al for ung en alder skulle i højhælede snørrestøvler, på de lysserøde knæ og den lysserøde hud på lårene, på det mærke, der markere, at herunder begynder missen (og som jeg havde svoret, jeg aldrig ville have), på de to små ryker ved armhulerne og på den runde mave, der vidner om gode stunder med chokolade og rødvin.
Jeg vender og drejer mig i spejlet, og ser jeg noget jeg ikke kan lide, så stilller jeg mig i en vinkel og et lys, hvor der fremstår flaterende. Jeg nyder de mange, mange måder min krop kan se ud på, og de signaler jeg kan sende med min positur. Min numse kan virke flad og bred, men i sidelæns position er den pludselig fræk, fyldig og rund. Mine bryster kan se dinglende ud, men retter jeg mig ordentligt op kigger brystvorterne mod mig som pirkende, nysgerrige øjne. Og lårene kan se lidt for fyldige ud, men ser jeg ordentligt efter, er de med til at give mig talje. Naturen er et vidunder.
Skal sandheden frem kan jeg, ligesom den pubetetsdag, jeg rørte mig selv foran spejlet, blive tændt af at have et forhold til min krop. Den minder mig om, at jer er mere end hoved og tanker. Jeg er en maskine og et dyr.
onsdag den 24. oktober 2007
Valg 2007
Så lad mig se...
Enhedslisten: for lysserød. Jeg synes det er en smuk tanke, at vi alle skal smide vores penge og kræfter i én stor skål og så dele det hele lige over. Men realistisk er det ikke.
SF: for rød. Lidt bedre end Enhedslisten. Villy Gaaab er da en vældig sympatisk mand, men der er stadig ikke plads til de klog, de rige, prostitutionskunderne eller andre, der ikke passer ind i den danske socialismes grundtanker.
Radikal Venstre: Jeg vil bruge min mormors retorik - De er nogle værre slingrefiser!
Socialdemokraterne: Hvem er de? - come again?
Og så er der nogle kristne, og nogle centrum-mennesker. Hvad vil de?
Ny Alliance: Så vidt jeg ved, er ham hr Ditlev fortsat socialpolitisk ordfører og vil kriminalisere prostitutionskunder. Ellers et okay parti, må jeg tilstå
Konservative: Et okay parti, hvis de ikke hang ved venstres bryst og så er der det socialpolitiske igen...
Venstre: Unfair asylpolitik på trods af deres stunt i går. Har gjort uddannelse markedsbaseret. Har forringet gymasiet. Populistiske. Har forringet vores internationale image og brand.
Dansk Folkeparti: Bare for at lyde som en kliché, så synes jeg de er nogle gammeldags racister.
Hvor er det liberale, socialt bevidste parti, der formår at skabe et samfund, hvor der er plads til lav men OGSÅ TIL HØJ? Hvor er det parti, der ikke vil detailstyre og baserer sine beslutninger på fremtidssyn, ligeværd og plads til alle (også de intelligente og de rige!)?
Jeg kan ikke se det. Til højre er der ikke plads til decentralitet og frie valg. Til venstre er der ikke plads til de, der ikke vil gruppearbejde, gerne vil tjene penge og har en høj intelligens.
(Jeg har skrevet til NA, om de ikke vil være så søde at genoverveje deres prostitutionspolitik)
tirsdag den 23. oktober 2007
3 ting, der får mig til at smile
Kan du heller ikke sove?
www.nerdtests.com
mandag den 22. oktober 2007
Følelsesblogging
Jeg skriver ikke mine pylreindlæg i forventning om, at det tiltrækker læsere (og da slet ikke de sædvanlige læsere?!), men fordi det er rart for mig, mig, mig. Og ja, det er mit eneste tema lige nu: mig, mig, mig - Grimt, ik?
Jeg skal til fødselsdag lige om lidt, selvom jeg ikke kan overskue det.
Min dag startede med en sms med ordene: "Nej, jeg er ikke træt af buttede kvinder på Nørrebro, men jeg har mødt en , så jeg ser lige hvad der sker på den front. Håber det er okay". Det var svar på min besked til tømren: "Er du blevet træt af buttede nørrebro-kvinder eller blot gået i cølibat?". Og selvfølgelig er det okay, at han har mødt en. Men en afvisning er en afvisning, og når man er et pyller er det et lille stik i hjertet. Forøvrigt er det "at have mødt en" code for alt muligt andet i sexdating-verdenen. Det kan ligeså godt betyder: "Så er du prøvet af - nu vil jeg videre" eller "Ups, jeg er kommet til at lave tre nye sexdates i denne uge, så jeg må lige sætte en på hold", "Vi er ikke et match på lagnet i mine øjne" osv. osv. Jeg bruger også selv "the code" om at have mødt en, så jeg ved at der eventuelt kan ligge noget andet bag, og jeg accepterer, at der tales i koder og at forholdet sættes på pause/afbrydes. Men på en dårlig dag er en afvisning som sagt stadig en afvisning.
Så havde jeg ham min yammy underviser. Han ænsede mig ikke, og jeg havde ellers gjort en masse ud af mig selv. Okay, udstråligen mangler for tiden, og jeg virker hamrende arrogant, når jeg er trist, så jeg er ikke den mest tiltrækkende! Desuden kunne jeg heller ikke mærke sommerfuglene, for der er lidt tomt indvendigt for tiden.
Efter den forelæsning havde jeg endnu en. Jeg kunne på ingen måde fokusere. Jeg aner faktisk ikke hvad undervisningen gik ud på. Herefter en bibliotekstur efter reserverede bøger, jeg vist nok synes er spændende?! Og så hjem og læse til forelæsning i morgen. Jeg brugte 45 min. på halvanden side, blev ringet op af en af mine chefer, der ævlede løs, og smed det hele fra mig og gik en tur i en time. Det skulle hjælpe på gråt humør at gå en rask tur og kigge op mod solen. Det gjorde det bare ikke.
Handle uden at kunne finde ud af hvad jeg skulle købe (hvordan smager mon kylling med skumfiduser til? ;-) )
Og så fysiotræning. Det burde være en del af enhver behandling af modløshed og det der er værre!
Og nu, den der fødselsdag.
lørdag den 20. oktober 2007
Artikel om prostitution
I dag bringer Information en artikel om den svenske antropolog og forfatter Petra Östergrens nye bog "Porr, horor och feminister", og der gik nikkedukke i mit hoved, da jeg læste den. Siden jeg ikke er en kommerciel blog, må jeg vist godt dele et par passager med min læser. Her er nogle få af hendes mange kloge ord:
"Grunden til, at sexarbejderne stigmatiseres og overhøres, er ifølge Östergren, at kvinders seksualitet er en hellig ko. God sex skal nemlig helst være monogam, heteroseksuel, rettes mod én mand, have diskrete former og foregå inden for hjemmets fire vægge. Dårlig sex har derimod de kvinder, som har for mange partnere og tager penge for seksuelle ydelser. Derudover er prostitution vold mod kvinder og skaber ulighed i samfundet".
Petra Östergren
"Samfundssynet på kvinders seksualitet er, at den er naturligt koblet til kærlighed og tosomhed, at kvinders seksualitet i grunden behøver og har bedst af at være rettet mod èn mand. Kvinder, der gør ting uden for den sociale ramme, bliver betragtet som ludere eller tøjter, billige og skadede på en eller anden måde. Mens mandens seksualitet kan være afkoblet fra kærlighed og promiskuøs, uden at han bliver skadet, for den er aggressiv i sin natur.
Og hvis vi tror, at mandens seksualitet i sin natur er aggressiv og ukontrollerbar, så bliver den logiske konsekvens af det, at kvindebevægelsen har som mål at besejre, undertvinge og hindre denne mandlige seksualitet i at udfolde sig. En strategi er at fjerne alle de ting, som kan stimulere denne mandlige seksualitet: pornografi og gadeprostitution. Det bliver en kulturel logik, at kvinder bliver formyndere af mænds seksualitet på privat og politisk plan."
"Middelklassens ærbare kvinder har et behov for at markere sig mod middelklassens mænd, men det sker på bekostning af kvinder, der allerede er underlegne. Her findes der virkelig mangel på kvindelig solidaritet. Men i stedet for solidaritet ser vi en kamp mellem kvinder. Historisk har middelklassens borgerligere kvinder altid protesteret mod prostitution. Det er en spænding, der eksisterer mellem forskellige kvinder i forskellige sociale lag. Men det er også en magtkamp inden i hver enkelt kvinde, der uafhængigt af , hvor veletableret og økonomisk selvstændig hun er, om hun er gift eller ej, kan risikere at få luderstigmaet. Det kan betyde social udstødelse. Det lærer pigerne allerede i skolegården. Det er en balance ikke at blive udstødt. Men luderstigmaet gør os blinde, som kvinder, feminister og intellektuelle. Vi mærker ikke at sexkøbsloven slår på nogen, der ligger ned. Derfor er det vigtigste, vi kan gøre i forhold til prostitution at fjerne stigmatiseringen. Majoritetssamfundet må blive mindre fordomsfuldt og give sexsælgerne plads i den offentlige debat. Derefter kan vi diskutere, hvad vi skal gøre for at hjælpe de sexsælgere, som har problemer. Men der er mange forskellige måder at gøre det på," siger Petra Östergren."
Læs selv artiklen i Information.Om venner
Men - for at blive lidt højtflyvende! - så minder disse venner mig om hvad jeg gerne vil med mit liv. Jeg vil være glad og drikke rødvin over god mad, jeg har kokkereret til mine nærmeste. Alt det andet må være noget jeg gør sekundært, så jeg har tid, penge og overskud til at nyde disse stunder med mine venner. Det er da egentligt ganske beskedet, er det ikke?!
(Mon jeg kan holde mig selv fast på det?!)
fredag den 19. oktober 2007
Store og små problemer
1 stor gummidildo, jeg ikke har brugt i lang tid
1 plastikdildo (egentligt en vibrator)
Elskovsterninger
Diverse småting
3 (!) fuldstændigt ens små vibratorer
Kun én af de tre små vibratorer skulle være vibratorEN, men den sidste jeg købte kørte ad helvede til i forhold til den, jeg ville erstatte - og pludseligt lå de alle tre ved siden af hinanden. Hvad gør man så for at finde dem, der duer? Jamen, man tester alle tre.
Den første orgasme blev faciliteret af en nogenlunde vibration og behøvede ikke anden støtte end tanker a la "mand klæder mig af".
Den anden blev sat godt i gang, men det viste sig, at det var den ældste vibrator, som gav gode kraftige stød afbrudt af sammenbrud. Den krævede lidt ekstra hjælp; tanker om flere mænd omkring et middagsbords begær af min nøgne krop.
Sidste forsøgskanin fungerede som den første. Den var nogenlunde, men fantasien skulle op i omdrejninger, og de før omtalte mænd havde ikke tøj på længere.
Tilværelsen indeholder heldigvis også de små problemer.
onsdag den 17. oktober 2007
Hvad skal en kvinde bruge en kæreste til?
I film fremstår kærlighed og parforhold, som noget der opstår, fordi det bare ikke kan være anderledes. Men i virkeligheden kan vi jo godt leve uden hinanden. Især kvinder kan leve uden mænd. Vi kan tjene penge, dyrke sex, feste, få børn og have et godt liv uden mænd. Så mænd er en accessorie; tilbehør; krydderi på tilværelsen. Er det ikke ren egoisme?
Alligevel drømmer jeg da i ny og næ om at (turde!) fange mig en mand, som jeg kan leve mit liv med. En mand, som jeg kommunikerer godt med i og uden for sengen. En mand, der forstår mig uden at kunne se helt ind i mig og en mand, som er klogere/stærkere/dygtigere end mig, så jeg kan se op til ham, som den faderfigur han skal være. En mand, der kan håndtere mig.
Men se engang: den beskrivelse handlede i virkeligheden mere om mig end om ham; om mine behov. Og så længe vi ikke kan leve uden en anden, skal vi måske ikke have en anden. Kun i det øjeblik vi er fuldstændigt afklarede med os selv og trygge og tilfredse uden en mand, bør vi vel være sammen med en mand. I det øjeblik må det være den der "ægte kærlighed"?
Børnesex
I børnehaven var der et lille legehus til venstre på den store plæne. Derinde viste vi hinanden hurtige glimt af vores kønsdele, men det var koldt, så det gik hurtigt over i dynejakker, snotnæser og mini-BMX'er. Men når vi som kom ind til saftevand og kiks og måtte lege i puderummet var vi 3 piger og 3 drenge - alle outsidere/nørder - der altid styrede mod det store puderum, hvor vi skiftedes til at stå med ryggen mod muren og lade bukserne falde og hive op i trøjen. Vi rørte ikke hinanden. Vi dominerede bare hinanden og kiggede forundret på al den bare hud, det andet køn kunne fremvise. Jeg mindes også engang, hvor en dreng og en pige var inde i det lille puderum og gemte sig under puderne i mørket. Vi andre gik ikke derind. Hverken pædagoger eller børn. Vi hørte bare drenge- og pigefnisen derinde fra.
Uden for børnehaven legede jeg også med andre børn. Vi legede læge på opvarmede toiletgulve. Vi legede gættelege og lege, hvor straffen var at tage bukserne af i en rum tid. Vi legede frisør, hvor man af en eller anden grund skulle betale ved at tage tøjet af og lade sig binde fast til en stol (min stedfar opdagede netop denne leg engang). Vi legede strippere til Disney- og Melodi Grand Prix-musik og killede hinanden.
Omkring 5. til 7. klasse mødtes to piger (mig og veninde) med en drengegruppe fra vores årgang. Vi slukkede lyset og drengene rørte ved vores bryster under blusen. Vi rørte en sjælden gang ved deres numser. Vi småsnkkede, sammenlignede kroppe og kyssede nogle få gange - med tungen! Min veninde gik vist videre, men der var en anden "stemning" omkring min person, så ingen vovede sig videre med mig. De havde nu nok fået lov, men jeg havde ikke behov på det tidspunkt. Der kom flere piger med. Primært fra yngre årgange. Og gruppen blev langsomt skiftet ud og overgik til nye generationer. Forstadshyggen fortsatte selvom vi fortsatte til one-on-one petting med henblik på at forberede os på den dag, vi skulle dyrke sex.
Min seksualitet blev dengang vækket af dominans, exhibisionisme og subtil ydmygelse. Det gør den også i dag, for vores seksualitet er en del af vores identitet, hvad end den afspejler eller modstrider hverdagens image.
Lille blogændring
"Depression er det samme som at være ked af det"
Advarsel!
Hvis du læser min blog for at læse om aktuelle sexkapader, så må du vende tilbage senere. For tiden er bloggen mest præget af navlepilleri, forudrettede følelser og tanker om samfundets konstruktion og konstruktioner. Det er melankolsk efterår i mit sind, og mastubation er et afslapningsredskab, sex et spørgsmål om kærtegn og dating en hyggelig adspredelse, hvis det forekommer.
tirsdag den 16. oktober 2007
Hvor går energien hen?
Og reklamefolkene bag tv-reklamerne har luret mig, for de sender kun spots med ginseng energi-tygegummi, chokoladebar-energi og power-drikke. Jeg er deres målgruppe. Efteråret er for alvor kommet og det er mørkt og vådt og energidræbende, og pludselig savner målgruppen den energi, den ikke fik af en sommersol. Måske man skulle købe sådan en lampe der - sådan en mod modløshed?
Hvor kommer energi fra? Umiddelbart er det jo noget med:
mad, lys, motion, søvn ind ->
energi
-> arbejde, kropslige funktioner, koncentration ud
Hvordan kan det så være så svært?
mandag den 15. oktober 2007
Afstemning om porno
81% af mændene svarede "ja"
72% af kvinderne svarede "ja"
9% af mændene svarede "nej"
18% af kvinderne svarede "nej"
9% af både mænd og kvinder svarede "kun med kæresten" (mon de ser det med hinanden? :-D)
I alt svarede 110 mennesker på 10 dage og tak for det.
Jeg skal være den første til at afsløre mine fordomme og åbent erkende, at jeg havde forventet en større forskel mellem mænd og kvinder i kategorien "ja". Men som aida påpegede i en kommetar er mine læsere måske ikke ligefrem repræsentative i forhold til den gængse dansker.
Den netop søsatte afstemning er endnu mere fjollet. Giv mig en stemme alligevel - vi har jo kun det skæg vi selv laver (som klichéen går).
Genbrug: Om nørder og promiskuøse kvinder
"Jeg identificere mig sjovt nok med Frække Rikke (daaah!), men også med nørden, der forbinder intellekt og følelser - Intet sidder fast, hvis det ikke er forbundet i begge ender.
Det eneste jeg ikke bryder mig om er:
"Og promiskuøse kvinder har ofte svært ved at holde af mænd, de har haft sex med, forekommer det mig. I stedet bliver de rå over for dem".
Jeg har overvejet, om det er fordi, du rammer plet med den sætning, jeg ikke kan lide den, men det var det ikke. For mit vedkommende passer det ikke, at jeg bliver kold og rå i forhold til de mænd jeg - og lad os sige det, som det er: - knepper. Faktisk holder jeg oftest af dem. Jeg følger med i deres liv, hvis jeg får lov, og interesserer mig for, om de har det godt for tiden.
Men udad til ser det anderledes ud.
Jeg føler mig sat i bås med en kvinde-stereotyp, der klamrer sig til manden, hvis jeg udviser for megen sympati udad til - af to grunde:
1. Manden har ofte haft et bolleforhold med en (/flere) kvinde(r), der en dag brød sammen og tilstod, hun ville have mere end et fysisk forhold - og måske, at det er det, hun har ledt efter hele tiden. Manden bliver ked af det, og vil ikke såre fremtidige sengekammerater og er derfor hyperopmærksom på, at kvinden ikke falder for ham. Han vil bare gerne bolle, men har oplevet at mange kvinder siger, det samme, men mener noget andet.
2. Venner og veninder forventer, at man falder for sin sengekammerat. De forventer, at man har følelser med i sex og har svært ved at udelukke dem. Hvis man så begynder at bruge for mange sympatiske vendinger eller tale for ofte om bollevennen hedder det sig, at man er ved at blive forelsket. Det er jo naturens gang for de fleste. Men ikke for alle.
Nej, der hvor du kan have ret i, at jeg er kold, er der hvor jeg møder en potentiel sengekammerat, er tiltrukket fysisk af ham OG af hans hjerne. Så går jeg. Ingen fysisk kontakt. Hvis han har meldt ud, at det kun er sex og jeg mener, det kunne være mere, så lader jeg være. Der er jeg kold, kalkulerende og kynisk - til egen ulempe sikkert :-D
Når alt det er sagt skal det siges, at jeg drømmer om at blive gift med en passioneret nørd med sociale kompetencer, og de findes heldigvis hist og pist, men er frygteligt bevidste om deres eget værd, som jeg selv er. :-D"
onsdag den 10. oktober 2007
Mere om mig og min ynkelighed
Jeg har netop brugt laaang tid på at pakke en kuffert. Jeg kunne simpelthen ikke komme i tanke om, hvad man putter i sådan en. Jeg kom frem til at trusser og tandbørste var et godt udgangspunkt og så hældte jeg noget mere i. Måske er det lykkedes mig at pakke den forlængede-weekend-taske med de ting, der skal til - måske ikke. Jeg ved det ikke. Jeg er også ligeglad.
Nu ligger jeg trygt i mørket med computeren i skødet og sex and the city kørende i baggrunden. Det er rart. Det er trygt. Det er fjernt.
Jeg har brugt dagen på at tale med min fagforening, min læge og en, der er kyndig udi mine fremtidsplaners muligheder og begrænsninger. Det foregik i arbejdstiden med kollegers samtykke (dejlige kolleger!). Bagefter drak jeg kaffe med venner, men kunne ikke holde fokus på dem. Jeg var træt.
Jeg har forsøgt at læse, men det kunne jeg ikke. Øjnene skøjtede afsted over siderne.
I morgen skal jeg til tidlig forelæsning, på arbejde igen og afsted mod veninden og forældrene. Jeg glæder mig til at sidde mange timer i et tog, og jeg har intet fagligt/jobmæssigt pakket i kufferten. Det bliver godt. Jeg elsker at blive transporteret. Man kan jo ikke andet end at sidde der.
Jeg har givet mig selv lektier for: inden onsdag i næste uge skal jeg have skrevet en afgrænset liste ovet ting jeg har lyst til. Det lyder måske let, men det er det ikke i min egen lille kluddermutter-verden. Den skal give mig fokus og være nedskrevet, så jeg kan huske mig selv på mit fokus.
Nå, men jeg skal ikke til at udvikle mig til en selvterapeutisk blogger. Så jeg gider ikke skrive mere navlepillende ævl om min psykiske tilstand. I ord bliver følelser altid en kliche; en kategori. "Stress", "udbrændt", "træt" - når ordene bliver brugt i flæng mister de betydning. Og siger jeg derimod, at jeg er frustreret, energiløs, har diffuse tanker, mangler koncentration og fokus og er melnakolsk for tiden, så virker det pludseligt meget mere dramatisk, selviscenesættende, egotrippende og skræmmende, ik?!
(Det sidste billede passer ikke ind, men det er fra JBS' reklamer, som er så omdiskuterede for tiden (se fx Tomas Friis). Jeg synes, de er sjove og knaldfrække, omend de kvinder godt kunne bruge lidt sul på kroppen i min optik - bare et enkelt lår, der var værd at bide i, kunne være flot.)
Dramatiske timer på en almindelig tirsdag
Vagten gik hurtigt og hektisk. Der var meget at tage stiling til, drøfte og informere om. Sådan er det. Så holdt kollegerne og jeg møde og drøftede det kommende års tiltag og begrænsninger, og vi snakkede om, hvordan vi hver især havde det (et aspekt man bliver drøfte professionelt når man arbejder med mennesker til dagligt). Herunder fortalte jeg mine kolleger, at jeg efter nytår forventede at besætte et job mere udover de to jeg har i forvejen og det fuldtidsstudium jeg skulle forestille at gå på. Min ene kollega så bekymret på mig og sagde "Jamen, så mister vi dig sikkert...". Og til det svarede jeg så med de - for mig spontane, men afklarende - ord: "Nej, for det her job er det eneste jeg har lyst til". Og der gik den meget simple, primitive sandhed så op for mig: Jeg kan lide ét job og så det at have fokus på mit studium (som jeg knap har haft mulighed for at deltage på dette semester). De to øvrige jobs har jeg, fordi det kan forbedre mine chancer for den fremtid jeg vil have. Det rigtigt sjove er så, at de ikke engang er need to have, men nice to have ift. mit konkrete mål for fremtiden. Jeg gik fra mødet, og troede jeg var afklaret.
Vel hjemme var jeg ikke sulten, selvom jeg ikke rigtigt havde spist i løbet af dagen. Jeg var fuld af en mærkelig energi og besluttede mig for at gå en tur. Efter at have gået rundt på Nørrebro 45 min. gik jeg så hjem og satte mig i det tidlige aftenmørke. Det begyndte at snurre i mine fingre, jeg havde svært ved at få vejret, jeg følte mig svævende og tung. Jeg lagde mig på gulvet og prøvede at få vejret. Lokalet drejede rundt, og jeg følte den der følelse jeg har, når jeg en sjældent gang er fuld: "Må jeg godt blive ædru nu? - lige nu!". Jeg havde telefonen i hånden men kunne ikke holde en andens stemme ud, så jeg ringede ikke til nogen. Jeg ved ikke hvor længe jeg lå der, men jeg kom til mig selv, da jeg kommet op i sengen og fik ringet til den bedste veninde. Hun fik talt mit åndedræt på plads. En anden veninde tog en taxa og fik mig ned på jorden igen.
Det var et angstanfald, hvis min læser skulle være i tvivl. Det var provokeret af for mange muligheder og ingen retningslinier. Jeg ved ikke, hvad jeg skal; jeg ved ikke, hvad jeg ikke skal; jeg ved ikke, hvad konsekvensen af mine valg er - og der er ingen, der kan give mig svarene.
mandag den 8. oktober 2007
Min hverdag - lidt arbejde, lidt sex
Jeg har pt. 3 netværk, der hiver i mig for at få mig og min fremtid til at trække i deres retning; 3 fremtidige jobmuligheder, der så småt kan påbegyndes nu. Jeg burde være ekstatisk over at der er så mange, der ser mig som en god potentiel BIIIP, men i stedet er jeg bare træt, og når jeg taler med det ene hold, føler jeg, at jeg holder det andet for nar. Men fremtiden begynder først om 2 år, når jeg er færdig med min kandidat, og 2 år er lang tid i min verden. Der er meget jeg vil nå inden, og jeg kan nå at ændre holdninger og interesser mange gange (det ville ligne mig!). Så jeg kan ikke afgøre min fremtid i dag. Jeg rækker dem alle en lillefinger, men ingen af dem får hele armen før om i hvert fald ét år! Basta! Det svære er så at holde gryderne i kog samtidig med at jeg har is i maven og holder fast i armen. Og det er svære end det lyder.
Til gengæld fik jeg sex i lørdags, hvilket faktisk inkluderede mad, dvd og overnatning - en sjældenhed i en singlekvindes liv. Det var rigtig hyggelig. Jeg blev taget imod af en mand, der var bagefter og derfor ikke havde nået at få tøj på sin lækre, velskabte, maskuline krop. Tømren og jeg tulrede rundt i mørket efter dvd, slik, sodavand og junk food og ævlede om ingenting. Så spiste vi og så et eller andet underholdningsprogram, nussede og kyssede lidt. Og så gik vi ind til tvet i soveværelset, satte en rigig god lørdagsfilm på og så forsvandt tømrens hoved ned mellem mine ben i en halv time. Aaaaaaah! Jeg var ellevild, for det var dagen før jeg fik maler i opgangen, så der var åbnet for alle de lystige sluser. Tømren tænder tydeligvis på stillingen, så han fik lov at blive ved og blive ved og blive ved indtil jeg bare må mærke ham i munden og oppe i mig. Den dejlige mand og hans g-punktspik tog mig som sædvanligt i duracelltempo med få intime, langsommere perioder, hvor jeg blev kysset og aet over håret (igen en sjældenhed i sexdating!). Mine udtalte lyster, safter og støn gjorde, at den søde mand ikke kunne så lang tid som han sædvanligvis kan, men det er okay, for da vi var færdige, var min krop blevet gennemforkælet i en hel time, og så kan jeg jo ikke tillade mig at klage.
Vi spolede filmen tilbage og så den, før jeg lagde hovedet under dynen og vækkede hans ven til dåd, så jeg kunne blive forkælet en sidste hurtig gang inden søvnens komme.
Det var virkelig en hyggelig aften. Tak til tømren.
fredag den 5. oktober 2007
Sprog, prostitution og virkeligheden
Jeg synes, det et utroligt sympatisk, at vi er et samfund, der ikke vil finde os I, at nogle borgere bliver udsat for tvang og vold, men når vi tager enkelttilfælde og gør til det generelle, skaber vi flere ofre, end der reelt er. Hvis vi er 999 ud af 1000, der mener at farven blå er blå - så er den blå. Vi stempler med ordet blå og nikker alle genkende til det. Vi skaber sandheden gennem ord og samtaler. Vi skaber en fælles konsensus. Når 999 ud af 1000 ser programmer som Task Force (se indlæg nedenfor), og tror på det, de ser - fx at prostitution i Danmark oftes er lig slavehandel - så bliver der igen skabt en solid fælles konsensus, og en virkelighed flertallet tror fuldt og fast på.
Og hvad så?
I denne konsensus lukker vi noget ude, idet vi lukker noget andet ind. Det vi lukker ude i slavehandels-konsensusen er de kvinder, der er sexarbejdere, men ikke arbejder under tvang. Disse bliver kun anerkendt i det omfang, at de ses under den ene kategori vi har: slavehandels-prostitution - for det er den eneste form, der findes i den virkelighed, vi har skabt.
Det der er særligt problematisk er, at vi skaber ofre, som reelt ikke er ofre.
Besluttede jeg mig i morgen for at blive prostitueret (hvilket godt kunne ske, den dag jeg ikke drømte om at vinde frem som forsker, minister eller andre personer, der figurerer i medierne og dermed er interessant at finde "smuds" om) ville jeg ikke fortælle det til en sjæl af samme grund, som jeg ikke fortæller selv de bedste venner noget i de perioder, hvor jeg går i seng med
allerflest mænd aller oftest: Jeg ville begynde at se mig selv som et offer, fordi, der ikke var andre sandheder - andre identiteter - jeg kunne påtage mig i rollen som prostitueret. Det sidder så dybt i mange, at alle prostituere er udsat for sexovergreb, under tvang, har det psykisk dårligt og mangler penge.
Jeg ville være prostitueret, fordi jeg virkelig godt kan lide sex; lide at møde mennesker og se deres sårbare sider, og får tilfredsstillelse ud af at tilfredsstille mine sexpartnere. Det ville for mig være sexdating med en pengebonus. Men det er der ikke plads til ude i virkeligheden. Min mor ville overveje hvad, hun dog havde gjort galt. Mine veninder ville amatøranalysere mig og komme frem til, at jeg savnede opmærksomhed/nærhed/en kæreste. Og bekendte ville forvente, at jeg var blevet udsat for noget, der havde givet mig en brist. Og alle ville med garanti sige "Jamen, hun er ellers sådan en sød og intelligent kvinde - jeg kan simpelthen ikke forstå det...", for det ligger implicit i folkets logik, at den dyriske side i os alle - seksualiteten mv. - ligger langt væk fra intelligensen. Og går man op i den ene, har man ikke det andet.
Et lille eksempel, der understøtter min påstand: Min intelligente pæn-pige-veninde fik en dag - uheldigvis - nys om, at jeg var på sexdating. Efter at have tænkt lidt sagde hun: "Okay, det er faktisk lidt fedt, når det er en, der er så intelligent som dig. Havde du været kassedame eller sådan noget, havde jeg syntes, det var sådan lidt ulækkert". Jeg tror det er en typisk holdning, mens de fleste måske ikke er bevidste om det.
Jo flere vi er om at synes det, jo oftere det bliver debateret og jo mere vi synes det, jo mere udgør det vores virkelighed. Derfor er det vigtigt vi baserer vores udsagn, vores ord, vores samtaler og vore sprog på solid, nuanceret, undersøgt repræsentation af virkeligheden, så vi bruger sproget til at gengive - i stedet for at kreere - virkeligheden.
tirsdag den 2. oktober 2007
Ny afstemning
1)
41% svarede, at man skulle sige "Skrid pomfrit - jeg er ikke interesseret"
2)
23% mente man skulle lade være med at sige noget som helst, og bare lade det hele gå i stå af sig selv
3)
23% svarede, at de ville komme med klicheen "Det er ikke dig, det er mig" og
4)
11% sagde, at de ville sige "Vi ses" og så blive ved med at udsætte til den anden fattede et hint
Som tidligere beskrevet hører jeg selv til anden gruppe irl. Min anden prioritet ville nok være
3).
MEN NU TIL EN NY AFSTEMNING!
Lad os kigge lidt på hvem, der ser porno. Giv mig din stemme.
mandag den 1. oktober 2007
Definitionen på udtrykket "sur røv"
Denne gang er det faktisk lykkedes mig at udsætte en meget vigtig opgave i mere end et halvt år, fordi andre blot har haft en forventning om, at den snart blev løst, men ikke har krævet at den var løst på en bestemt dato. Og selvledelse er tydeligvis ikke noget jeg gør i.
Jeg havde endelig fået hul på opgaven. Jeg havde startet med at lave den værste del, for virkelig at føle, at jeg var igang. Det tog mig 3 måneder at komme igennem den værste del; ikke tre måneders tid men nærmere 3 måneders dårlig samvittighed og lidt tid. Endelig blev jeg færdig med den del, og kunne gå i gang med den mindre svære, for endda at nå det decideret lette.
I aften blev jeg endelig færdig med det hele - ikke til et 13tal, men til en 9'er, og det også godt nok engang imellem. Så skulle jeg smække delene sammen. Den første og sværeste var væk. Pist væk. Så væk, så man skulle tro, den aldrig havde været på min computer. Den efterlod sig kun et lille clue, og det var: den er blevet smidt aktivt i computerens papirkurv, som er blevet tømt af computerens ejermand (aka Rikke!).
Det er sgu da sur røv!
søndag den 30. september 2007
En hverdagsbegivenhed?
1) At ryste numsen, hvilket jeg er bomben til
2) At flirte
Jeg er til hiphop, r 'n b, soul osv., men for gammel til de steder, hvor de spiller den type musik, og de fleste af mine venner er ikke til den type musik og ikke til numserysten. Og flirt får jeg en del af i min hverdag, så in sum: Jeg har sjældent behov for at stå i et overfyldt rum og råbe med andre mennesker over spiritus.
I går var jeg til middag med to veninder. Jeg følte, jeg ikke havde været vågen i 2 døgn pga. det mørke, tunge, nattelignende vejr, men efter champagne, sushi og rødvin og tøseævl om studier, politik, mænd og sex (masser af eksplicit sexsnak!) vågnede jeg alligevel op til dåd. Det var en rigtig hyggelig aften, men det var planen at tage ned på en trendy nørrebrobar, hvor der er kø, hvis man kommer efter 23tiden, så afsted måtte vi. Jeg havde glemt hvor meget spiritus de smider i deres drinks dernede, og efter en hurtigt indtaget drink var jeg dinglende beruset, da jeg sjældent er fuld og slet ikke kan tåle blandingsmisbrug ;-)
I dag har jeg så tømmermænd og husker kun brudstykker af aftenen: Vi tre veninder lavede en quick poll blandt alle de mænd, vi kom i nærheden af. Spørgsmålet var: "Ser du porno, selvom du har kæreste på?"Jeg kan afsløre at 100% af barens mænd svarede "ja"! Det gjorde naturligvis, at jeg kom i kontakt med vældigt mange mænd, søde mænd: Der var ham med et billede af niecen på mobilen, dørmanden med undulatsønnen på mobilen, den engelsktalende arabiske mand, der fortalte om hans religiøse ven, der hverken onanerede eller så porno (why ?why? why?). Og så var der de to - den stille og den ævlende og en helt masse flere - bekendte, ukendte og flings. Den ævlende tilbød mig en trekant med ham og den stille. Mens flere af mine veninder måske ville have tænkt: "Hvis jeg var lidt fuldere, kunne jeg måske finde på det", tænkte jeg "Hvis bare jeg var mere ædru, så var det da et udemærket tilbud!".
Og bom, så kunne jeg ikke mere. jeg skulle hjem, og det skulle være med taxa. To fingre i halsen, masser af vand og en lille smule søvn.
Betjenten presser vældigt på for at komme forbi i aften, men jeg kan ikke have noget i munden endnu, så jeg har ikke givet ham et svar endnu. Jeg har dog sagt, at hvis han bliver inviteret blivet det af et passivt hunkønsvæsen med tømmermænd. Han var med på den, så måske jeg skulle gribe chancen for at nyde den feminine (tantrisk terminologi!), passive seksuelle identitet!
lørdag den 29. september 2007
Tagged!
1. Jeg spiser piller hver aften. 2 stk. I andre ville nok kalde dem lykkepiller, men det er så misvisende et ord. Grunden til jeg spiser dem er, at jeg er ikke skabt med en almindelig serotoninproduktion i hjernen. Jeg er ikke sindslidende, men heller ikke normal nok til at være normal.
2. Det er mig, der er storesøsteren. Jeg er altid klar med gode råd og vejledning og refleksive spørgsmål til mine veninder, men kan ikke lide, når de udsætter mig for det samme, for jeg har ikke behov for at andre har en holdning til mit liv og min livsstil.
3. Jeg har et commitment issue: Jeg kan ikke fokusere på en opgave ad gangen. Jeg tænker altid på alle de ting jeg kunne lave i stedet. Ofte resultere det i at jeg ikke lave en bønne ;-)
4. Jeg er engang blevet overfaldet.
5. Jeg er bedst til small talk med mennesker, der er omkring 50. Sådan er jeg opdraget.
6. Jeg har fra naturens hånd hår på storetåen, skæve hofter, grimme tæer, svage øjne og rødprikket hud på numsen, og overarmene og så er jeg 1/4 et eller andet fremmed, som ingen ved fordi min biofar er adopteret.
7. Jeg kan ikke lide at fortælle folk sandheder om mig selv. Det virker også så selvoptaget. Jeg får ondt i maven og kvalme af at være sårbar.
.