torsdag den 25. oktober 2007

Barnlig fascination

Jeg skifter ofte frem og tilbage i min garderobe mellem ting, jeg bruger som nattøj. Min vinterfavorit er at hoppe i en slidt, slidt lysserød natkjole, jeg har haft siden jeg var 3 år, og nej, jeg overdirver ikke. Det er mere en top nu - en top til mine pyjamasbukser. Toppen har små engleærmer, halsen er revet itu, så mit hoved kan komme igennem, og den er så slidt, at den er gennemsigtig. Jeg føler mig meget blottet og sexet i det finurlige kostume. Min krop er jo synlig, men sløret.

Jeg kan huske, da jeg var i min spæde pubertet og brysterne og pubeshårene spirede. Jeg stod en aften efter de gamle var faldet i søvn og betragtede min krop i lang tid i spejlet. Jeg smed mit nattøj styk for styk og stod bare og kiggede og lod min hånd glider over min krop. Det var en let uvirkelig følelse.



Det er ikke en uvirkelig følelse mere. Jeg kender min krop, men nyder stadig dens forandringer. Jeg smilede ved mig selv forleden, da jeg opdagede mit første case af appelsinhud på siden af lårene. Det var da smukt. Det stirrede bare tilbage på mig og sagde: "Tja, du er blevet ældre gamle jas. Vi har jo oplevet lidt af hvert sammen os to - hovedet og kroppen - og det skal da markeres".

Min krop er et mærkværdigt kunstværk. Den ligner ingen anden af de milliarder af kroppe, der findes. Alles kroppe er unik, det ved jeg, men jeg synes nu min er noget helt særligt. Jeg kigger på den med kærlige øjne: På de skæve hofter, der giver et pudsigt knæk i den ene side af taljen, på de mindste tæer og foden, der i al for ung en alder skulle i højhælede snørrestøvler, på de lysserøde knæ og den lysserøde hud på lårene, på det mærke, der markere, at herunder begynder missen (og som jeg havde svoret, jeg aldrig ville have), på de to små ryker ved armhulerne og på den runde mave, der vidner om gode stunder med chokolade og rødvin.



Jeg vender og drejer mig i spejlet, og ser jeg noget jeg ikke kan lide, så stilller jeg mig i en vinkel og et lys, hvor der fremstår flaterende. Jeg nyder de mange, mange måder min krop kan se ud på, og de signaler jeg kan sende med min positur. Min numse kan virke flad og bred, men i sidelæns position er den pludselig fræk, fyldig og rund. Mine bryster kan se dinglende ud, men retter jeg mig ordentligt op kigger brystvorterne mod mig som pirkende, nysgerrige øjne. Og lårene kan se lidt for fyldige ud, men ser jeg ordentligt efter, er de med til at give mig talje. Naturen er et vidunder.

Skal sandheden frem kan jeg, ligesom den pubetetsdag, jeg rørte mig selv foran spejlet, blive tændt af at have et forhold til min krop. Den minder mig om, at jer er mere end hoved og tanker. Jeg er en maskine og et dyr.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

mmmmm .... sexet! :D

Frække Rikke sagde ...

Hæhæhæ, jo tak!