Jeg har nogle vidunderlige venner. Vores gruppe på 5 blev skabt for lidt over 3 år siden, og den bliver stærkere og mere og mere tryg for hver måned der går. Vi er 2 gutter og 3 kvinder, og det er et vidunderligt match - Ikke én i gruppen ligner den anden i livsstil, overbevisninger og baggrund. Og det er fantastisk. Ingen af os kan komme i tanke om hvordan vi blev støbt sammen.
Men - for at blive lidt højtflyvende! - så minder disse venner mig om hvad jeg gerne vil med mit liv. Jeg vil være glad og drikke rødvin over god mad, jeg har kokkereret til mine nærmeste. Alt det andet må være noget jeg gør sekundært, så jeg har tid, penge og overskud til at nyde disse stunder med mine venner. Det er da egentligt ganske beskedet, er det ikke?!
(Mon jeg kan holde mig selv fast på det?!)
3 kommentarer:
Lyder meget som den erkendelse, jeg selv kom frem til for et halvt års tid siden.. Derfor min interesse i PhD (og mit fravalg af karriere ude i den virkelige verden, lige nu i hvert fald)..
@Lenore
Jeg er efterhånden meget interesseret i hvor du læser og hvad du vil skrive phD i. På min uddannelsesinstitution er det hårdere at blive phD og evt. forsker end det er at vælge det private - og tilmed dårligere lønnet. Tak Anders Fogh! :-(
Ej, bitterhed til side. Jeg er vildt nysgerrig. Du kan evt. skrive til min mail - tell me yours, I'll you mine ;-)
Det er da også svært at få en PhD stilling. Generelt. Men lige nu er kvikke hoveder jo eftertragtede alle steder, også på universiteterne. Men når først man er ansat, har man altså en større frihed som PhD studerende end man har som lønslave i det private. ;)
Send en kommentar