Jeg har netop brugt laaang tid på at pakke en kuffert. Jeg kunne simpelthen ikke komme i tanke om, hvad man putter i sådan en. Jeg kom frem til at trusser og tandbørste var et godt udgangspunkt og så hældte jeg noget mere i. Måske er det lykkedes mig at pakke den forlængede-weekend-taske med de ting, der skal til - måske ikke. Jeg ved det ikke. Jeg er også ligeglad.
Nu ligger jeg trygt i mørket med computeren i skødet og sex and the city kørende i baggrunden. Det er rart. Det er trygt. Det er fjernt.
Jeg har brugt dagen på at tale med min fagforening, min læge og en, der er kyndig udi mine fremtidsplaners muligheder og begrænsninger. Det foregik i arbejdstiden med kollegers samtykke (dejlige kolleger!). Bagefter drak jeg kaffe med venner, men kunne ikke holde fokus på dem. Jeg var træt.
Jeg har forsøgt at læse, men det kunne jeg ikke. Øjnene skøjtede afsted over siderne.
I morgen skal jeg til tidlig forelæsning, på arbejde igen og afsted mod veninden og forældrene. Jeg glæder mig til at sidde mange timer i et tog, og jeg har intet fagligt/jobmæssigt pakket i kufferten. Det bliver godt. Jeg elsker at blive transporteret. Man kan jo ikke andet end at sidde der.
Jeg har givet mig selv lektier for: inden onsdag i næste uge skal jeg have skrevet en afgrænset liste ovet ting jeg har lyst til. Det lyder måske let, men det er det ikke i min egen lille kluddermutter-verden. Den skal give mig fokus og være nedskrevet, så jeg kan huske mig selv på mit fokus.
Nå, men jeg skal ikke til at udvikle mig til en selvterapeutisk blogger. Så jeg gider ikke skrive mere navlepillende ævl om min psykiske tilstand. I ord bliver følelser altid en kliche; en kategori. "Stress", "udbrændt", "træt" - når ordene bliver brugt i flæng mister de betydning. Og siger jeg derimod, at jeg er frustreret, energiløs, har diffuse tanker, mangler koncentration og fokus og er melnakolsk for tiden, så virker det pludseligt meget mere dramatisk, selviscenesættende, egotrippende og skræmmende, ik?!
(Det sidste billede passer ikke ind, men det er fra JBS' reklamer, som er så omdiskuterede for tiden (se fx Tomas Friis). Jeg synes, de er sjove og knaldfrække, omend de kvinder godt kunne bruge lidt sul på kroppen i min optik - bare et enkelt lår, der var værd at bide i, kunne være flot.)
5 kommentarer:
Jeg ved ikke om jeg synes ynkelighed er det rigtige ord. Alt er jo iscenesat på en blog (sådan som jeg ser det), så du kan lige så godt give den gas :-)
Nå men jeg ville egentlig bare lige sige at din blog er interessant (og modig!). Den giver en geek som mig et blik ind i en verden han ikke anede eksisterede. Jeg indser først nu hvor langt tilbage i bussen jeg egentlig er. Vi taler nærmest at jeg slås med pensionisterne om bagagepladserne her. Men ok cool - det er jo godt at vide. Thumbs up til det.
@Square
Tak for din kommentar. Hvordan er du bagud?
Altid godt at høre fra en geek ;-)
I forhold til at date og i særdeleshed i forhold til "casual sex" om du vil. Jeg syntes scoringer og one-night-stands var dybt åndssvage og primitive, da jeg var yngre, men nu begynder jeg at få fornemmelsen af at jeg måske snød mig selv for en overgangsrite der kunne have lært mig noget, som et længerevarende forhold ikke kunne. Så nu forsøger jeg - som en anden teenager - at lure hvordan det fungerer, det der med at score. Det er sq meget sjovt :-)
Kender i øvrigt godt det med for mange muligheder og for få valg. Jeg har selv en håndfuld ting jeg laver, der alle i sig selv kunne være en fuldtidsbeskæftigelse, men jeg har simpelthen opgivet at vælge mellem dem, så nu kører jeg dem alle sideløbende. Dog i prioriteret rækkefølge, således at højeste prioritet altid vinder over en lavere. Hvis man har lagt sådan en plan, så bliver man ikke så stresset, for så ved man altid hvad der skal skæres væk, hvis tiden er knap.
@Square
Du siger bare til hvis du skal have lidt datingfif ;-) Så kan det være jeg stiller dig spørgmål om stress-fif til gengæld :-D
Men ja, jeg tror jeg skal skrive prioriteter ned og så holde mig selv fast på dem! Vedtaget!
Det er sq en deal. Jeg modtager gerne datingfif - jeg er totalt dilettant og har langt om længe set det i øjnene, så fra nu af kan det kun gå frem, tror jeg. Så øs bare ud af din erfaring! Den er kærkommen :-) Jeg er til gengæld en mester til at håndtere stress og problemknuse, så det lyder som en fin deal for begge parter :-)
Men åh jeg ved jo dårligt hvor jeg skal starte med mine spørgsmål altså :-D
Send en kommentar