Hvad skal en kvinde bruge en kæreste til?

Jeg har brugt min dag på ingenting overhovedet, fordi enegien har forladt mig. Og i løbet af dagen har jeg så savnet en kæreste. Med kæreste forstås her en mandsperson, der gider holde om mig, ae mig over håret og lave mad. Det betyder også, at der skulle være en person i mit liv, der ville have behov for at jeg pussede rundt om ham i ny og næ, og som jeg kunne overraske og lave mad til, når han kom sent hjem. Men alt det er jo vældigt egoistisk. At modtage og give kærlighed handler om bekræftelse, trøst, omsorg, tryghed og ens egen navle.


I film fremstår kærlighed og parforhold, som noget der opstår, fordi det bare ikke kan være anderledes. Men i virkeligheden kan vi jo godt leve uden hinanden. Især kvinder kan leve uden mænd. Vi kan tjene penge, dyrke sex, feste, få børn og have et godt liv uden mænd. Så mænd er en accessorie; tilbehør; krydderi på tilværelsen. Er det ikke ren egoisme?


Alligevel drømmer jeg da i ny og næ om at (turde!) fange mig en mand, som jeg kan leve mit liv med. En mand, som jeg kommunikerer godt med i og uden for sengen. En mand, der forstår mig uden at kunne se helt ind i mig og en mand, som er klogere/stærkere/dygtigere end mig, så jeg kan se op til ham, som den faderfigur han skal være. En mand, der kan håndtere mig.


Men se engang: den beskrivelse handlede i virkeligheden mere om mig end om ham; om mine behov. Og så længe vi ikke kan leve uden en anden, skal vi måske ikke have en anden. Kun i det øjeblik vi er fuldstændigt afklarede med os selv og trygge og tilfredse uden en mand, bør vi vel være sammen med en mand. I det øjeblik må det være den der "ægte kærlighed"?