mandag den 15. oktober 2007

Genbrug: Om nørder og promiskuøse kvinder

Dette indlæg er ren genbrug. Jeg har netop kommenteret et indlæg på Human Stains blog om nørder; Et emne både han og jeg er draget af af gode grunde. Nedenfor er min kommentar, der kan fungere som supplement til mit eget indlæg om nørder og forhåbentligt får min nørd/promiskuøse kvinder-interesserede læser til at besøge Human Stain og læse han gode og underholdende indlæg.


"Jeg identificere mig sjovt nok med Frække Rikke (daaah!), men også med nørden, der forbinder intellekt og følelser - Intet sidder fast, hvis det ikke er forbundet i begge ender.
Det eneste jeg ikke bryder mig om er:

"Og promiskuøse kvinder har ofte svært ved at holde af mænd, de har haft sex med, forekommer det mig. I stedet bliver de rå over for dem".

Jeg har overvejet, om det er fordi, du rammer plet med den sætning, jeg ikke kan lide den, men det var det ikke. For mit vedkommende passer det ikke, at jeg bliver kold og rå i forhold til de mænd jeg - og lad os sige det, som det er: - knepper. Faktisk holder jeg oftest af dem. Jeg følger med i deres liv, hvis jeg får lov, og interesserer mig for, om de har det godt for tiden.
Men udad til ser det anderledes ud.



Jeg føler mig sat i bås med en kvinde-stereotyp, der klamrer sig til manden, hvis jeg udviser for megen sympati udad til - af to grunde:
1. Manden har ofte haft et bolleforhold med en (/flere) kvinde(r), der en dag brød sammen og tilstod, hun ville have mere end et fysisk forhold - og måske, at det er det, hun har ledt efter hele tiden. Manden bliver ked af det, og vil ikke såre fremtidige sengekammerater og er derfor hyperopmærksom på, at kvinden ikke falder for ham. Han vil bare gerne bolle, men har oplevet at mange kvinder siger, det samme, men mener noget andet.
2. Venner og veninder forventer, at man falder for sin sengekammerat. De forventer, at man har følelser med i sex og har svært ved at udelukke dem. Hvis man så begynder at bruge for mange sympatiske vendinger eller tale for ofte om bollevennen hedder det sig, at man er ved at blive forelsket. Det er jo naturens gang for de fleste. Men ikke for alle.

Nej, der hvor du kan have ret i, at jeg er kold, er der hvor jeg møder en potentiel sengekammerat, er tiltrukket fysisk af ham OG af hans hjerne. Så går jeg. Ingen fysisk kontakt. Hvis han har meldt ud, at det kun er sex og jeg mener, det kunne være mere, så lader jeg være. Der er jeg kold, kalkulerende og kynisk - til egen ulempe sikkert :-D



Når alt det er sagt skal det siges, at jeg drømmer om at blive gift med en passioneret nørd med sociale kompetencer, og de findes heldigvis hist og pist, men er frygteligt bevidste om deres eget værd, som jeg selv er. :-D"

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg har også svaret på min egen blog... men det slog mig lige, at i min bog tæller det altså ikke som koldt og kynisk, hvis der ikke er nogen, der bliver bare lidt ked af det :) Og hvis ham, der klart markerer, at han kun vil sex, bliver ked af det på den måde, når du ikke vil, så bliver du vel ikke tiltrukket af hans hjerne... ?

Måske er det en pointe i det her, at man skulle hoppe i kassen med nogle af dem, man bevidst eller instinktivt ikke gør det med. Jeg mener, ham, du afviser, fordi du kunne falde for ham, skifter måske mening. Måske vil han gerne have dig alligevel, og så har du vundet noget stort. Og noget tilsvarende gælder for mig, jævnfør den sidste del af kommentaren på min blog.

Frække Rikke sagde ...

Tja, motiver kan vel godt være kolde og kyniske, selvom der ikke er nogen, der får øje på dem. Det er vist et filosofisk spørgsmål?!
Og ja, vi er helt enige om at man bør springe på nogen af dem, vi ikke umiddelbart tiltrækkes. Hvis jeg ikke troede på det havde jeg aldrig haft min første - og eneste "rigtige" - kæreste, der var nørd på højeste plan: en samler med dårlig tøjsmag og pudsige sociale islæt!

Anonym sagde ...

Ja, jeg var sgu også gået glip af noget væsentligt, hvis ikke der var en bestemt pige derude, som jeg var lidt frastødt af, som insisterede...

Anonym sagde ...

Var lige inde på THSs glimrende og meget ærlige blog også, så jeg skriver lige et svar til jer begge. Jeg har aldrig set mig som en "type", men altså - du har mig sq ret meget på kornet som nørd, THS. MEGAoverreflekteret og typen, der aldrig lige "kommer til" at gøre et eller andet. Alt er besluttet på baggrund af intellektuelle overvejelser (og det driver mig til vanvid nogle gange). Det der længe har kastet mig af sporet er en godt kommunikerende og udadvendt side jeg også har. I bund og grund mener jeg at man kan VÆLGE sin egen væremåde, selvom man måske har et nørdet udgangspunkt. Jeg tror på at alle sociale relationer er spil, der kan læres.

Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg stiller mig i forhold til "kun at ville sex", og hvilken opførsel der er mest rimelig, da det er et hmmmm underbeskrevet kapitel i min egen lille roman af et liv :-) Men ærlighed er jo altid en god ting, vil jeg sige, så skulle jeg komme med et indspark skulle det være det. Rene linier. Udover det har jeg ikke meget at tilføje - det er ret flippet at høre jer være så afslappede omkring hele denne casual sex ting! Men sjovt at høre den frimodige side af sagen også. Thumbs up til jer :-)

Frække Rikke sagde ...

@Square
Tak for kommentaren du! Ja, THS og jeg kan godt tage en battle i frigjorthed. Jeg ved ikke hvem, der ville vinde ;-)
Jeg tror jeg giver dig ret i, at sociale kompetencer kan tillæres, men det er sværere for nogen end for andre. Jeg har selv haft en masse besvær med at tilpasse mig socialt og finde ud af hvad man skal vise frem og gemme væk afhængigt af lejlighed.

Anonym sagde ...

Jeg tror også, man langt hen ad vejen kan vælge sin egen væremåde. Spørgsmålet er, i hvilket omfang man ønsker det. Dybest set tror jeg alle søger sin flok; der, hvor man føler sig hjemme. Jeg oplever, at jo mere pæn mand med ansvar, jeg bliver, jo mere søger jeg andre gang hen, hvor jeg kan blive "ladet op". Det gælder både på sex- og nørdefronten :)