Afstemning om sengepartnere

Aftemningen er slut. Desværre skete der et eller andet med blogger.com, så de første par dages stemmer blev slette. Men hvorom alting er, blev resultatet som følger:

Kvindernes top 3:
1. George Clooney (54%)
2. Mogens Lykketoft (27%)
3. Frank Sinatra (18%)

Mændenes ditto:
1. Marilyn Monroe (41%)
2. Paris Hilton (38%)
3. Anne Knudsen (19%)

De valgte mænd var vist ikke så repræsentative for forskellige (stereo)typer, som kvinderne var.

DEN NYE AFSTEMNING handler selvfølgelig om valget d. 13. november.

En overspringshandling: hvor mange har jeg dyrket sex med?

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

Hvordan vælger du?

Jeg har spekuleret en del over, hvordan folk vælger: Hvilket parti de stemmer på og hvorfor.
Jeg stemmer udfra nogle kerneområder, jeg synes er ekstremt vigtige:

• Uddannelsespolitik, viden & forskning (fx pædagogik, fokus og grundforskning)
• Sociale temaer, som jeg finder præserende at gøre noget ved, fordi de er vigtige for hverdagen, for statens indflydelse på den enkeltes livsstil og valg, og fordi det siger meget om de værdier, vi som samfund vælger at efterleve (fx prostitution)
• Menneskerettigheder & indvandrer- og integrationspolitik (fx asylpolitiken)
• Skatteprocenten (fx ned med skat på arbejde)
• Grundlag: liberalisme med social omtanke

...Og kan jeg ikke finde et parti, der har de samme holdninger som mig inden for mine hovedområder, så stemmer jeg blankt.


Ved sidste EU-afstemning var min taktik dog anderledes. Jeg besluttede mig for at se alle de politiske rundbordsdebatter, og så stemme på den politiker, der ikke svinede de andre, selv han/hun evt. selv blev svinet. Kun Poul Nyrup og Anders Samuelsen svinede ikke de øvrige i debatten, og jeg valgte så Samuelsen, fordi en internettest viste at jeg var mere enig med ham en Nyrup.

Du kan forøvrigt tage tests her:
Politiken
Altinget


Hvad kigger du efter, når du vælger parti?

Barnlig fascination

Jeg skifter ofte frem og tilbage i min garderobe mellem ting, jeg bruger som nattøj. Min vinterfavorit er at hoppe i en slidt, slidt lysserød natkjole, jeg har haft siden jeg var 3 år, og nej, jeg overdirver ikke. Det er mere en top nu - en top til mine pyjamasbukser. Toppen har små engleærmer, halsen er revet itu, så mit hoved kan komme igennem, og den er så slidt, at den er gennemsigtig. Jeg føler mig meget blottet og sexet i det finurlige kostume. Min krop er jo synlig, men sløret.

Jeg kan huske, da jeg var i min spæde pubertet og brysterne og pubeshårene spirede. Jeg stod en aften efter de gamle var faldet i søvn og betragtede min krop i lang tid i spejlet. Jeg smed mit nattøj styk for styk og stod bare og kiggede og lod min hånd glider over min krop. Det var en let uvirkelig følelse.



Det er ikke en uvirkelig følelse mere. Jeg kender min krop, men nyder stadig dens forandringer. Jeg smilede ved mig selv forleden, da jeg opdagede mit første case af appelsinhud på siden af lårene. Det var da smukt. Det stirrede bare tilbage på mig og sagde: "Tja, du er blevet ældre gamle jas. Vi har jo oplevet lidt af hvert sammen os to - hovedet og kroppen - og det skal da markeres".

Min krop er et mærkværdigt kunstværk. Den ligner ingen anden af de milliarder af kroppe, der findes. Alles kroppe er unik, det ved jeg, men jeg synes nu min er noget helt særligt. Jeg kigger på den med kærlige øjne: På de skæve hofter, der giver et pudsigt knæk i den ene side af taljen, på de mindste tæer og foden, der i al for ung en alder skulle i højhælede snørrestøvler, på de lysserøde knæ og den lysserøde hud på lårene, på det mærke, der markere, at herunder begynder missen (og som jeg havde svoret, jeg aldrig ville have), på de to små ryker ved armhulerne og på den runde mave, der vidner om gode stunder med chokolade og rødvin.



Jeg vender og drejer mig i spejlet, og ser jeg noget jeg ikke kan lide, så stilller jeg mig i en vinkel og et lys, hvor der fremstår flaterende. Jeg nyder de mange, mange måder min krop kan se ud på, og de signaler jeg kan sende med min positur. Min numse kan virke flad og bred, men i sidelæns position er den pludselig fræk, fyldig og rund. Mine bryster kan se dinglende ud, men retter jeg mig ordentligt op kigger brystvorterne mod mig som pirkende, nysgerrige øjne. Og lårene kan se lidt for fyldige ud, men ser jeg ordentligt efter, er de med til at give mig talje. Naturen er et vidunder.

Skal sandheden frem kan jeg, ligesom den pubetetsdag, jeg rørte mig selv foran spejlet, blive tændt af at have et forhold til min krop. Den minder mig om, at jer er mere end hoved og tanker. Jeg er en maskine og et dyr.

Valg 2007

Der er knap 2 uger til at bestemme sig for hvilket parti man vil stemme på ved valget, der netop er udskrevet.
Så lad mig se...

Enhedslisten: for lysserød. Jeg synes det er en smuk tanke, at vi alle skal smide vores penge og kræfter i én stor skål og så dele det hele lige over. Men realistisk er det ikke.


SF: for rød. Lidt bedre end Enhedslisten. Villy Gaaab er da en vældig sympatisk mand, men der er stadig ikke plads til de klog, de rige, prostitutionskunderne eller andre, der ikke passer ind i den danske socialismes grundtanker.

Radikal Venstre: Jeg vil bruge min mormors retorik - De er nogle værre slingrefiser!

Socialdemokraterne: Hvem er de? - come again?

Og så er der nogle kristne, og nogle centrum-mennesker. Hvad vil de?



Ny Alliance: Så vidt jeg ved, er ham hr Ditlev fortsat socialpolitisk ordfører og vil kriminalisere prostitutionskunder. Ellers et okay parti, må jeg tilstå

Konservative: Et okay parti, hvis de ikke hang ved venstres bryst og så er der det socialpolitiske igen...

Venstre: Unfair asylpolitik på trods af deres stunt i går. Har gjort uddannelse markedsbaseret. Har forringet gymasiet. Populistiske. Har forringet vores internationale image og brand.


Dansk Folkeparti: Bare for at lyde som en kliché, så synes jeg de er nogle gammeldags racister.

Hvor er det liberale, socialt bevidste parti, der formår at skabe et samfund, hvor der er plads til lav men OGSÅ TIL HØJ? Hvor er det parti, der ikke vil detailstyre og baserer sine beslutninger på fremtidssyn, ligeværd og plads til alle (også de intelligente og de rige!)?
Jeg kan ikke se det. Til højre er der ikke plads til decentralitet og frie valg. Til venstre er der ikke plads til de, der ikke vil gruppearbejde, gerne vil tjene penge og har en høj intelligens.


(Jeg har skrevet til NA, om de ikke vil være så søde at genoverveje deres prostitutionspolitik)

3 ting, der får mig til at smile

I dag har 3 ting fået mig til at smile:

1. Jeg fik skrevet brødteksten til min eksamensopgave til i morgen på to timer, og er snart færdig.

2. Joey i "Venner" på tv2

3.:

Kan du heller ikke sove?

...Så kan du spilde din tid på en nørd-test som mig. Jeg blev desværre ikke kvalificeret som nørd, men som Dorky Non-Nerd:


www.nerdtests.com

Genbrug: Pionerånd og kujoner

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

Følelsesblogging

Jeg har prøvet at kæmpe imod min trang til at skrive endnu et pylreindlæg, men jeg må efterhånden erkende, at jeg ligger og svæver et sted mellem let og moderat depression, så jeg er vist den blog, jeg ikke gider være for tiden - den navlebeskuende, følsomme og selvmedlidende. Jeg gider ikke kontakte lægen. Jeg prøver at lære mig selv at tegne, afspænding, meditation, selv-coaching i stedet for.
Jeg skriver ikke mine pylreindlæg i forventning om, at det tiltrækker læsere (og da slet ikke de sædvanlige læsere?!), men fordi det er rart for mig, mig, mig. Og ja, det er mit eneste tema lige nu: mig, mig, mig - Grimt, ik?

Jeg skal til fødselsdag lige om lidt, selvom jeg ikke kan overskue det.

Min dag startede med en sms med ordene: "Nej, jeg er ikke træt af buttede kvinder på Nørrebro, men jeg har mødt en , så jeg ser lige hvad der sker på den front. Håber det er okay". Det var svar på min besked til tømren: "Er du blevet træt af buttede nørrebro-kvinder eller blot gået i cølibat?". Og selvfølgelig er det okay, at han har mødt en. Men en afvisning er en afvisning, og når man er et pyller er det et lille stik i hjertet. Forøvrigt er det "at have mødt en" code for alt muligt andet i sexdating-verdenen. Det kan ligeså godt betyder: "Så er du prøvet af - nu vil jeg videre" eller "Ups, jeg er kommet til at lave tre nye sexdates i denne uge, så jeg må lige sætte en på hold", "Vi er ikke et match på lagnet i mine øjne" osv. osv. Jeg bruger også selv "the code" om at have mødt en, så jeg ved at der eventuelt kan ligge noget andet bag, og jeg accepterer, at der tales i koder og at forholdet sættes på pause/afbrydes. Men på en dårlig dag er en afvisning som sagt stadig en afvisning.


Så havde jeg ham min yammy underviser. Han ænsede mig ikke, og jeg havde ellers gjort en masse ud af mig selv. Okay, udstråligen mangler for tiden, og jeg virker hamrende arrogant, når jeg er trist, så jeg er ikke den mest tiltrækkende! Desuden kunne jeg heller ikke mærke sommerfuglene, for der er lidt tomt indvendigt for tiden.

Efter den forelæsning havde jeg endnu en. Jeg kunne på ingen måde fokusere. Jeg aner faktisk ikke hvad undervisningen gik ud på. Herefter en bibliotekstur efter reserverede bøger, jeg vist nok synes er spændende?! Og så hjem og læse til forelæsning i morgen. Jeg brugte 45 min. på halvanden side, blev ringet op af en af mine chefer, der ævlede løs, og smed det hele fra mig og gik en tur i en time. Det skulle hjælpe på gråt humør at gå en rask tur og kigge op mod solen. Det gjorde det bare ikke.

Handle uden at kunne finde ud af hvad jeg skulle købe (hvordan smager mon kylling med skumfiduser til? ;-) )

Og så fysiotræning. Det burde være en del af enhver behandling af modløshed og det der er værre!

Og nu, den der fødselsdag.

Artikel om prostitution

Information er blevet min nye total yndlingsavis. Den er så upoppet og aligevel så med på beatet (fx i form at muligheden for at kommentere på hjemmesidens artikeler og virkelig blogging), at man skulle tro det var løgn. Som en kollega med anden politisk overbevisning end min sagde en dag, efter jeg havde brokket mig over Berlingerens enorme pophop og pladderspalter: "Prøv Information - den kan man aldrig gå galt i byen med". Hun fik ret.

I dag bringer Information en artikel om den svenske antropolog og forfatter Petra Östergrens nye bog "Porr, horor och feminister", og der gik nikkedukke i mit hoved, da jeg læste den. Siden jeg ikke er en kommerciel blog, må jeg vist godt dele et par passager med min læser. Her er nogle få af hendes mange kloge ord:

"Grunden til, at sexarbejderne stigmatiseres og overhøres, er ifølge Östergren, at kvinders seksualitet er en hellig ko. God sex skal nemlig helst være monogam, heteroseksuel, rettes mod én mand, have diskrete former og foregå inden for hjemmets fire vægge. Dårlig sex har derimod de kvinder, som har for mange partnere og tager penge for seksuelle ydelser. Derudover er prostitution vold mod kvinder og skaber ulighed i samfundet".

Petra Östergren

"Samfundssynet på kvinders seksualitet er, at den er naturligt koblet til kærlighed og tosomhed, at kvinders seksualitet i grunden behøver og har bedst af at være rettet mod èn mand. Kvinder, der gør ting uden for den sociale ramme, bliver betragtet som ludere eller tøjter, billige og skadede på en eller anden måde. Mens mandens seksualitet kan være afkoblet fra kærlighed og promiskuøs, uden at han bliver skadet, for den er aggressiv i sin natur.
Og hvis vi tror, at mandens seksualitet i sin natur er aggressiv og ukontrollerbar, så bliver den logiske konsekvens af det, at kvindebevægelsen har som mål at besejre, undertvinge og hindre denne mandlige seksualitet i at udfolde sig. En strategi er at fjerne alle de ting, som kan stimulere denne mandlige seksualitet: pornografi og gadeprostitution. Det bliver en kulturel logik, at kvinder bliver formyndere af mænds seksualitet på privat og politisk plan."

"Middelklassens ærbare kvinder har et behov for at markere sig mod middelklassens mænd, men det sker på bekostning af kvinder, der allerede er underlegne. Her findes der virkelig mangel på kvindelig solidaritet. Men i stedet for solidaritet ser vi en kamp mellem kvinder. Historisk har middelklassens borgerligere kvinder altid protesteret mod prostitution. Det er en spænding, der eksisterer mellem forskellige kvinder i forskellige sociale lag. Men det er også en magtkamp inden i hver enkelt kvinde, der uafhængigt af , hvor veletableret og økonomisk selvstændig hun er, om hun er gift eller ej, kan risikere at få luderstigmaet. Det kan betyde social udstødelse. Det lærer pigerne allerede i skolegården. Det er en balance ikke at blive udstødt. Men luderstigmaet gør os blinde, som kvinder, feminister og intellektuelle. Vi mærker ikke at sexkøbsloven slår på nogen, der ligger ned. Derfor er det vigtigste, vi kan gøre i forhold til prostitution at fjerne stigmatiseringen. Majoritetssamfundet må blive mindre fordomsfuldt og give sexsælgerne plads i den offentlige debat. Derefter kan vi diskutere, hvad vi skal gøre for at hjælpe de sexsælgere, som har problemer. Men der er mange forskellige måder at gøre det på," siger Petra Östergren."

Læs selv artiklen i Information.

Om venner

Jeg har nogle vidunderlige venner. Vores gruppe på 5 blev skabt for lidt over 3 år siden, og den bliver stærkere og mere og mere tryg for hver måned der går. Vi er 2 gutter og 3 kvinder, og det er et vidunderligt match - Ikke én i gruppen ligner den anden i livsstil, overbevisninger og baggrund. Og det er fantastisk. Ingen af os kan komme i tanke om hvordan vi blev støbt sammen.


Men - for at blive lidt højtflyvende! - så minder disse venner mig om hvad jeg gerne vil med mit liv. Jeg vil være glad og drikke rødvin over god mad, jeg har kokkereret til mine nærmeste. Alt det andet må være noget jeg gør sekundært, så jeg har tid, penge og overskud til at nyde disse stunder med mine venner. Det er da egentligt ganske beskedet, er det ikke?!



(Mon jeg kan holde mig selv fast på det?!)

Store og små problemer

Jeg ryttede op i min undertøjs- og goodieskuffe. Ved siden af undertøjet fandt jeg:
1 stor gummidildo, jeg ikke har brugt i lang tid
1 plastikdildo (egentligt en vibrator)
Elskovsterninger
Diverse småting
3 (!) fuldstændigt ens små vibratorer


Kun én af de tre små vibratorer skulle være vibratorEN, men den sidste jeg købte kørte ad helvede til i forhold til den, jeg ville erstatte - og pludseligt lå de alle tre ved siden af hinanden. Hvad gør man så for at finde dem, der duer? Jamen, man tester alle tre.
Den første orgasme blev faciliteret af en nogenlunde vibration og behøvede ikke anden støtte end tanker a la "mand klæder mig af".
Den anden blev sat godt i gang, men det viste sig, at det var den ældste vibrator, som gav gode kraftige stød afbrudt af sammenbrud. Den krævede lidt ekstra hjælp; tanker om flere mænd omkring et middagsbords begær af min nøgne krop.
Sidste forsøgskanin fungerede som den første. Den var nogenlunde, men fantasien skulle op i omdrejninger, og de før omtalte mænd havde ikke tøj på længere.

Tilværelsen indeholder heldigvis også de små problemer.

Sexarbejderes rettigheder

Steen Schapiro har på vegne af Seksualpolitisk Forum været i Information.

Hvad skal en kvinde bruge en kæreste til?

Jeg har brugt min dag på ingenting overhovedet, fordi enegien har forladt mig. Og i løbet af dagen har jeg så savnet en kæreste. Med kæreste forstås her en mandsperson, der gider holde om mig, ae mig over håret og lave mad. Det betyder også, at der skulle være en person i mit liv, der ville have behov for at jeg pussede rundt om ham i ny og næ, og som jeg kunne overraske og lave mad til, når han kom sent hjem. Men alt det er jo vældigt egoistisk. At modtage og give kærlighed handler om bekræftelse, trøst, omsorg, tryghed og ens egen navle.


I film fremstår kærlighed og parforhold, som noget der opstår, fordi det bare ikke kan være anderledes. Men i virkeligheden kan vi jo godt leve uden hinanden. Især kvinder kan leve uden mænd. Vi kan tjene penge, dyrke sex, feste, få børn og have et godt liv uden mænd. Så mænd er en accessorie; tilbehør; krydderi på tilværelsen. Er det ikke ren egoisme?


Alligevel drømmer jeg da i ny og næ om at (turde!) fange mig en mand, som jeg kan leve mit liv med. En mand, som jeg kommunikerer godt med i og uden for sengen. En mand, der forstår mig uden at kunne se helt ind i mig og en mand, som er klogere/stærkere/dygtigere end mig, så jeg kan se op til ham, som den faderfigur han skal være. En mand, der kan håndtere mig.


Men se engang: den beskrivelse handlede i virkeligheden mere om mig end om ham; om mine behov. Og så længe vi ikke kan leve uden en anden, skal vi måske ikke have en anden. Kun i det øjeblik vi er fuldstændigt afklarede med os selv og trygge og tilfredse uden en mand, bør vi vel være sammen med en mand. I det øjeblik må det være den der "ægte kærlighed"?

Børnesex

Som sædvanligt inspirerer Human Stain mig til et indlæg. Denne gang om børn og seksualitet.

I børnehaven var der et lille legehus til venstre på den store plæne. Derinde viste vi hinanden hurtige glimt af vores kønsdele, men det var koldt, så det gik hurtigt over i dynejakker, snotnæser og mini-BMX'er. Men når vi som kom ind til saftevand og kiks og måtte lege i puderummet var vi 3 piger og 3 drenge - alle outsidere/nørder - der altid styrede mod det store puderum, hvor vi skiftedes til at stå med ryggen mod muren og lade bukserne falde og hive op i trøjen. Vi rørte ikke hinanden. Vi dominerede bare hinanden og kiggede forundret på al den bare hud, det andet køn kunne fremvise. Jeg mindes også engang, hvor en dreng og en pige var inde i det lille puderum og gemte sig under puderne i mørket. Vi andre gik ikke derind. Hverken pædagoger eller børn. Vi hørte bare drenge- og pigefnisen derinde fra.



Uden for børnehaven legede jeg også med andre børn. Vi legede læge på opvarmede toiletgulve. Vi legede gættelege og lege, hvor straffen var at tage bukserne af i en rum tid. Vi legede frisør, hvor man af en eller anden grund skulle betale ved at tage tøjet af og lade sig binde fast til en stol (min stedfar opdagede netop denne leg engang). Vi legede strippere til Disney- og Melodi Grand Prix-musik og killede hinanden.

Omkring 5. til 7. klasse mødtes to piger (mig og veninde) med en drengegruppe fra vores årgang. Vi slukkede lyset og drengene rørte ved vores bryster under blusen. Vi rørte en sjælden gang ved deres numser. Vi småsnkkede, sammenlignede kroppe og kyssede nogle få gange - med tungen! Min veninde gik vist videre, men der var en anden "stemning" omkring min person, så ingen vovede sig videre med mig. De havde nu nok fået lov, men jeg havde ikke behov på det tidspunkt. Der kom flere piger med. Primært fra yngre årgange. Og gruppen blev langsomt skiftet ud og overgik til nye generationer. Forstadshyggen fortsatte selvom vi fortsatte til one-on-one petting med henblik på at forberede os på den dag, vi skulle dyrke sex.



Min seksualitet blev dengang vækket af dominans, exhibisionisme og subtil ydmygelse. Det gør den også i dag, for vores seksualitet er en del af vores identitet, hvad end den afspejler eller modstrider hverdagens image.

Lille blogændring

Jeg har ændret måden jeg sætter links til andre blogs og hjemmesider op på. I den forbindelse har jeg sat et par beskrivende ord på mange af henvisningerne til andre blogs. Synes du ikke beskrivelsen passer på din blog, så giv mig et praj!

"Depression er det samme som at være ked af det"

...mener mange, når det kommer til stykket. Andre mener depression er en sygdom, der gør dig inhabil ift. arbejde og generel ansvarstagen. På YouTube kan man finde en lang række klip i serien "Tales of mere existence". Her er et med undertitlen "How to cope with depression". Klik på den rare mand herunder:





Advarsel!
Hvis du læser min blog for at læse om aktuelle sexkapader, så må du vende tilbage senere. For tiden er bloggen mest præget af navlepilleri, forudrettede følelser og tanker om samfundets konstruktion og konstruktioner. Det er melankolsk efterår i mit sind, og mastubation er et afslapningsredskab, sex et spørgsmål om kærtegn og dating en hyggelig adspredelse, hvis det forekommer.

Hvor går energien hen?

Jeg er ikke mere end lige kommet tilbage til øen, men energien blev vist i Jylland; Den energi jeg ellers så påpasseligt havde sparet op. Her sidder jeg så med min hindbæryoghurt med cornflakes og studenterkrummer (jaja, jeg ved godt det er sammenskrab af råden fabrik med E-numre, men mmm...) - den energiløses energibombardement fra helvede.


Og reklamefolkene bag tv-reklamerne har luret mig, for de sender kun spots med ginseng energi-tygegummi, chokoladebar-energi og power-drikke. Jeg er deres målgruppe. Efteråret er for alvor kommet og det er mørkt og vådt og energidræbende, og pludselig savner målgruppen den energi, den ikke fik af en sommersol. Måske man skulle købe sådan en lampe der - sådan en mod modløshed?
Hvor kommer energi fra? Umiddelbart er det jo noget med:

mad, lys, motion, søvn ind ->
energi
-> arbejde, kropslige funktioner, koncentration ud

Hvordan kan det så være så svært?

Afstemning om porno

Ja, jeg har jo startet en lille egen-trend her på bloggen: afstemninger om seksuelle tilbøjeligheder, datingvaner mv. Den netop afsluttede afstemning stillede spørgsmålet "Ser du porno" opdelt i mandlige og kvindelige respondenter. Svarene lød således:

81% af mændene svarede "ja"
72% af kvinderne svarede "ja"

9% af mændene svarede "nej"
18% af kvinderne svarede "nej"

9% af både mænd og kvinder svarede "kun med kæresten" (mon de ser det med hinanden? :-D)



I alt svarede 110 mennesker på 10 dage og tak for det.

Jeg skal være den første til at afsløre mine fordomme og åbent erkende, at jeg havde forventet en større forskel mellem mænd og kvinder i kategorien "ja". Men som aida påpegede i en kommetar er mine læsere måske ikke ligefrem repræsentative i forhold til den gængse dansker.

Den netop søsatte afstemning er endnu mere fjollet. Giv mig en stemme alligevel - vi har jo kun det skæg vi selv laver (som klichéen går).

Genbrug: Om nørder og promiskuøse kvinder

Dette indlæg er ren genbrug. Jeg har netop kommenteret et indlæg på Human Stains blog om nørder; Et emne både han og jeg er draget af af gode grunde. Nedenfor er min kommentar, der kan fungere som supplement til mit eget indlæg om nørder og forhåbentligt får min nørd/promiskuøse kvinder-interesserede læser til at besøge Human Stain og læse han gode og underholdende indlæg.


"Jeg identificere mig sjovt nok med Frække Rikke (daaah!), men også med nørden, der forbinder intellekt og følelser - Intet sidder fast, hvis det ikke er forbundet i begge ender.
Det eneste jeg ikke bryder mig om er:

"Og promiskuøse kvinder har ofte svært ved at holde af mænd, de har haft sex med, forekommer det mig. I stedet bliver de rå over for dem".

Jeg har overvejet, om det er fordi, du rammer plet med den sætning, jeg ikke kan lide den, men det var det ikke. For mit vedkommende passer det ikke, at jeg bliver kold og rå i forhold til de mænd jeg - og lad os sige det, som det er: - knepper. Faktisk holder jeg oftest af dem. Jeg følger med i deres liv, hvis jeg får lov, og interesserer mig for, om de har det godt for tiden.
Men udad til ser det anderledes ud.



Jeg føler mig sat i bås med en kvinde-stereotyp, der klamrer sig til manden, hvis jeg udviser for megen sympati udad til - af to grunde:
1. Manden har ofte haft et bolleforhold med en (/flere) kvinde(r), der en dag brød sammen og tilstod, hun ville have mere end et fysisk forhold - og måske, at det er det, hun har ledt efter hele tiden. Manden bliver ked af det, og vil ikke såre fremtidige sengekammerater og er derfor hyperopmærksom på, at kvinden ikke falder for ham. Han vil bare gerne bolle, men har oplevet at mange kvinder siger, det samme, men mener noget andet.
2. Venner og veninder forventer, at man falder for sin sengekammerat. De forventer, at man har følelser med i sex og har svært ved at udelukke dem. Hvis man så begynder at bruge for mange sympatiske vendinger eller tale for ofte om bollevennen hedder det sig, at man er ved at blive forelsket. Det er jo naturens gang for de fleste. Men ikke for alle.

Nej, der hvor du kan have ret i, at jeg er kold, er der hvor jeg møder en potentiel sengekammerat, er tiltrukket fysisk af ham OG af hans hjerne. Så går jeg. Ingen fysisk kontakt. Hvis han har meldt ud, at det kun er sex og jeg mener, det kunne være mere, så lader jeg være. Der er jeg kold, kalkulerende og kynisk - til egen ulempe sikkert :-D



Når alt det er sagt skal det siges, at jeg drømmer om at blive gift med en passioneret nørd med sociale kompetencer, og de findes heldigvis hist og pist, men er frygteligt bevidste om deres eget værd, som jeg selv er. :-D"

Mere om mig og min ynkelighed

Jeg er glad for at være blogger. Folk reagere på min navlepilleri, og det kan være tiltrængt. Tak.

Jeg har netop brugt laaang tid på at pakke en kuffert. Jeg kunne simpelthen ikke komme i tanke om, hvad man putter i sådan en. Jeg kom frem til at trusser og tandbørste var et godt udgangspunkt og så hældte jeg noget mere i. Måske er det lykkedes mig at pakke den forlængede-weekend-taske med de ting, der skal til - måske ikke. Jeg ved det ikke. Jeg er også ligeglad.
Nu ligger jeg trygt i mørket med computeren i skødet og sex and the city kørende i baggrunden. Det er rart. Det er trygt. Det er fjernt.



Jeg har brugt dagen på at tale med min fagforening, min læge og en, der er kyndig udi mine fremtidsplaners muligheder og begrænsninger. Det foregik i arbejdstiden med kollegers samtykke (dejlige kolleger!). Bagefter drak jeg kaffe med venner, men kunne ikke holde fokus på dem. Jeg var træt.
Jeg har forsøgt at læse, men det kunne jeg ikke. Øjnene skøjtede afsted over siderne.


I morgen skal jeg til tidlig forelæsning, på arbejde igen og afsted mod veninden og forældrene. Jeg glæder mig til at sidde mange timer i et tog, og jeg har intet fagligt/jobmæssigt pakket i kufferten. Det bliver godt. Jeg elsker at blive transporteret. Man kan jo ikke andet end at sidde der.

Jeg har givet mig selv lektier for: inden onsdag i næste uge skal jeg have skrevet en afgrænset liste ovet ting jeg har lyst til. Det lyder måske let, men det er det ikke i min egen lille kluddermutter-verden. Den skal give mig fokus og være nedskrevet, så jeg kan huske mig selv på mit fokus.



Nå, men jeg skal ikke til at udvikle mig til en selvterapeutisk blogger. Så jeg gider ikke skrive mere navlepillende ævl om min psykiske tilstand. I ord bliver følelser altid en kliche; en kategori. "Stress", "udbrændt", "træt" - når ordene bliver brugt i flæng mister de betydning. Og siger jeg derimod, at jeg er frustreret, energiløs, har diffuse tanker, mangler koncentration og fokus og er melnakolsk for tiden, så virker det pludseligt meget mere dramatisk, selviscenesættende, egotrippende og skræmmende, ik?!

(Det sidste billede passer ikke ind, men det er fra JBS' reklamer, som er så omdiskuterede for tiden (se fx Tomas Friis). Jeg synes, de er sjove og knaldfrække, omend de kvinder godt kunne bruge lidt sul på kroppen i min optik - bare et enkelt lår, der var værd at bide i, kunne være flot.)

Dramatiske timer på en almindelig tirsdag

Det startede med at jeg som sædvanligt vågnede af mig selv før vækkeuret med følelsen af ikke at have sovet i løbet af natten. Af en eller anden grund havde jeg smidt undertrøjen ned på gulvet uden at være bevidst om det, så jeg må have sovet. Det gjorde, som det ofte gør for tiden, ondt i kroppen, da jeg havde spændt hver en muskel natten igennem. Jeg stod op, spiste, læste avis, lavede truckeren og smed make up og tøj på og cyklede på arbejde.


Vagten gik hurtigt og hektisk. Der var meget at tage stiling til, drøfte og informere om. Sådan er det. Så holdt kollegerne og jeg møde og drøftede det kommende års tiltag og begrænsninger, og vi snakkede om, hvordan vi hver især havde det (et aspekt man bliver drøfte professionelt når man arbejder med mennesker til dagligt). Herunder fortalte jeg mine kolleger, at jeg efter nytår forventede at besætte et job mere udover de to jeg har i forvejen og det fuldtidsstudium jeg skulle forestille at gå på. Min ene kollega så bekymret på mig og sagde "Jamen, så mister vi dig sikkert...". Og til det svarede jeg så med de - for mig spontane, men afklarende - ord: "Nej, for det her job er det eneste jeg har lyst til". Og der gik den meget simple, primitive sandhed så op for mig: Jeg kan lide ét job og så det at have fokus på mit studium (som jeg knap har haft mulighed for at deltage på dette semester). De to øvrige jobs har jeg, fordi det kan forbedre mine chancer for den fremtid jeg vil have. Det rigtigt sjove er så, at de ikke engang er need to have, men nice to have ift. mit konkrete mål for fremtiden. Jeg gik fra mødet, og troede jeg var afklaret.


Vel hjemme var jeg ikke sulten, selvom jeg ikke rigtigt havde spist i løbet af dagen. Jeg var fuld af en mærkelig energi og besluttede mig for at gå en tur. Efter at have gået rundt på Nørrebro 45 min. gik jeg så hjem og satte mig i det tidlige aftenmørke. Det begyndte at snurre i mine fingre, jeg havde svært ved at få vejret, jeg følte mig svævende og tung. Jeg lagde mig på gulvet og prøvede at få vejret. Lokalet drejede rundt, og jeg følte den der følelse jeg har, når jeg en sjældent gang er fuld: "Må jeg godt blive ædru nu? - lige nu!". Jeg havde telefonen i hånden men kunne ikke holde en andens stemme ud, så jeg ringede ikke til nogen. Jeg ved ikke hvor længe jeg lå der, men jeg kom til mig selv, da jeg kommet op i sengen og fik ringet til den bedste veninde. Hun fik talt mit åndedræt på plads. En anden veninde tog en taxa og fik mig ned på jorden igen.



Det var et angstanfald, hvis min læser skulle være i tvivl. Det var provokeret af for mange muligheder og ingen retningslinier. Jeg ved ikke, hvad jeg skal; jeg ved ikke, hvad jeg ikke skal; jeg ved ikke, hvad konsekvensen af mine valg er - og der er ingen, der kan give mig svarene.

Min hverdag - lidt arbejde, lidt sex

Åh, hvor er jeg da kedelig for tiden. Jeg går og spekulere og får gøremål til at finde deres plads i hverdagen.

Jeg har pt. 3 netværk, der hiver i mig for at få mig og min fremtid til at trække i deres retning; 3 fremtidige jobmuligheder, der så småt kan påbegyndes nu. Jeg burde være ekstatisk over at der er så mange, der ser mig som en god potentiel BIIIP, men i stedet er jeg bare træt, og når jeg taler med det ene hold, føler jeg, at jeg holder det andet for nar. Men fremtiden begynder først om 2 år, når jeg er færdig med min kandidat, og 2 år er lang tid i min verden. Der er meget jeg vil nå inden, og jeg kan nå at ændre holdninger og interesser mange gange (det ville ligne mig!). Så jeg kan ikke afgøre min fremtid i dag. Jeg rækker dem alle en lillefinger, men ingen af dem får hele armen før om i hvert fald ét år! Basta! Det svære er så at holde gryderne i kog samtidig med at jeg har is i maven og holder fast i armen. Og det er svære end det lyder.



Til gengæld fik jeg sex i lørdags, hvilket faktisk inkluderede mad, dvd og overnatning - en sjældenhed i en singlekvindes liv. Det var rigtig hyggelig. Jeg blev taget imod af en mand, der var bagefter og derfor ikke havde nået at få tøj på sin lækre, velskabte, maskuline krop. Tømren og jeg tulrede rundt i mørket efter dvd, slik, sodavand og junk food og ævlede om ingenting. Så spiste vi og så et eller andet underholdningsprogram, nussede og kyssede lidt. Og så gik vi ind til tvet i soveværelset, satte en rigig god lørdagsfilm på og så forsvandt tømrens hoved ned mellem mine ben i en halv time. Aaaaaaah! Jeg var ellevild, for det var dagen før jeg fik maler i opgangen, så der var åbnet for alle de lystige sluser. Tømren tænder tydeligvis på stillingen, så han fik lov at blive ved og blive ved og blive ved indtil jeg bare må mærke ham i munden og oppe i mig. Den dejlige mand og hans g-punktspik tog mig som sædvanligt i duracelltempo med få intime, langsommere perioder, hvor jeg blev kysset og aet over håret (igen en sjældenhed i sexdating!). Mine udtalte lyster, safter og støn gjorde, at den søde mand ikke kunne så lang tid som han sædvanligvis kan, men det er okay, for da vi var færdige, var min krop blevet gennemforkælet i en hel time, og så kan jeg jo ikke tillade mig at klage.
Vi spolede filmen tilbage og så den, før jeg lagde hovedet under dynen og vækkede hans ven til dåd, så jeg kunne blive forkælet en sidste hurtig gang inden søvnens komme.
Det var virkelig en hyggelig aften. Tak til tømren.

Isabella er tilbage!

Isabella er stærk - hun er vendt tilbage på trods af trusler. Sådan Isabella!

Sprog, prostitution og virkeligheden

Det undrer mig igen og igen, at det er et offentligt anliggende hvem folk dyrker sex med og under hvilke forhold.
Jeg synes, det et utroligt sympatisk, at vi er et samfund, der ikke vil finde os I, at nogle borgere bliver udsat for tvang og vold, men når vi tager enkelttilfælde og gør til det generelle, skaber vi flere ofre, end der reelt er. Hvis vi er 999 ud af 1000, der mener at farven blå er blå - så er den blå. Vi stempler med ordet blå og nikker alle genkende til det. Vi skaber sandheden gennem ord og samtaler. Vi skaber en fælles konsensus. Når 999 ud af 1000 ser programmer som Task Force (se indlæg nedenfor), og tror på det, de ser - fx at prostitution i Danmark oftes er lig slavehandel - så bliver der igen skabt en solid fælles konsensus, og en virkelighed flertallet tror fuldt og fast på.
Og hvad så?
I denne konsensus lukker vi noget ude, idet vi lukker noget andet ind. Det vi lukker ude i slavehandels-konsensusen er de kvinder, der er sexarbejdere, men ikke arbejder under tvang. Disse bliver kun anerkendt i det omfang, at de ses under den ene kategori vi har: slavehandels-prostitution - for det er den eneste form, der findes i den virkelighed, vi har skabt.



Det der er særligt problematisk er, at vi skaber ofre, som reelt ikke er ofre.
Besluttede jeg mig i morgen for at blive prostitueret (hvilket godt kunne ske, den dag jeg ikke drømte om at vinde frem som forsker, minister eller andre personer, der figurerer i medierne og dermed er interessant at finde "smuds" om) ville jeg ikke fortælle det til en sjæl af samme grund, som jeg ikke fortæller selv de bedste venner noget i de perioder, hvor jeg går i seng med
allerflest mænd aller oftest: Jeg ville begynde at se mig selv som et offer, fordi, der ikke var andre sandheder - andre identiteter - jeg kunne påtage mig i rollen som prostitueret. Det sidder så dybt i mange, at alle prostituere er udsat for sexovergreb, under tvang, har det psykisk dårligt og mangler penge.
Jeg ville være prostitueret, fordi jeg virkelig godt kan lide sex; lide at møde mennesker og se deres sårbare sider, og får tilfredsstillelse ud af at tilfredsstille mine sexpartnere. Det ville for mig være sexdating med en pengebonus. Men det er der ikke plads til ude i virkeligheden. Min mor ville overveje hvad, hun dog havde gjort galt. Mine veninder ville amatøranalysere mig og komme frem til, at jeg savnede opmærksomhed/nærhed/en kæreste. Og bekendte ville forvente, at jeg var blevet udsat for noget, der havde givet mig en brist. Og alle ville med garanti sige "Jamen, hun er ellers sådan en sød og intelligent kvinde - jeg kan simpelthen ikke forstå det...", for det ligger implicit i folkets logik, at den dyriske side i os alle - seksualiteten mv. - ligger langt væk fra intelligensen. Og går man op i den ene, har man ikke det andet.
Et lille eksempel, der understøtter min påstand: Min intelligente pæn-pige-veninde fik en dag - uheldigvis - nys om, at jeg var på sexdating. Efter at have tænkt lidt sagde hun: "Okay, det er faktisk lidt fedt, når det er en, der er så intelligent som dig. Havde du været kassedame eller sådan noget, havde jeg syntes, det var sådan lidt ulækkert". Jeg tror det er en typisk holdning, mens de fleste måske ikke er bevidste om det.
Jo flere vi er om at synes det, jo oftere det bliver debateret og jo mere vi synes det, jo mere udgør det vores virkelighed. Derfor er det vigtigt vi baserer vores udsagn, vores ord, vores samtaler og vore sprog på solid, nuanceret, undersøgt repræsentation af virkeligheden, så vi bruger sproget til at gengive - i stedet for at kreere - virkeligheden.

Ny afstemning

Time's up for den afstemning, der har kørt i en tre uger. Spørgsmålet var, hvad man siger, når man skal afvise det modsatte køn (eller eget, hvis man er homoseksuel!), og 60 personer har svaret.

1)
41% svarede, at man skulle sige "Skrid pomfrit - jeg er ikke interesseret"

2)
23% mente man skulle lade være med at sige noget som helst, og bare lade det hele gå i stå af sig selv

3)
23% svarede, at de ville komme med klicheen "Det er ikke dig, det er mig" og

4)
11% sagde, at de ville sige "Vi ses" og så blive ved med at udsætte til den anden fattede et hint

Som tidligere beskrevet hører jeg selv til anden gruppe irl. Min anden prioritet ville nok være
3).



MEN NU TIL EN NY AFSTEMNING!
Lad os kigge lidt på hvem, der ser porno. Giv mig din stemme.

Definitionen på udtrykket "sur røv"

Hej. Mit navn er Rikke og jeg er en udsætter (Må jeg høre jer sige: "Heeej Rikke"?).
Denne gang er det faktisk lykkedes mig at udsætte en meget vigtig opgave i mere end et halvt år, fordi andre blot har haft en forventning om, at den snart blev løst, men ikke har krævet at den var løst på en bestemt dato. Og selvledelse er tydeligvis ikke noget jeg gør i.
Jeg havde endelig fået hul på opgaven. Jeg havde startet med at lave den værste del, for virkelig at føle, at jeg var igang. Det tog mig 3 måneder at komme igennem den værste del; ikke tre måneders tid men nærmere 3 måneders dårlig samvittighed og lidt tid. Endelig blev jeg færdig med den del, og kunne gå i gang med den mindre svære, for endda at nå det decideret lette.


I aften blev jeg endelig færdig med det hele - ikke til et 13tal, men til en 9'er, og det også godt nok engang imellem. Så skulle jeg smække delene sammen. Den første og sværeste var væk. Pist væk. Så væk, så man skulle tro, den aldrig havde været på min computer. Den efterlod sig kun et lille clue, og det var: den er blevet smidt aktivt i computerens papirkurv, som er blevet tømt af computerens ejermand (aka Rikke!).

Det er sgu da sur røv!