Jeg gider ikke blive ved med at beskrive min stress, for det bliver ikke til andet end en beskrivelse af den der afgrundsfølelse, som er beskrevet i al stresslitteratur, og som alle har oplevet én gang i deres 2007-liv hvis de er +/- 30. Så nok om det, og op på hesten og Jiiihaaa!
Jeg har sat mig for et mærkeligt lille projekt: Jeg vil (forsøge!) at besvare de spørgsmål, der indleder afsnittene af "sex and the city", som er en af mine absolutte yndslingsserier! - Og det er store ord, for jeg er sitcom addict, når jeg har tid. Ideen kom efter, det gik op for mig, at jeg havde set 9 timers s&c på én dag (der dog inkluderede en togtur på 5 timer, der skulle forsødes!) og mere eller mindre bevidst sad og forholdt mig til de problemstillinger, der blev taget op, lige meget hvor poppede de så end forekom.
Jeg vil ikke forholde mig til dem akademisk (for det gider jeg sgu ikke, når mit studium starter mandag og jeg skal til at samle på 12taller, hvis jeg vil have den ph.D), men jeg vil forholde mig til dem udfra en lige så selvcentreret erfaringsmæssig indgangsvinkel, som den Carrie repræsenterer i serien.
Som en lille intro til mit projekt kan jeg fortælle, at jeg har et virkelig anstrengt forhold til rollen Charlotte, er helt forgabt i Samantha, som jeg sammen med Miranda har et meget stærkt forhold til, da de repræsenterer mit ydre og mit indre - ad hvor firkantet og kliché skal jeg have lov at være?!
Min bedste veninde ligner Carrie en del, og de samme sider jeg har lidt svært ved at holde til ved min veninde, har jeg svært ved at få ned, når det handler om Carrie. Når det så er sagt er der såååå meget mere substans i min real life friend end der er i rollen Carrie - selvfølgelig ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar