Har jeg kontrol over, at jeg har en ikke-ideel boligsitutation? Burde jeg bare sige "Jeg bor i et velfærdssamfund, jeg får kandidatlønning en dag - jeg køber sgu noget" eller må jeg brokke mig over, at jeg har boet med fremmede mennesker i 7 år og er træt grænsende til det udkørte, fordi jeg ikke kan have flere "fremmede" omkring mig nu? Jeg vil have lidt plads og ro. Jeg trænger virkelig til det.
Jeg har vel kontrol over, at jeg pacer mig selv i sådan en grad, at jeg er fuldt ud blokeret i hovedet? Men er det så nu jeg KUN kan bebrejde mig selv? Eller kan jeg få lov at bebrejde min uddannelsesinstitution og den politiske retorik og bekendtgørelser, at jeg løber og løber, mens jeg står bomstille? Jeg skal fremme min karriere hele tiden. Jeg har så travlt så travlt, at jeg ikke kan nå at studere. Og jeg har så travlt med at vurdere ALLE DE MANGE muligheder jeg har, at jeg ikke griber én eneste.
Er det samfundets ånd, der er skyld i min komplette besættelse i aldrig at være dygtig, klog og duelig nok? Må jeg bebrejde den ånd, der taler om det HELE menneske hele tiden og i alt, og må jeg bebrejde ånden, at jeg navlepiller, fordi jeg konstant skal være klar til at besvare "hvem er jeg", "hvad vil jeg", "hvad kan jeg", "hvor vil jeg hen". Den individbaserede ånd.
Hvad er samfundet og hvad er jeg?
8 kommentarer:
Synes ikke du skal være sur på dig selv. Nogle gange bliver man fartblind og så føles det som om man står stille. Men hvis man lukker øjnene et stykke tid og åbner dem igen, så kan man se at det gør man slet ikke, man har bare vænnet sig til farten. Kender det fra mig selv. Prøv det!
Ellers finder vi nogle at være sure på sammen :-)
Selvom nogle ting nok kan henføres til politikeres overdrevne behov for at regulere og blande sig i alt muligt (og andre vil mene at de blander sig for lidt), så tror jeg ikke det gavner noget at bebrejde samfundet noget.
Det dur selvfølgeligt heller ikke at skælde sig selv ud hele tiden. Men de ting, man selv tager ansvar for, kan man trods alt påvirke. Hvis man skyder skylden over på det store udefinerbare samfund, så sætter man da først sig selv på et sidespor. Så definerer man problemet som noget, man ikke kan påvirke.
Der er selvsagt ting, man ikke kan påvirke. Men der er også RIGTIGT meget, man kan påvirke. Og jeg tror, man får mest ud af at fokusere på det sidste. :)
Hmmmmm. Måske er det fordi du har mistet (noget af) kontakten med den del af dig selv, der faktisk godt ved, hvad du vil, at du vil og ikke mindst at du kan.
Indtil man griber det (ansvaret altså), så er erkendelsen af, at ansvaret for ens liv kun er ens eget en rimeligt DF-agtig truende ting. Og dér er det rart, hvis samfundet, politikerne eller bare "nogen" vil være søde at hjælpe med at bære byrden.
Indtil man selv har grebet det. Så bliver det meget lettere....
Eller som salig Henry Ford sagde: Uanset om du tror du kan eller tror du ikke kan, så har du helt sikkert ret!
@Square
Hvor poetisk! Du har sikkert ret...
Skal vi ikke være sure på Fogh?
@Lenore
Jeg tror egentligt det er sundt at bebrejde andet end sig selv noget af tiden. Det moderne samfund er fuld af ansvar og skaben; vi har ansvar for os selv konstant og for vores at skabe vores livsprojekt og bla bla bla... Skal vi ikke bare have lov at opgive en gang imellem?
@Tomas
Jeg kan godt lide Ford-citatet. Og du har helt ret - jeg skal lige finde ud af igen (!) hvad det er jeg vil ;-)
Ja jeg tænkte at lidt metaforik altid er godt til at lette stemningen. :-) Og nu hvor dét er gjort, så lad os endelig være sure på Fogh. Vore grunde er sikkert ikke helt de samme, da jeg er lidt mere rød i sværen end du, men vi kan i hvert fald enes om at det er nedtur at han skaffer os 4 år mere med DF. Buuh til ham.
@Rikke
Selvfølgeligt skal man have lov til at give op ind imellem! Men man behøver jo ikke give skylden til andre. Måske er der slet ingen "skyld" at placere. :)
hej *S* Rikke *S*
U GOT MAIL *S*
læs det når du har tid
Henrik(fraekfyr2006)
Dit indlæg er utroligt, kan ikke vente på flere opdateringer
Send en kommentar