onsdag den 14. november 2007

Glædelig demokratidag!

Sådan en dag som i dag nyder jeg stemningen. Det er lidt som en helt særlig jul, hvor vi fejrer demokratiet, og det sætter jeg stor, stor pris på. Mens kvinder går hyldet ind til ugenkendelighed i Yemen og bliver skudt, hvis de ikke bløder på lagenet den første nat i tvangsægteskabet, så går jeg i netto. Så kan det godt være udfaldet blev, tja, præcis som sidst (næsten), og at jeg godt kunne drømme om at Fogh gik væk sammen med Pia og overlod magten til Konservative, Ny Alliance (på trods!) og Radikale. Men sådan kan man drømme om så meget.


Det jeg er allermest skuffet over - ja, mere skuffet end over at bo i et land, hvor folk er pjattede med DF - er Khader. Han har gjort NA til sit projekt; NA <-> Khader, om man så må opstille det. Efter sin tale tillod han sig så at drage familien ind i billedet, så de nu også kan identificere sig med fiaskoen og medierne kan udnytte dem i deres betragtninger. Der er mange, der får brug for en tudekiks nu.
Khader har netop ikke klaret valgkampen godt, fordi han har forsøgt at gøre op med spin, men spin betyder at tænke før man taler i mange sammenhænge. Og det har Khader ikke gjort. Khader har været det hele menneske, og han har defor taget sejre som sine egne, og på det sidste så også fiskoer som sine egne. Og det kan man ikke i politik. Vi har bevist det nu. Det er for opslidende at identificere hele sin person med politik og sin politik med hele sin person. Jeg tror snart Ander Samuelsen opgiver. Han er en intelligent mand, der skulle have været formand og have været synlig i valgkampen. Det er en skam han ikke var der til at hive partiet op, så det danske demokrati kunne få en ordentlig rusketur.

Stik Khader en kiks, hvis du ser ham, men lad os give NA og deres pop-kandidater en chance!

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg er helt enig i, at Khader har været en amatør i denne valgkamp. Bedre spin havde givet flere mandater. Men han er også forholdsvis ung, hvortil kommer, at der en kulturkløft, han skal kravle over. Anders Fogh var også en amatør, dengang han udgav bogen om minimalstaten. På overfladen har det ikke givet ham andet end problemer. Men det, at han udgav bogen, er også en af de få ting, der gør, at vi kan forholde os til Fogh på et menneskeligt plan. Vi ved, at han er gør noget andet end det, han helst ville gøre. Vi har en klemme på ham, og vi forstår ham bedre. Anders Samuelsen står derimod for mig som en politiker, det er svært at forstå som menneske, fordi han er fuldstændigt skolet. Så kan han være nok så intelligent.

Omkring DF: Pia har sin fanklub, der er pænt stor. Men bortset fra det tror jeg såmænd ikke, at danskerne er specielt vilde med DF. De er bare alene om at give udtryk for nogle frustrationer, som mange danskere har, og som i mange tilfælde er helt reelle og som ikke kan fejes af bordet som racisme. Jeg forstår simpelthen ikke, at oppositionen ikke har lært, at det kun giver DF fremgang, når de manisk prøver at holde partiet uden for indflydelse. Denne holdning har aldrig givet oppositionen andet end problemer. Historisk er det parlamentariske grundlag bag en regering næsten altid gået tilbage ved et valg. Nu er det anden gang i træk, at Fogh får styrket sit parlamentariske grundlag. Oppositionen burde da lære, at de gør noget forkert, og at det altså bare gøre ondt værre, når de gør mere af det samme.

Anonym sagde ...

Du har ret! - De skal have en chance. Og til mit eget raseri over Kristen Ditlev, som vel er mit største problem med NA, må jeg vel sige til mig selv - Kom over det! - han er jo ikke engang MF'er.

THM! - Måske feljvurderer du Anders Samuelsen. Han er 40% skat personen. Det er både uskolet og kontroversielt. Måske mangler han bare social gennemslagskraft og evnen til at få andre til at rette sig ind og måske ligger det ikke i hans natur at hægte sig fast og råbe højt, hvilket måske alligevel giver samme udslag som dit forslag :-D

Frække Rikke! - Jeg kunne godt tænke mig at holde dine hofter fast og kysse din mave, naturligvis uden, at der skulle foregå andet end det. Skal vi sige efter næste valg? ;-)

Anonym sagde ...

@HTS
Arrrj, jeg cutter ikke Khader så meget slack. Han er ung? Næh, Enhedslistens kanidat er 23. Han skal over en kulturkløft? Næh, han har boet i DK alt for længe og konen er blondine ;-)
Ang. Pia er jeg enig. De glemmer at de sviner en stor flok vælgere hver gang de sviner DF og det er bare SÅ dumt.

(Bemærk i øvrigt jeg er gæst på min egne blog pt - Jeg kan simpelthen ikke logge på. Har skrevet til Googlefolket, og håber på at vende stærkt tilbage)

Anonym sagde ...

@John

Jeg er enig i dine betragtninger omkring Samuelsen. Han skal til at råbe nu, synes jeg - og helst råbe højere en Khader i en periode!

...Min mave? Kunne vi ikke sige 10 cm lægere nede? :-p

Anonym sagde ...

JEG VIL IND PÅ MIN EGEN BLOG. HVORFOR ER JEG SMIDT UD? DET ER MEGET MÆRKELIGT DET HER! JEG ER SMIDT UD AF MIN GMAIL OG MIN BLOGGER. LEVER VI I ET DIKTATUR, HVOR JEG ER OPPOSITIONEN ELLER HVAD? ;-)

HVIS DER ER NOGEN, DER ER TEKNISKE OG KAN HJÆLPE, SÅ SKRIV ENDELIGT LIGE HER! (DET HÅBER JEG DER ER, FOR GOOGLEFOLKE SVARER IKKE)

Frække Rikke sagde ...

Jeg er flyttet, fordi jeg ikke kan komme ind på denne blog længer?!
Kom og besøg mig på: frikke.blogspot.com

Anonym sagde ...

Hej Rikke

Jeg har sendt en mail til dig. Kan ikke få lov at skrive indlæg på din nye blog :( Andre kan muligvis heller ikke.

Anonym sagde ...

Bare en kort hilsen for at ønske dig et godt nytår. Jeg synes, det er bekymrende længe siden, du har skrevet i din blog ... ? Håber at du snart vender tilbage. Kh Bo