Der er noget, der har ligget i mit baghoved og rumsteret et stykke tid. Det er opstået af mit liv i både IRL og blogsfæren. Det handler om min plads i prostitutionsdebatten.
IRL er jeg "the odd one out": Jeg argumenterer imod det forkastelige, usømmelige og stigmatiserende i prostitution. Jeg argumenterer for, at vi skal undersøge prostitutions realisation i Danmark - i Skandinavien - førend vi kan have en holdning til emnet; før vi forbyder det. Jeg råber op og bliver ved. Jeg bliver ved med at finde argumenter frem - primært om den skabte stigmatisering, vi finder i prostitutionsdiskursern, og hvis sandhedsværdi vi ikke har bevis for i form af de metoder og midler vi normalt måler virkeligheden gennem: statistikker, forskning og gennemgribende, værdifrie analyser. Så sådan er jeg IRL, og sådan bliver jeg opfattet IRL.
I blogsfæren sker det, at jeg kommenterer på diverse blogs, der omhandler prostitution. Her bliver jeg ofte (mis?)forstået som en wanna be, er mit indtryk. Jeg bliver ofte mødt med et modspil à la "Ja ja, men du forstår ikke...", når jeg støtter op om prostituerede og deres holdninger. Og de har da ret. Jeg er ikke prostitueret, så jeg har ingen anelse om, hvad det vil sige, og jeg ved godt, det ikke er det samme som at dyrke min promiskuøse livsstil.
Det slår mig blot, at det ligger lidt i luften, at jeg påtager mig den "skæve" holdning til prostitution som et led i en eller anden selvbranding. En branding, jeg kan bruge til at spille interessant over for læserne - måske især de mandlige? Måske er det paranoidt, måske er det rigtigt observeret?
I alle fald vil jeg fortælle min læser, at jeg ikke mener, jeg kan sætte mig ind i, hvad det vil sige at være prostitueret, selvom tanken ikke ligger mig fjern: Jeg ville gerne tjene penge på sex, hvis jeg kunne undslippe stigmatiseringen. Men jeg skal da gerne tilstå at blogs som fx Luders gjorde mig mere interesseret i emnet og emnets dybde, og at det faktiske var hende, der gjorde, at jeg besluttede at oprette en blog, hvor sex og prostitution var et emne.
Men lad mig også fortælle min læser, at jeg siden jeg var barn - og bevidst siden jeg var 9 - har interesseret mig meget for, hvorfor min egen seksualitet ikke måtte udtrykkes; hvorfor det betød noget, om det var en kvinde eller mand, jeg kyssede; hvorfor jeg ikke måtte være hele den, jeg er; og hvorfor jeg skulle forholde mig anderledes til krop, seksualitet og føleleser end mænd.
Det er så blevet bakket op af min næsten deterministiske, mere akademiske interesse for at bryde diskurser ned ved at bruge diskursteori som metode. Og sammenlagt har disse elementer gjort, at jeg ikke forstår hvorfor frivillig prostitution og afvigende seksualitet (ikke for at stille dem ens) ikke er accepterede i samfundet som helhed.
TILFØJET:
Okay, jeg lyder som en, der trænger til en tudekiks. Det skal for god ordens skyld bemærkes at det er de aller færreste steder i blogsfæren mine kommenterer bliver mødt med suk ;-) Og tak for det.
